Rekordmange demokratiske kvinder vil være USA's næste præsident: Her er de håbefulde

11 kandidater har foreløbig meldt sig i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Mere end halvdelen af det foreløbige felt af demokratiske håbefulde præsidentkandidater er kvinder.

Der er intet mindre end 630 dage til. Eller 90 uger om man vil.

Men slaget om, hvem der skal være Demokraternes præsidentkandidat og udfordre Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i 2020, er allerede i fuld gang.

Og de demokratiske kvinder holder sig ikke tilbage. Foreløbig har i alt seks kvinder meldt sig klar til potentielt at skrive historie og blive USA's første kvindelige præsident. Fem af dem har allerede deres daglige gang i hovedstaden Washington, hvor de er medlemmer af Kongressen.

Her er bare nogle af de demokratiske kandidater, der håber på at blive USA's næste præsident. Fra venstre: Elizabeth Warren, Kamala Harris, Cory Booker, Tulsi Gabbard, Julian Castro, Kirsten Gillibrand, John Delaney og Marianne Williamson. (Foto: Saul LOEB © AFP or licensors)

I weekenden meddelte senator fra Minnesota Amy Klobuchar, at hun ligesom sine kolleger fra Senatet Elizabeth Warren, Kirsten Gillibrand og Kamala Harris byder ind på kandidaturet.

Også medlem af Repræsentanternes Hus Tulsi Gabbard fra Hawaii er en del af kampen, og dertil kommer forfatter, aktivist og det, der er blevet beskrevet som talkshowværten Oprah Winfreys spirituelle vejleder, Marianne Williamson.

Dermed vil der for første gang være et stort antal kvinder bag pulten, når de demokratiske debatter for alvor sættes i gang til juni.

Og ganske passende vil nogle måske mene. I år kan amerikanerne nemlig fejre, at Kongressen for 100 år siden vedtog, at kvinderne i landet fik stemmeret på lige fod med mændene.

De mange kvinder er måske heller ikke helt så overraskende efter novembers midtvejsvalg, hvor et historisk højt antal kvinder blev valgt ind til Repræsentanternes Hus, samtidig med at der på nuværende tidspunkt i Senatet sidder flere kvindelige senatorer end nogensinde - 25 ud af de i alt 100 medlemmer.

- Det er klart, at der er sket et skred i amerikansk politik, og det, vi ser nu, var der allerede klare tegn på ved midtvejsvalget, siger professor ved Stockholm Universitet Drude Dahlerup, som forsker i køn og politik.

Hun mener, at en del af forklaringen også kan tilskrives Donald Trump.

- Vi ser lige nu en præsident, der åbenlyst laver sexistiske og racistiske kommentarer, og mange vælgere overtager sådan en sprogbrug. Men i stedet for at kvinderne gemmer sig væk, kommer nu en modreaktion.

- De overvinder de udfordringer, de måtte have haft før for ikke at stille op, og har en fornemmelse af, at der nu er en åbning, siger hun og nævner i den sammenhæng også de sociale bevægelser som MeToo og Women’s March som en del af det momentum.

"Vores hus" står der på et skilt med den nye formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, ved en demonstration i New York City. (Foto: STRINGER © All rights reserved)

Den siddende præsident er på en måde blevet en slags katalysator, mener Celinda Lake, der foretager meningsmålinger, analyser og er strateg i det demokratiske parti.

- Kvinders opfattelse af, hvilke kvalifikationer der skal til for at blive præsident, har simpelthen ændret sig. På den måde har Trump frigjort kvinderne i forhold til at tænke 'hvis han kan blive valgt, så kan jeg også blive valgt', siger hun til Politico.

De 11 demokratiske kandidater, der håber på at blive USA's kommende præsident:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har omfavnet sin rolle som outsider og kaldt sine odds for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollars til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere. borgmester i Newark. Har advokeret for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper med opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af marihuana. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv og vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Marianne Williamson (tv.) Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: Saul LOEB © AFP or licensors)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration, og den første latinokandidat. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Peter Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
1 / 11

Større forskel mellem kønnene

Ved midtvejsvalget i 2018 var der et større gendergap - forskellen på, hvordan mænd og kvinder fordeler deres stemmer - end ved flere af de foregående valg, og her trækkes kvinderne i højere grad end mændene mod de demokratiske kandidater.

- Det såkaldte gendergap er i stigning - det gælder også i Europa. Og det sker samtidig med, at der er kommet en større lighed mellem kønnenes socioøkonomiske fundament, så det er også et værdispørgsmål, siger Drude Dahlerup.

Størstedelen af kvinder hælder/læner demokratisk

Også præsidentvalg deler kønnene, og et hurtigt kig på de foregående årtier viser, at kvinderne i højere grad end mændene har sat kryds ved den demokratiske kandidat.

Det gjaldt også i 2016, hvor 54 procent af samtlige kvinders stemmer faldt på den demokratiske kandidat, Hillary Clinton.

Når Donald Trump flere gange har hævdet at have vundet flertallet af kvindernes stemmer, hænger det sammen med, at hvis man kigger isoleret set på, hvordan hvide kvinder fordelte deres stemmer mellem de to kandidater, stemte 52 procent af dem på Trump.

Selvom Demokraternes felt af potentielle præsidentkandidater langt fra er fuldendt - og de kandidater, der i hvert fald ifølge nogle målinger står stærkest, slet ikke har meldt sig - skal det store antal kvinder nok få betydning også fremover, siger Celina Lake, der mener, det kan blive et vendepunkt særligt for yngre vælgere.

- Det her vil blive deres referenceramme. Vi vil kigge tilbage på den her tid og huske den for den brede palet af kvinder, der stiller op, og direktører, lovgivere, høje og lave, siger hun til Politico.

Den store udfordring

Fælles for alle kandidater er dog, at det næste halvandet år på flere måder kan blive en slags kapløb med tiden, for der venter en udfordring i kampen for at hindre et genvalg til Donald Trump.

Allerede nu har Trump samlet knap 100 millioner dollars til sin “Keep America Great 2020”- kampagne, så der skal rigeligt med demokratiske donordollars i kassen. Og en eventuel kvindelig kandidat kan godt forberede sig på en heftig valgkamp, hvor der ikke nødvendigvis kun vil være fokus på demokraternes politiske agenda, lyder det fra Drude Dahlerup.

- Der er nok ikke tvivl om, at der er nogle forskellige kønsrolle-relaterede forventninger, og der findes da også en række eksempler på, at kvinder i højere grad bliver udsat for kritik af deres påklædning og krop, da der ligger nogle ambivalente forventninger til dem, siger hun og understreger, at der dog er uenighed på dette punkt inden for forskningen.

Der var ikke mange pæne ordvekslinger mellem de to kandidater under de sidste debatter ved præsidentvalget i efteråret 2016. (Foto: Mike Blake © Scanpix)

- Men kvindelige politikere oplever i hvert fald kritikken som mere personlig. Når man kigger på Trumps kampagne mod Hillary Clinton, tror jeg dog, at hvis demokraterne igen stiller med en kvindelig kandidat, vil man føre samme type kampagne rettet mod hendes person og hendes køn, siger Drude Dahlerup.

Kilder: Washington Post, Vox, CNBC, Pew Research, Center for the American Woman and Politics, Rutger Universitet, Morning Consult, Five Thirty Eight

Facebook
Twitter