Krigen i Syrien

Regeringen vil bruge millioner på at støtte Assads fjender i Syrien

Udenrigsministeren frygter ikke, at støtten vil skabe vrede i Rusland og Syrien.

En syrisk dreng holder et skilt op med et billede af byen Palmyra under en anti-Assad-demonstration. (Foto: OMAR HAJ KADOUR © Scanpix)

Der er blevet begået mange krigsforbrydelser under borgerkrigen i Syrien, som indtil videre har varet i godt syv år.

Derfor er det vigtigt, at der allerede nu bliver indsamlet så mange beviser som muligt, der kan bruges, når de skyldige på et tidspunkt skal retsforfølges.

Det er meldingen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), der sammen med resten af regeringen vil bruge 355 millioner kroner over de næste tre år på blandt andet at støtte syriske organisationer, der indsamler beviser på krigsforbrydelser.

- Det er enormt vigtigt, at materialet bliver indsamlet. Det arbejde er allerede i gang, men det er vigtigt, at vi understøtter det, for der skal tages et opgør, når der engang er kommet en politisk løsning på konflikten, siger han.

De 355 millioner kroner skal gå til både Syrien og Irak. (Foto: DR Nyheder © DR Nyheder)

Lommer, hvor vi kan hjælpe

Det såkaldte regionale stabiliseringsprogram, der skal køre fra 2019 til 2021, er en fortsættelse af et andet treårigt støtteprogram.

Udover indsamling af bevismateriale vil regeringen blandt andet også bruge penge på eksempelvis minerydning, etablere basal infrastruktur, på at støtte fredsprocessen i nabolandet Irak, og på at hjælpe den syriske opposition.

Udenrigsministeren understreger nemlig, at pengene kun skal gå til de områder i Syrien, hvor den syriske regering med præsident Bashar al-Assad i spidsen ikke har kontrollen.

Dem er der dog ikke mange tilbage af, erkender han.

- Det er klart, at situationen bliver sværere og sværere, og det erkender vi også fuldt ud. Men der er stadigvæk lommer, hvor vi kan gå ind og hjælpe, siger han.

- Pengene skal bruges på initiativer, som alle skal række ud i fremtiden.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil kun støtte genopbygningen af Syrien, hvis præsident Assad bliver fjernet fra magten. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Frygter ikke Rusland og Syrien

Regeringen vil også bruge penge på fortsat at støtte hjælpeorganisationen De Hvide Hjelme, som både den syriske og den russiske regering har betegnet som terrorister.

Risikerer vi at komme i karambolage med russerne og syrerne ved at give penge til De Hvide Hjelme?

- Det er ikke ukendt, at vi har det samarbejde, og at vi bakker op om det arbejde. Det er vigtigt at række en hånd ud til de mennesker, som faktisk forsøger at gøre en positiv forskel, siger Anders Samuelsen.

Udenrigsministeren understreger dog, at der først vil blive brugt danske penge på at genopbygge Syrien, når der er landet en politisk aftale for at afslutte krigen i landet.

- Den løsning kan i vores øjne ikke inkludere Assad, fordi han har så kæmpe stort et medansvar for de ulykker, der er sket i landet. Indtil den aftale er på plads, holder vi på pengene, og det er det største pressionsmiddel, vi kan bruge, siger Anders Samuelsen og understreger, at de næste måneder bliver vigtige, når det kommer til det.

- Vi har en situation, hvor man er tæt på at nærme sig en løsning, og hvor man godt ved, hvad der skal til. Men det er svært at sige, hvor langt vi er fra, og de næste par måneder bliver helt, helt afgørende, siger han.

Den syriske præsident, Bashar al-Assad, sidder fortsat tungt på magten i Syrien, siger DR's Mellemøst-korrespondent, Michael S. Lund. (Foto: JAMAL SAIDI © Scanpix)

Intet retsopgør på vej

Spørger man DR’s Mellemøst-korrespondent, Michael S. Lund, har en sådan aftale dog lange udsigter.

- Der er intet, der tyder på, at præsident Assad er ved at gå af eller blive væltet. Han står tværtimod stærkt i den syriske borgerkrig, og han har generobret store områder. Hvis der på et tidspunkt kommer en aftale, tror jeg, den stadigvæk vil inkludere Assad på den ene eller anden måde, siger han og fortsætter:

- Så Anders Samuelsen kommer sandsynligvis til at holde på de penge temmelig længe.

Lange udsigter har også et retsopgør i Syrien, når det kommer til de påståede krigsforbrydelser.

- Der er ingen krigsforbryderdomstol på vej mod Syrien, og landets allierede, Rusland, holder hånden over dem i FN’s Sikkerhedsråd. Så det er ikke noget, der kommer lige med det samme, men det kan måske komme ude i fremtiden, siger Michael S. Lund.

Han påpeger, at der er et behov for at få fjerne miner i eksempelvis det nordlige Syrien, hvor der har været hårde kampe. Men der er også et enormt behov for genopbygning i de områder, der er styret af den syriske præsident, understreger han.

- Jeg har selv været i nogle af dem, og det er fuldstændigt ødelagte områder. Men der er meldingen fra både Danmark og en række andre vestlige lande, at de penge vil de ikke sende, så længe Assad sidder på magten.

Facebook
Twitter