Regeringslederen, der overlevede Panama-skandalen

Bjarni Benediktsson blev i januar statsminister i Island til trods for indrømmelse om selskab i skattely.

Bjarni Benediktsson i Danmark i 2016, hvor han var landets finansminister. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Islands statsminister Bjarni Benediktsson fra det konservative parti Selvstændighedspartiet nåede kun at sidde på posten som regeringschef i lige over otte måneder.

Han blev nemlig tvunget til at opløse flertalsregeringen med Lys Fremtid og Reformpartiet og udskrive et nyt parlamentsvalg her til aften.

Det skete, efter at det kom frem, at hans far har skrevet et brev til myndighederne til fordel for en pædofilidømt. En sag, der fik det ene af regeringspartierne til at forlade samarbejdet, da det også kom frem, at statsministeren havde kendt til sagen siden juni.

Det er dog ikke første gang, at Bjarni Benediktsson har været involveret i en skandale, der har truet med at rive tæppet væk under hans politiske virke.

Da 11,5 millioner lækkede dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama blev offentliggjort i april sidste år, fremgik navnene på alt fra filmstjerner, fodboldspillere og politikere, der havde været involveret i et eller flere selskaber i skattely.

Islandske politikere havde penge i skattely

Lækket, der fik navnet Panama Papers, ramte også den absolutte politiske top i Island.

Værst gik det ud over den daværende statsminister, Sigmundur David Gunnlaugsson. Han blev nemlig tvunget til at gå af to dage efter offentliggørelsen, da det kom frem, at hans kone ejede et selskab i skattely, der havde direkte forbindelse til flere islandske banker, som gik konkurs under finanskrisen.

Bjarni Benediktsson, der var finansminister på daværende tidspunkt, havde også smuds på fingrene. Dokumenterne viste nemlig, at han ejede en tredjedel af et investeringsselskab, som var registreret i skatteparadiset Seychellerne. Sammen med to islandske forretningsmænd havde han via selskabet blandt andet investeret i byggeprojekter i Dubai.

Men i modsætning til sin regeringschef ønskede Bjarni Benediktsson ikke opgive sin ministertaburet uden kamp. En uge efter statsministeren gik af, blev finansministeren direkte adspurgt af journalister i London, om det ikke var på tide at trække sig.

- Nej, lød det kortfattet fra Benediktsson, der hele tiden har benægtet, at han havde udøvet skattespekulation.

Ugen efter regeringens afgang havde Island allerede lykkedes med at danne en ny blå regering, hvor Bjarni Benediktssons parti, Selvstændighedspartiet, igen var med, og stadig med hovedpersonen selv på posten som finansminister og partiformand i en midlertidig regering.

Opbakningen internt i partiet var nemlig stadig til stede, selv om en meningsmåling fra det islandske medie Visir havde vist, at 69 procent af vælgerne ønskede, at han skulle trække sig.

Fik et drømmevalg

Det lod til, at befolkningens aversion mod den 47-årige partileder hurtigt røg ud i glemslen. Meningsmålingerne havde ellers vist, at det ville ende med et jordskredsvalg, da islændingene gik til valgurnerne i oktober sidste år blot et halvt år efter offentliggørelsen af Panama Papers, hvor særligt protestpartiet Piratpartiet stod til et kanonvalg.

Men det gik ikke som præsten prædikede. Bjarni Benediktssons konservative parti endte med at blive landets største med 29 procent af stemmerne og fik hermed en lille fremgang, mens Piratpartiet klarede sig væsentlig dårligere end forventet med 14,5 procent af stemmerne.

Hermed var vejen banet for, at Bjarni Benediktsson og Selvstændighedspartiet endnu en gang kunne være med i en regering og denne gang ville de selv stå i spidsen for forhandlingerne og have statsministerposten. De skulle dog hen på den anden side af 2017, før missionen lykkedes.

Forhandlingerne med både De Grønne og Piratpartiet endte frugtesløse, men den 10. januar kunne han endelig sætte sig i statsministerstolen efter at have dannet regering med Lys Fremtid og Reformpartiet.

Den konstellation holdt som sagt kun otte måneder, og her i aften måtte en brødbetynget Bjarni Benediktsson udskrive endnu et parlamentsvalg.

- Vi har mistet flertallet, og jeg kan ikke se noget, der tyder på, at vi kan genvinde det.

- Jeg var i en svær situation. Jeg havde information om en sag, som ikke var i spotlyset på det tidspunkt. Jeg valgte at behandle sagen som fortrolig den gang, sagde Bjarni Benediktsson, der indtil videre stadig er formand for partiet.

Parlamentsvalget forventes at finde sted enten i oktober eller i november.

Facebook
Twitter