Rekordhøjt beløb til Obama

Demokraternes præsidentkandidat, Barack Obama, har slået sin egen rekord og indsamlede i september over 830 millioner kroner til sin kampagne.

(Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

USA's demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama, har i september rejst over 150 millioner dollar (833 millioner kroner) til sin kampagne. Han slår dermed sin egen rekord fra sidste måned.

Obamas formidable evne til at rejse penge betyder, at han kan tæppebombe de elektroniske medier med sine kampagnebudskaber.

Rekorden fra august er fordoblet

Obamas kampagnestab siger, at 632.000 nye donorer er kommet til i september, og at 3,1 millioner amerikanere nu støtter Obama med penge.

Med 150 millioner dollar i september har Obama fordoblet sin hidtidige rekord fra august, hvor han fik 66 millioner dollar (knap 367 millioner kroner) i støtte fra vælgerne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk