Natten til torsdag stemte et flertal i Repræsentanternes Hus for at suspendere gældsloftet i USA frem til den 1. januar 2025.

Det betyder helt konkret, at den amerikanske stat nu kan låne flere penge.

Afstemningen fandt sted kun fem dage, inden at landet risikerer at gå i betalingsstandsning.

Men inden aftalen er helt i hus, så skal den også stemmes igennem i Kongressens andet kammer, Senatet. I Senatet har Demokraterne et smal flertal, og det forventes derfor også, at aftalen vil blive godkendt.

Aftalen har været længe undervejs, da den amerikanske præsident, Joe Biden, indledte forhandlinger med den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy i midten af maj.

Forhandlingerne mellem de to trak ud, og de blev også først enige 11. time, efter at den amerikanske finansminister, Janet Yellen, meddelte, at den amerikanske stat havde frem til den 5. juni til at hæve gældsloftet. Hvis ikke, så måtte det føderale regeringsorgan gå i betalingsstop og dermed risikere at misligholde sin statsgæld.

Grunden til, at aftalen har trukket ud så længe, er, at Republikanerne har et flertal i Repræsentanternes Hus. Det betyder, at de kan forhindre præsidenten og hans parti i at få deres politik gennemført, hvis de ikke er tilfredse.

Aftalen endte med et kompromis mellem Biden og McCarthy.

- Den her aftale repræsenterer et kompromis, hvilket betyder, at ikke alle får det, de vil have, lød det fra Joe Biden, da aftalen endelig var indgået.

Hvad er gældsloftet?

Gældsloftet er kort sagt en lov, der lægger en grænse for, hvor mange penge den amerikanske stat må låne. Det gælder blandt andet til militæret, velfærdsydelser og løn til føderalt ansatte.

Grunden til, at gældsloftet skal suspenderes i denne omgang, er, at staten bruger flere penge, end den opkræver i skatter. Og det betyder, at Kongressen med jævne mellemrum hæver eller suspenderer gældsloftet, så staten kan låne flere penge.

Og det er altså dét, som Joe Biden og Kevin McCarthy blev enige om i deres aftale, som nu er stemt igennem i Kongressens ene kammer.

Men hvorfor står USA i denne situation?

Ifølge DR’s USA-korrespondent, Steffen Kretz, kan svaret opsummeres kort:

- Politikerne i USA kan godt lide at bruge penge, men de kan ikke lide at opkræve de skatter, der er nødvendige for at betale udgifterne, skriver han i en analyse.

Skatterne for USA's rigeste og virksomheder har været konstant faldende i mange år. Skatten på virksomheder er faldet fra 46 til 21 procent.

En del af aftalen er også, at der skal lægges låg på det offentlige forbrug de kommende to år, hurtigere godkendelsen af visse energiprojekter, at man tager ubrugte coronamidler tilbage og krav til arbejde for at være berettiget til fødevarehjælp.

71 republikanere stemte imod aftalen, fordi de ikke mener, at der skæres nok i det offentlige forbrug.

Omvendt er flere progressive demokrater også imod aftalen af andre grunde. Blandt andet at der stilles nye krav til at fattige amerikanere kan få adgang til føderale programmer, skriver Reuters.

Nu mangler aftalen kun at blive stemt igennem Senatet, hvilket den amerikanske præsident opfordrer til, sker “hurtigst muligt”.

- Denne aftale er gode nyheder for det amerikanske folk og den amerikanske økonomi, lyder det fra Joe Biden.