Hvert år forsvinder der skov fra Jordens overflade svarende til det dobbelte af hele Danmarks areal. Den udvikling vil den danske regering nu være med til at bremse.

Derfor præsenterer ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S), i dag et nyt dansk bidrag på 150 millioner kroner til Amazonas-fonden.

Fonden er etableret af Brasiliens regering i 2008 og har til formål at indsamle penge, som skal hjælpe med at bekæmpe ulovlig skovrydning i Amazonas.

Amazonas i Sydamerika dækker et enormt område af Brasilien og strækker sig ind i otte omkringliggende lande. Det grønne område er den tilbageværende regnskov. Det røde er regnskov, der er forsvundet.

- Det er et ganske stort beløb, men det er også en meget vigtig opgave. Det er dyrt at patruljere, forebygge og opklare de steder, hvor forbrydere laver illegal afskovning, siger Dan Jørgensen, der lige nu besøger Brasilien.

Dansk blind vinkel

Det danske bidrag til Amazonas-fonden på 150 millioner kroner går over udviklingsbistanden for perioden 2024 til 2026.

Bidraget er en del af en samlet ny skovindsats for 350 millioner kroner.

Støtten vil primært fokusere på planetens udsatte skovområder og områder, der lider under blandt andet skovrydning.

I videoen herunder kan man se afskovningen af Amazonas.

De samlede udviklingspolitiske bidrag fra Danmark vil blive fremlagt i forbindelse med regeringens finanslovsforslag, der præsenteres sidst på måneden.

Flere af vores nabolande har allerede doneret penge til Amazonas-fonden i en årrække, og Dan Jørgensen erkender også, at man i Danmark ikke har haft nok fokus på området.

- Danmark er et foregangsland på klimaområdet, men vi har nok haft et blind spot i forhold til at hjælpe med at forhindre afskovning, specielt af regnskov. Det gør vi noget ved nu.

- Vi har besluttet at bruge flere penge af Danmarks udviklingsbistand på grønne projekter, og det her er et projekt, hvor udviklings-, klima- og miljøpolitik går hånd i hånd, for det handler dels om, at de lokale skal have noget at leve af, og om, at vi skal passe bedre på klimaet og biodiversiteten, siger Dan Jørgensen.

Bolsonaros bremse er væk

Midlerne i Amazonas-fonden blev i 2019 indefrosset af Brasiliens daværende præsident, Jair Bolsonaro, der bortkastede fondens ledelse og handlingsplaner.

Bolsonaro mente, at Brasilien har ret til at udvinde naturressourcer i regnskoven.

Men med indsættelsen af Luiz Inácio Lula da Silva som præsident tidligere på året, har Brasiliens regering igen rettet sigtekornet mod bevarelse af regnskoven i Amazonas og genåbnet fondens arbejde.

- Vi er selvfølgelig meget optimistiske, i forhold til at der er kommet en ny regering i Brasilien, som virkelig tager klimaforandringer alvorligt i modsætning til den administration, der sad tidligere, siger Dan Jørgensen.

- Man siger nu til resten af verden, at der er brug for hjælp, hvis vi skal bevare regnskoven. Det ansvar vil vi gerne være med til at løfte nu.