Opdateret: Der stod tidligere, at Zhao Ziyang var premierminister. Det er forkert og er nu rettet til, at han var generalsekretær. Vi beklager fejlen

Inden datoen blev censureret på det kinesiske internet, plejede dagen i dag at være den 35. maj.

Den 35. maj var blevet opfundet til at kunne tale om dagens rigtige dato, nemlig den 4. juni 1989 - dagen for massakren på Den Himmelske Freds Plads, hvor hundrede- eller tusindvis af unge mænd og kvinder blev dræbt af Folkets Befrielseshær. Blandt soldater og politi var der et ukendt antal dræbte.

Efter mere end to måneders protester på pladsen i centrum af Beijing, hvor unge studerende krævede, at Det Kinesiske Kommunistparti gav mere magt til folket, endte det i en massakre med soldater og kampvogne mod studenter på cykler. De, der overlevede, flygtede ud af landet eller fik fængselsstraffe.

Kommunistpartiets ledelse var selv gennem to tumultariske måneder, der endte med, at den mere progressive generalsekretær Zhao Ziyang blev afsat og konservative kræfter i partiet tog magten og sendte soldaterne ind mod de studerende

En beslutning, der splittede partiet, militæret, samfundet, og fortsat gør det den dag i dag.

Det vil sige, når man overhovedet kan få lov at tale om det.

Øget censur

Det kinesiske internet er blevet mere restriktivt det sidste årti, og i år er søgeord som ”plads”, ”tank”, ”33-års jubilæum”, ”33 år siden”, og ”forårssommer” blevet censureret. Det giver intet eller kun gamle resultater, når du skriver disse nøgleord i søgefelterne på kinesiske hjemmesider.

Med en søgning på ”plads” kan du se billeder fra en blomsterudstilling i Sydkina i maj som seneste resultat. Hvis du skriver ”33 år siden”, får du intet resultat. ”Protester på Den Himmelske Freds Plads” giver dig en besked om, at din søgning er ulovlig.

Civilsamfundet har fulgt trop med censuren, og der er hyppige historier om lærere, der bliver anmeldt af deres egne studerende for at sige noget kritisk eller undervise i noget forbudt.

Online og offline forsøger den kinesiske regering at få folk til at glemme massakren, men på den anden side af Den Store Firewall, der afskærer det kinesiske internet fra det globale ditto, sidder en ung mand og samler vidnesbyrd fra kinesere, om hvordan de lærer deres egen historie.

Et digitalt sted at mødes

Instagram-kontoen med navnet Northern_Square var et pandemiprojekt. Ophavsmanden, der selv er kineser og ønsker at være anonym for sin egen sikkerhed, havde brugt de sidste mange år på at indsamle fotos af de demonstrerende studerende og deres endeligt.

- Jeg startede ikke kontoen som aktivisme. Det var bare ment som et visuelt arkiv af historien, siger han.

- Jeg ville have folk til at se de her smukke fotos fra pladsen dengang, men i dag er det faktisk blevet lidt som en rigtig fysisk plads. Et sted, hvor folk mødes og taler med hinanden og udveksler ideer.

Her kan du se nogle af de billeder, som Northern_Square har delt på sin Instagram-konto:

Ansporet af de mange fotos på kontoen begyndte brugere at skrive ind om, hvordan de selv fandt ud af, hvad der skete på den store plads i 1989. Via den private beskedfunktion skriver de til kontoen, som så til gengæld slår beskederne op, så alle følgere af profilen kan se med.

Brugere, der vil fortælle deres egen historie fra Kina, skal bruge en VPN, der hjælper dem med at skjule deres IP-adresse og giver adgang til de blokerede sider. Konto-indehaveren estimerer, at 30 procent er fra Kina, lige så mange er fra Taiwan og Hong Kong sammenlagt, mens de resterende enten er kinesiske studerende udenfor Kina, eller kinesere, der er migreret.

- Mange af dem, der sender mig deres historier, har mistet håbet for Kinas fremtid. Og så giver det dem en smule rebelsk glæde at kunne dele de her forbudte historier og deres håbløshed med andre.

- Censurapparatet i Kina forsøger at bryde forbindelser mellem mennesker, så du ikke kan lave nogen meningsfuld form for protest, men her på kontoen kan de mødes, og så føler de sig mindre ensomme, siger kontoindehaveren.

Her kan du se nogle flere billeder fra den 4. juni 1989:

Vidnesbyrd

I mange af vidnesbyrdene fortæller folk, at det var deres lærere, der fortalte dem om hændelsen - på trods af risikoen for at blive straffet. Andre hørte om massakren på et tidspunkt i 00’erne, da det kinesiske internet var mere frit med adgang til Google og Wikipedia. I nyere tid er det ofte venner eller forældre, der har viderebragt historierne.

Her er et udsnit fra kontoen Northern_Square. Alle bidragene er anonyme:

- Min fødselsdag er den 4. juni. Folk har altid gjort grin med, at jeg var en ”reaktionær” (marxistisk ord til at beskrive folk, der kæmper imod ideologien, red.). Det var først, da jeg fandt vej til den anden side af Den Store Firewall, at jeg fandt ud af, hvad det var, folk lavede sjov med.

- Jeg studerede på et universitet i Beijing, og hvert eneste år den 4. juni indsamlede universitetet al information om vores opholdssted. Så jeg blev nødt til at finde ud af, hvad der var så specielt ved den her dato.

- En dag i folkeskolen låste vores historielærer døren og trak gardinerne for og fortalte os om den 4. juni-hændelsen. Det mest livlige minde for mig er det om soldaterne, der dræber studerende.

- Taylor Swifts album '1989' blev på et tidspunkt censureret, fordi det førte til for mange søgninger på 1989.

- Jeg havde en Insta i folkeskolen, hvor jeg fulgte en masse fotografer, der postede gamle fotos fra arkiver. Jeg så på et tidspunkt et billede af nogle unge mænd, der spillede basketball på Den Himmelske Freds Plads, og jeg syntes, at det var et rigtig godt fotografi. Specielt vinklen. Jeg fik følelsen af at være i 1980’erne eller 1990’erne. De unge mænd i fotoet så så energiske ud, men jeg tænkte ikke mere over det, indtil jeg så kommentarerne og begyndte at søge på Google. Siden har det været svært for mig at have et positivt syn på det her land. Jeg har stadig ikke glemt det chok, jeg følte, da jeg fortalte mine venner om det bagefter. De troede, jeg vidste det, men de havde jo aldrig sagt noget. Jeg følte, jeg levede et naivt liv uden nogen form for historisk ansvar.

- Min far har altid haft den her plet på toppen af hovedet, hvor der ikke groede noget hår, og hver gang jeg som ung spurgte ham til det, svarede han, at det var fra et cykelstyrt. Det var først, da jeg var blevet ældre, at han fortalte mig, at det var en kugle, der strejfede hans hoved, da han var sammen med de studerende på Den Himmelske Freds Plads. Min farmor var skoleforstanderinde dengang, og næste dag gik hun rundt for at lede efter min far i bunken af sårede studerende. Naboen blev også ramt af en gummikugle i røven.

- Min mor fortalte, at da hun skulle føde mig, var det næsten umuligt at finde et hospital med plads til hende på grund af alle de døde og sårede.

- I folkeskolen havde vi en udenlandsk lærer, der spurgte os, hvilke emner vi var interesserede i. En af mine klassekammerater spurgte til det emne, men læreren fortalte os, at hun havde skrevet under på et dokument, der forbød hende at nævne den slags. Jeg blev meget interesseret og fandt en dokumentar på YouTube, og da jeg diskuterede det med mine forældre, fandt jeg ud af, at min mor havde været involveret. Hun fortalte, at det var hendes lærer, der havde organiseret de studerende til at deltage. Nogle af hendes medstuderende blev straffet for at have deltaget og kunne ikke komme ind i systemet (universiteter, statsejede virksomheder og lignende, red.) bagefter.

- Jeg fulgte Taylor Swift på Twitter, efter '1989' kom ud, og så lærte jeg om det derigennem. En tilfældig gave.

- Vi havde en lærer, der hvor jeg havde privat ekstraundervisning, der var rigtig dygtig til både engelsk og kemi, og vi spurgte, hvorfor han ikke underviste i en normal folkeskole. Han sagde, at det var fordi, han deltog i demonstrationerne dengang. Han var en af de mest empatiske lærere, jeg nogensinde har haft.

- Bag bogreolen i mit gamle hjem fandt jeg et stykke gulnet papir med håndskrift på. Da jeg spurgte de gamle i vores familie, hvad det var, sagde de, at jeg skulle putte det væk et sikkert sted og passe på det, fordi en dag ville det blive sat på auktion. Den dag skal nok komme.