Regeringen skyder nyt budgetudspil ned: Hvor er de ambitiøse og realistiske forslag?

På torsdag skal EU's stats- og regeringschefer forsøge at blive enige om EU's næste budgetramme.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mener ikke, at det seneste kompromisforslag i forhold til EU's næste langtidsbudget er godt nok. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Et skuffende udspil, der mangler både realisme og ambitioner på EU's vegne.

Sådan betegner udenrigsminister Jeppe Kofod (S) det nyeste budgetkompromis, som Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, fremlagde i fredags.

Her lægger han op til, at EU’s næste budgetramme skal ligge på 1,074 procent af medlemslandenes samlede bruttonationalindkomst (bni). Men det er alt for højt, mener den danske regering, der vil fastholde det kommende syvårsbudget på det nuværende niveau, som er 1,00 procent af EU’s bni.

- Forslaget er desværre lidt skuffende. Det ligger langt fra det, Danmark sammen med Sverige, Holland og Østrig går efter. Vi vil have realisme i budgettet, og derfor står vi meget fast på, at budgettet skal ligge på 1,00 procent af bni, siger udenrigsministeren.

Europa skal fremtidssikres

På torsdag skal EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles til et ekstraordinært topmøde, hvor EU's næste langtidsbudget er det eneste punkt på dagsordenen.

Hvor Danmark kæmper for et slankere budget, ønsker en lang række lande, heriblandt Ungarn, Spanien og Malta, at budgettet bliver endnu større end det, Charles Michel nu har lagt op til. Det samme vil et flertal i Europa-Parlamentet, som går efter en budgetramme på 1,3 procent af bni.

- Vi har behov for et stærkt og ambitiøst budget. Vi kan ikke gøre mere med mindre, lød det i sidste uge fra Iratxe García Pérez, der er formand for den socialdemokratiske S&D-gruppe.

Men ifølge udenrigsministeren er der brug for, at landene prioriterer langt skarpere, end de hidtil har gjort. Han mener, der skal skæres yderligere i støtten til eksempelvis landmændene og strukturfondene, så der i stedet kan bruges flere penge på områder som forskning, bedre grænsekontrol samt kampen mod klimaforandringerne.

- Vi skal prioritere alt det, der fremtidssikrer Europa og gør os tryggere, siger Jeppe Kofod.

Tidligere på måneden var statsminister Mette Frederiksen (S) i Bruxelles for at fortælle, hvor Danmark vil fastholde EU's næste langtidsbudget på det nuværende niveau:

Brug for rimelighed

Udenrigsministeren er samtidig kritisk over, at de milliardrabatter, som Danmark sammen med blandt andet Sverige og Østrig har i dag, står til at blive udfaset i den kommende budgetperiode.

Han peger på, at Danmark er nettobidragsyder til EU’s budget – det vil sige, at vi betaler mere til EU-kassen, end vi får igen – og at vores bidrag under alle omstændigheder vil komme til at stige, selv hvis den næste budgetramme ender på 1,00 procent af bni.

Det skyldes, at velstanden i Europa er stigende, og derfor står Danmarks bidrag ifølge regeringens egne beregninger til at stige med mellem 17 og 20 procent over de kommende syv år.

- Hvis det skal være rimeligt for alle, skal der ikke være for lang afstand mellem hvor meget, man yder, og hvad man får igen, siger Jeppe Kofod, som tvivler på, at landene kan blive enige om den næste budgetramme på torsdagens topmøde.

- Vi efterlyser nogle mere realistiske og ambitiøse forslag, understreger han.

Hvad er EU's flerårige finansielle ramme?

  • Det er den overordnede budgetramme, der bestemmer, hvor mange penge EU har at gøre godt med over syv år.

  • EU kører efter årsbudgetter, der ligesom den danske finanslov bliver forhandlet på plads år efter år. Men den flerårige finansielle ramme sætter de øvre grænser for, hvor store de budgetter må være i perioden, og hvor mange penge der kan bruges på eksempelvis landbruget, klimaet, forskning og uddannelse.

  • Budgetrammen bestemmer også, hvor pengene skal komme fra. Det gælder både medlemslandenes bidrag og EU’s andre indtægtskilder.