Rekordhøj smitte tvinger Irlands sundhedsvæsen i knæ: 'I værste fald kan det samme ske herhjemme'

Ifølge virolog Allan Randrup Thomsen er håbet, at Danmark er bedre stillet, end Irland var, inden den britiske mutation tager over.

Flere hospitaler i Irland har nået deres makskapacitet på intensivafdelingerne. (Foto: Str © Scanpix)

Irland har slået en trist verdensrekord.

I sidste uge havde irerne verdens højeste infektionsrate med mere end 45.700 tilfælde blandt en befolkning på cirka 4,9 millioner. Det betyder, at irerne i en periode på syv dage oplevede den største virusudbredelse i forhold til deres indbyggertal.

Samtidig har den britiske mutation, B117, fået godt fat i det irske samfund, og i takt med at smitten er steget, er sundhedsvæsenet blevet presset i bund.

- Mens vi ser et lille glimt af håb i, at vores smittetal er faldet i dag, bliver situationen på landets hospitaler og intensivafdelinger stadig værre og værre.

Sådan skriver Irlands sundhedsministerie på Twitter.

Prioritering af patienter

Forklaringen på, at Irland oplever rekordhøj smitte, er, at den britiske mutation så hurtigt kom til Irland.

- Irerne har ikke været langsommere til at indføre restriktioner. De er blevet ramt tidligere af mutationen og på ét tidspunkt, hvor man ikke havde samme information tilgængelig om, hvor smitsom den nye variant egentlig er, siger Allan Randrup Thomsen.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi, slår fast, at det danske sundhedsvæsen kan ende i samme situation som det irske. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Den britiske mutation er ikke farligere end den oprindelige virus, men den er mere smitsom, og det er derfor, at Irland nu oplever et pres på sundhedsvæsenet.

- Jo flere smittede, der er, jo flere indlagte bliver der. Så det vigtigtste er, at man har ressourcer nok. Men når smitten spreder sig så voldsomt, som den gør i Irland lige nu, så er det klart, at mange bliver indlagt, og så er ressourcerne på et tidspunkt ikke tilstrækkelige længere, fastslår Allan Randrup Thomsen.

Hvis ikke sundhedsvæsenets ressourcer kan følge med antallet af indlagte, kan det få store konsekvenser, forklarer Allan Randrup Thomsen.

- Når et sundhedsvæsen bliver så presset, som det irske er lige nu, kan det få store konsekvenser. Det kan tvinge personalet til at skulle prioritere mellem de indlagte, og simpelten 'give op' på nogle af patienterne på grund af manglende ressourcer. Og der må vi på ingen måde komme hen.

Et kapløb mellem virus og vaccine

Lige nu står det irske sundhedsvæsen med cirka 1.700 indlagte covid-19 patienter, hvoraf 158 er intensivpatienter. Til sammenligning er der i Danmark 917 indlagte med 135 patienter på intensivafdelingerne.

Ifølge Allan Randrup Thomsen skal man kigge med et nervøst blik på udviklingen i Irland, for ikke at ende i samme situation herhjemme.

- Alt andet lige står vi lige nu i en bedre situation, end irerne gjorde, da den nye virus fik fat. Men i værste fald kan Danmark ende i samme situation som Irland.

Se de danske indlæggelsestal her:

Smitten vil stige herhjemme, når den nye mutation kommer til at dominere blandt de smittede. Men det er ikke ensbetydende med, at det danske sundhedsvæsen vil ende i samme situation som det irske.

- Vi kan skubbe stigningen i antallet af smittede, så den stiger så lidt og så sent som muligt, så vi har vaccineret dem i risikogruppen, inden den nye variant overtager. Det vil give sundhedsvæsenet et forspring, da danskere i risikogruppen så ikke kan få virussen og dermed ikke optage pladser på hospitalerne, forklarer Allan Randrup Thomsen.

Kontakttallet er for højt

Allan Randrup Thomsen peger også på, at det ikke kun er vaccinerne, der skal sørge for, at det danske sundhedsvæsen ikke bliver presset i bund.

- Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi som enkelt individer overholder alle restriktionerne. Selv de små ting, hvor man tænker, at det betyder ikke så meget, det kommer til at betyde noget. De ting, vi kan gøre, som er med til at udsætte, at den her pandemi stiger eksponentielt. Det er dét, der kan redde os.

I går kom det frem, at det det danske kontakttal var faldet til 0,9. Det var dog ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ikke en glædelig nyhed.

- Det er på et for højt niveau, for vi ved, at underneden der breder den her mutation sig fra England, den breder sig i Danmark, og når den får fat i løbet af februar, så skal vi have tallet ned, fastslår Magnus Heunicke.

Hør Magnus Heunickes kommentar til kontakttallet her:

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter