Regnskovslande med opråb til omverdenen: Hvis vi skal beskytte naturen, så betal!

De sidste to dage har lande med store mængder regnskov mødtes i Brasilien for at diskutere regnskovenes fremtid.

På Borneo er orangutangerne blandt de dyr, der er truet på grund af afskovning af regnskoven. Indonesien, der kontrollerer en stor del af Borneo, er blandt de lande, der onsdag opfordrer omverdenen til at holde ord og støtte bevarelsen af regnskoven. (Foto: © Achmad Ibrahim, Associated Press)

Budskabet fra de 12 lande til resten af verden var soleklart, da mødet i Belém var slut:

Naturen har brug for penge. Og hvis regnskovene skal bestå, skal I holde jeres løfte og punge ud.

Sådan lød det onsdag aften, hvor et to-dages regnskovstopmøde i den brasilianske by Belém blev afsluttet.

Tirsdag mødtes de otte lande omkring Amazonas-regnskoven for at diskutere dens fremtid, og onsdag mødtes så 12 lande på tværs af kontinenterne til et mere globalt møde.

  • Brasiliens præsident, Lula da Silva (i midten) var vært for mødet i Brasilien. (Foto: © Filipe Bispo, Filipe Bispo/picture-alliance/dpa/AP Images)
  • Minister for de indfødte folk i Brasilien, Sonia Guajajara, deltog også. Udover selve regnskovene diskuterede mødedeltagerne også, hvordan man bedre kan beskytte de folk, der bor i den. (Foto: © Eraldo Peres, Associated Press)
  • Fællesbillede med mødets deltagere, der talte lande fra hele verden. (Foto: © ANTONIO LACERDA, Ritzau Scanpix)
1 / 3

De har alle det til fælles, at de råder over enorme mængder regnskov.

Og hvis skovene fortsat skal beskyttes, skal verdens rigeste lande holde deres løfter og betale de lande, der kontrollerer dem. Det skriver landene i en fælles erklæring, der har fået navnet "Forenet for vore skove", skriver mediet Al-Jazeera.

Underskriverne er Bolivia, Brasilien, Colombia, Den Demokratiske Republik af Congo, Ecuador, Guyana, Indonesien, Peru, Republikken Congo, de caribiske østater Saint Vincent og Grenadinerne, Surinam og Venezuela.

- Vores lande skal have mere indflydelse på håndteringen af de ressourcer, der sættes af til bevarelsen og den bæredygtige brug af biodiversiteten i regnskovene, står der i erklæringen.

Ved FN's klimakonference COP15 i 2009 i København blev verdens lande enige om, at man skulle give næsten 700 milliarder kroner om året indtil 2020 i klimastøtte til de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne - deriblandt landene med regnskove.

Ved COP21 i 2015 blev løftet bekræftet, og det blev forlænget til 2025.

Men nu vil de 12 lande have, at det årlige beløb skal fordobles til næsten 1.400 milliarder kroner, og at perioden skal løbe indtil 2030.

Samtidig udtrykker landene også bekymring over, at flere nationer ikke har betalt det, de lovede.

- Det er ikke Colombia, Brasilien eller Venezuela, der har brug for pengene. Det er naturen. Vores mål til COP28 er at fortælle den rige del af verden, at hvis de vil bevare de regnskove, der eksisterer - og de folk, der bor i dem - så er de nødt til at betale, lød det fra Brasiliens præsident, Lula da Silva, onsdag aften, skriver The Guardian.

COP28 finder sted i november.

Vil gøre mere for at beskytte Amazonas

Tirsdag blev de otte lande omkring Amazonas-regnskoven - Bolivia, Brasilien, Colombia, Ecuador, Guyana, Peru, Surinam og Venezuela - enige om at gøre en større indsats for at beskytte regnskoven.

Det vil man blandt andet gøre ved at samarbejde bedre på tværs af landegrænser og bekæmpe illegale firmaer og kriminelle, der fælder træerne for at gøre plads til landbrug og minedrift.

Men landene blev ikke enige om konkrete målsætninger, og de er heller ikke blevet enige om et fælles mål om at stoppe afskovningen af Amazonas-regnskoven, hvilket har skuffet flere organisationer, skriver Al-Jazeera.

De seneste år er der blevet ryddet enorme mængder af regnskoven i Brasilien. (Foto: © MICHAEL DANTAS, Ritzau Scanpix)

Mødet i Belém, der var den første af sin slags i 14 år, kom efter flere år med afskovning, særligt i Brasilien under den tidligere præsident Jair Bolsonaro. Omkring 60 procent af Amazonas-regnskoven ligger i brasiliansk territorie.

Men da Lula da Silva blev valgt, lovede han, at afskovningen af Amazonas-regnskoven i Brasilien ville stoppe helt inden år 2030.

I sidste uge var mængden af afskovning i Amazonas-regnskoven på sit laveste i seks år.