Regeringen skifter mening og henter kvinder og børn hjem fra Syrien: Få overblik over sagen her

Alle 19 børn med tilknytning til Danmark kan komme hertil, hvis deres mødre lader sig skille fra dem.

En taskforce har tirsdag foreslået, at 14 danske børn og tre danske kvinder skal evakueres fra fangelejrene al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien. Yderligere foreslår de, at de resterende fem børn med tilknytning til Danmark evakueres uden deres mødre, der ikke længere har dansk statsborgerskab.

Tre kvinder med dansk statsborgerskab og deres tilsammen 14 børn kan nu se frem til at slippe fri af deres tilfangetagelse i Syrien.

Det står klart, efter at regeringen meddelte, at de er klar til at hente en række kvinder og børn ud af de to fangelejre al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien og til Danmark.

Ud over de tre kvinders 14 børn er regeringen også klar til at hjemtage fem andre børn med tilknytning til Danmark.

Få et overblik over situationen her.

1

Hvad vil regeringen gøre?

En pige på striben af ny asfalt i al-Roj-lejren. Barnet på billedet har ikke tilknytning til Danmark. (Foto: Puk Damsgård)

Efter stort politisk pres fra støttepartierne har regeringen valgt at ændre holdning i sagen om de danske mødre og deres børn i fangelejrene i Syrien.

Regeringen meldte tirsdag ud, at de er klar til at hente tre danske kvinder og deres tilsammen 14 børn ud af Syrien. Kvinderne har alle dansk statsborgerskab.

Derudover kan yderligere fem børn med dansk tilknytning komme til Danmark. Deres mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab, og børnene vil få mulighed for at blive evakueret fra lejrene uden deres mødre.

2

Hvad har taskforcen foreslået?

I slutningen af marts blev regeringen, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance enige om at nedsætte en taskforce. Den skulle afdække, om det var muligt at evakuere børn med dansk tilknytning uden deres forældre.

I taskforcens afrapportering kan man læse, at det i praksis er "vanskeligt at gennemføre en sådan evakuering inden for en kortere tidshorisont". Det skyldes især, at mødrene ikke er villige til at give samtykke til at blive adskilt fra børnene.

Man har også bedt PET vurdere, hvor den største sikkerhedsmæssige gevinst er i forhold til de tre kvinder.

- Den kortsigtede fordel for sikkerheden ved at lade kvinderne blive i lejrene står ikke mål med, hvis kvinderne senere kommer tilbage til Danmark og er blevet radikaliseret i en årrække og er blevet våbentrænede, sagde PET-chef Finn Borch på pressemødet tirsdag aften.

Derfor lyder den samlede vurdering fra PET, at det i den nuværende situation vil være mest hensigtsmæssigt at evakuere de tre kvinder og deres børn. Når kvinderne så kommer til Danmark, skal man forsøge at retsforfølge dem. Og børnene skal tilbydes den nødvendige støtte.

3

Hvem er de tre danske kvinder?

I øjeblikket huser lejrene al-Roj og al-Hol 600 udenlandske kvinder og deres børn. Dette billede er taget under DR's besøg i al-Roj-lejren sidste år og er ikke af det danske barn. (Foto: Mads Køngerskov)

Udenrigsministeriet kender til 19 børn, der enten er født af eller har tilknytning til danske eller tidligere danske statsborgere, som opholder sig i de to fangelejre al-Hol og al-Roj i Syrien. De er børn af seks mødre. Derudover er der endnu en kvinde uden børn.

Det er tre af de kvinder, regeringen nu lægger op til at tage hjem, sammen med deres sammenlagt 14 børn.

En af kvinderne er 31 år og har to børn – en datter på fire og en dreng på fem. Hun kommer fra en by i Nordvestsjælland, og i 2014 rejste hun til Syrien og terrorbevægelsen Islamisk Stat. Mens hun levede under IS-kontrol, blev hun gift med en udenlandsk mand, adopterede en dreng og fødte en pige. Den i dag fireårige pige har fået konstateret PTSD - posttraumatisk stresssyndrom.

Kvinden har fortalt, at hun i 2017 forsøgte at flygte fra det selvudråbte kalifat. Men aktionen gik efter sigende i vasken og hun blev først fængslet, dernæst fragtet til al-Roj-lejren.

En anden af kvinderne er 37 år og har syv børn. Hun tog til Syrien i 2015 sammen med sin mand, som ifølge DR Nyheders oplysninger er død. De har sammen syv børn, hvoraf et af dem er født i Syrien og resten i Danmark. Derudover har hun fået et barn med en anden mand i Syrien.

Hendes ældste søn, som i dag er 15 år, blev i 2019 hentet til Danmark, efter han var blevet hårdt såret af et skud i ryggen. Han bor i dag hos sine bedsteforældre.

Den tredje kvinde er 33 år, har fem børn og er vokset op i en provinsby i Jylland. I november 2014 tog hun sammen med sin mand og deres fire børn til Islamisk Stat i Syrien. Mens de var i Syrien, fik de endnu et barn.

Kvinden og børnene sidder i al-Roj-lejren, mens manden er fængslet. Han har fået frataget sit danske statsborgerskab, og det er usikkert, om han er med i regeringens plan omkring hjemtagelse.

4

Hvordan endte de i fangelejrene?

Omkring 160 personer har krydset de danske grænser for at tilslutte sig terrorbevægelsen Islamisk Stat. En del af dem er de mindst 19 børn og syv kvinder, der lige nu opholder i de to fangelejre i det nordøstlige Syrien - men hvoraf nogle af dem kan være på vej til Danmark.

Efter Islamisk Stats sidste bastioner faldt i foråret 2019, blev tusindvis af tidligere IS-sympatisører drevet på flugt. En stor del af kvinderne og børnene endte i de to fangelejre al-Roj og al-Hol, samtidig med at en del af mændene blev fængslet.

5

Hvad med resten af kvinderne?

I videoen kan du møde en af de kvinder, der gerne vil tilbage til Danmark, men har fået frataget sit danske statsborgerskab.

De syv kvinder med dansk tilknytning i lejrene har alle rettet henvendelse til Udenrigsministeriet med ønsket om at komme tilbage til Danmark.

Men det er kun tre af dem, regeringen er klar til at hente hjem. De er alle tre danske statsborgere.

De fire resterende kvinder har alle fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt - det vil sige, at fratagelsen er sket uden rettergang. De er nu alene statsborgere i Iran, Marokko og Somalia.

Alle fire kvinder har gennem deres danske advokater klaget over fratagelserne, og deres sager skal nu for retten i Danmark.

6

Hvordan er forholdene i lejrene?

Her vokser børn op omgivet af skyderier, drab og trusler. Miljøet er tilmed så voldsomt, at humanitære organisationer i perioder ikke kan udføre deres arbejde.

Derudover har DR også tidligere fortalt om et omfattende smuglernetværk i og omkring al-Hol-lejren, som har gjort det muligt for en lang række kvinder at flygte.

Kurderne, som kontrollerer lejrene, har også flere gange advaret om den dårlige sikkerhed i lejrene, som gør, at en del af kvinderne flygter - og at det i sidste ende kan blive Europas problem.

7

Hvordan bliver kvinderne retsforfulgt?

Det er muligt at retsforfølge de danske IS-kvinder, der nu har udsigt til at kunne komme til Danmark. Det fremgår af taskforcens redegørelse.

Rigsadvokaten har oplyst til taskforcen, at der for størstedelens vedkommende vil være grundlag for at tiltale dem for overtrædelse af en eller flere terrorbestemmelser i straffeloven.

Det vurderes, at hvis kvinderne bliver tiltalt, så kan de forvente at blive idømt tre til fem års fængsel.

Og flere steder i Europa er de hjemvendte IS-kvinder blevet retsforfulgt. I løbet af den sidste måned er blandt andet en norsk kvinde blevet idømt tre et halvt års fængsel for at have været 'husmor' i Islamisk Stat.

Den norske dom skabte også stor opmærksomhed i Danmark, da den for det første slog fast, at kvinderne kan dømmes for at have lavet mad, født børn og passet hjemmet i Islamisk Stat.

Derudover satte den norske dom, ifølge Jørn Vestergaard, der er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, også streg under, at de danske IS-kvinder kan retsforfølges.

- Den danske straffelov stiller ikke ligeså strenge krav som den norske. Ifølge den norske straffelov skal man deltage aktivt i terrororganisationen. I den danske straffelov er det formuleret blødere. Her behøver man blot at have fremmet terrorisme, og det er jo et meget vidt begreb, siger Jørn Vestergaard.

Også en italiensk IS-kvinde er for nyligt blevet idømt fire års fængsel for i samarbejde med sin mand at have forsøgt at radikalisere sine børn og være rejst til Syrien velvidende, hvad Islamisk Stat var.

FacebookTwitter