Regeringen vil ikke være med til at omfordele asylansøgere i EU

Danmark vil ikke være med i ny aftale, som Italien, Malta, Frankrig og Tyskland indgik i september.

Den socialdemokratiske regering vil ikke være en del af den midlertidige omfordelingsordning af asylansøgere, som fire EU-lande blev enige om i september. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danmark skal ikke være en del af den midlertidige omfordelingsordning af asylansøgere, der bliver reddet på Middelhavet, som Italien, Malta, Frankrig og Tyskland i slutningen af september blev enige om.

Det fastslår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der i morgen skal diskutere aftalen med sine ministerkollegaer fra resten af EU-landene, over for Politiken.

- Vi ønsker ikke at deltage i en aftale, som risikerer bare at få flere til at hoppe om bord i de gummibåde. Så i stedet har vi taget kontakt til FN og sagt, at de kvoteflygtninge, vi skal modtage i år, dem vil vi gerne tage fra flygtningelejrene i Tyrkiet, siger Mattias Tesfaye til avisen og tilføjer, at ”det er netop folk, vi ved faktisk er flygtninge”.

Solidaritet med Italien og Malta

Aftalen blev indgået på Malta i sidste måned, og målet var at finde ud af, hvad der skal ske med de migranter og asylansøgere, der bliver reddet på åbent hav nord for den libyske kyst af blandt andet hjælpeorganisationer.

Hidtil er langt hovedparten blevet sejlet til Italien og Malta, hvorefter landene i tråd med EU's regler for asyl har skullet stå for asylbehandling. Og da langt hovedparten af de personer, som kommer fra Libyen, ikke har krav på asyl, har det bagefter påhvilet Italien og Malta at sende dem retur til oprindelseslandene.

Det har dog skabt store problemer for både Italien og Malta, der flere gange har valgt at lukke deres havne for migranter og asylansøgere. Og derfor blev Frankrig og Tyskland enige med de to lande om en midlertidig og frivillig omfordelingsaftale, der skal afhjælpe dem.

- Det er her blot den indledende fase, og i de kommende dage vil vi forsøge at mobilisere alle de europæiske lande, så de hver især tager deres del af ansvaret. Vi tager vores, lød det efterfølgende fra den franske indenrigsminister, Christophe Castaner.

- Dagens aftale er velafvejet, og målet er at redde liv - ikke at skabe en ny rute til Europa, tilføjede han.

Det var indenrigsministre fra Malta, Italien, Frankrig og Tyskland, der sammen med det finske formandskab i september blev enige om aftalen. (Foto: Matthew Mirabelli © Scanpix)

Nyt asylsystem

Den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, understregede efter forhandlingerne, at der var tale om "en midlertidig nødmekanisme", indtil EU-landene bliver enige om en holdbar ordning.

- Den vigtigste ting for mig er, at vi endelig finder en løsning på den årelange europæiske debat om, hvem der har ret til asyl. Det første trin vil være en aftale om, hvad vi gør med dem, vi redder til søs, lød det.

Men ifølge den danske regering er der en risiko for, at den midlertidige ordning netop vil få flere folk til at tage turen over Middelhavet for at komme til EU.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) har ligeledes understreget, at der er behov for et helt nyt asylsystem i unionen.

- Jeg vil selv stille mig i spidsen for arbejdet med et nyt asylsystem. Mere retfærdigt. Mere humant. Det budskab vil jeg tage med til Bruxelles, sagde hun i sidste uge under sin åbningstale i Folketinget.

Det er uvist, om der er andre EU-lande end de nuværende fire, der har tænkt sig at tilslutte sig aftalen. Det er heller ikke blevet besluttet, hvor mange mennesker landene har forpligtet sig til at omfordele. Det afhænger af antallet af deltagerlande.

Antallet af flygtninge og asylansøgere, der ankommer til Italien og Malta via Middelhavet, er faldet drastisk i de seneste år. I 2019 er der indtil videre ankommet 8.495 personer til de to lande, hvilket er 60 procent færre end i samme periode i 2018.