Republikanere rynker brynene over Bidens reformer: 'Det er et stort offentligt spild'

Reformerne af velfærden kan på længere sigt få USA til at ligne Europa og Danmark, vurderer forsker.

USA's præsident, Joe Biden, holdt i går sin første tale til nationen, hvor han også fremlagde planer om at udbygge velfærden. (Foto: pool © Scanpix)

Hverdagen kan blive anderledes for den gængse amerikaner.

For den amerikanske præsident, Joe Biden, præsenterede nemlig i nat vidtgående planer for det amerikanske samfund i forbindelse med sine første 100 dage i førersædet.

Det er reformer, der blandt andet skal sikre jobs og udvide det sociale sikkerhedsnet i et samfund, som langt de fleste formentlig ikke vil forbinde med store velfærdsydelser.

Og ændringerne er ifølge præsidenten selv ”en investering i Amerika, der kun sker én gang i en generation”.

Utilfredse republikanere

Men det kan blive en sej kamp at få reformerne godkendt og igennem Kongressen. For blandt republikanerne er der ikke just begejstring at spore for forslagene, der inkluderer en jobplan, der skal styrke landets infrastruktur og økonomi samt en velfærdspakke, der har fået navnet ”The American Families Plan".

- Det er en liberal ønskeliste, et stort offentligt spild og den største jobdræbende skattestigning i en generation, lød det fra den republikanske senator Tim Scott, der mener, at det vil sænke lønningerne for den gennemsnitlige amerikaner og ramme økonomien.

Republikanerne mener blandt andet, at pakken er for indgribende og er også modstandere af de skattestigninger, der efter planen skal medfinansiere pakken.

- Endnu mere beskatning, endnu flere udgifter, der placerer Washington endnu mere i midten af dit liv fra krybbe til universitet, siger Tim Scott.

Gennemgribende forandringer

I de ambitiøse indenrigsreformer er der et stort fokus på børn og familier, hvilket kommer til udtryk i pakken. Flere skal eksempelvis have muligheden for at tage en uddannelse. Det vil man sørge for ved at gøre mindst fire års skolegang gratis.

Herudover skal familier kunne støttes gennem ydelser, der vil give dem bedre vilkår for at få deres børn passet.

Der skal også investeres i en række infrastrukturprojekter, der skal forbedre offentlig transport, motorveje og lufthavne. Samtidig skal der også sikres flere jobs, højere lønninger og flere ydelser til plejepersonale.

Og det er storstilede planer, som den amerikanske præsident har lagt for dagen, fortæller DR’s korrespondent i USA, Steffen Kretz.

- Han står foran at skulle gennemføre nogle sociale reformer, som er de største i generationer i USA, hvis de bliver vedtaget, fortæller korrespondenten. Han peger på, at man skal helt tilbage til 60'erne for at finde lignende eksempler på andre præsidenter, der har forsøgt at ændre samfundet i sådan en grad.

Ugens Verden Ifølge Gram ser nærmere på Joe Bidens første 100 dage ved roret:

Hvis planerne bliver gjort til virkelighed, vil man også kunne mærke det i den amerikanske økonomi, da det på kort sigt vil føre til et kraftigt opsving. Det fortæller Jacob Funk Kirkegaard, der er økonomisk forsker ved Peterson Institute i Washington DC og ved German Marshall Fund i Bruxelles.

Men længere ude i fremtiden vil det også være med til at ændre det USA, vi kender i dag, så det minder mere om de samfund, som vi lever i øst for USA.

- På langt sigt vil det betyde, at USA kommer på mange måder til at ligne Europa og Danmark mere, end det gør i dag, fordi man får en mere udbygget velfærdsstat og en markant højere beskatning af de rigeste amerikanere og store selskaber, siger han.

Men at få blåstemplet pakken, kommer ikke til at ske uden udfordringer.

- Der skal nok komme et meget stort opgør i Kongressen om, hvor meget skatterne skal stige, og hvem der præcist skal rammes, siger han.

Ifølge præsidenten er store offentlige investeringer er en vigtig drivkraft for landet:

En stor regning

Reformerne vurderes til at koste tæt på 4.000 milliarder amerikanske dollars. Derfor er det også en stor regning, der bliver sendt i statskassens retning, hvis de forslåede ændringer af det amerikanske samfund går igennem.

Og ifølge planen skal de finansieres gennem investeringer og ved at sætte skatten op for virksomheder og de rigeste amerikanske borgere.

- Det er tid til, at erhvervslivet og den rigeste én procent begynder at betale deres andel, sagde præsidenten.

Og det vækker bekymring blandt republikanere, at man vil hæve skatterne.

- Jeg er bekymret, for jeg har talt over fem millioner tab af arbejdspladser i præsidentens tale, fortæller republikaneren Kevin Brady og fortsætter:

- Jeg er bange for, at de her knusende skattestigninger lander på arbejdende familier. De vil skubbe jobs ud af landet. Jeg tror, at det vil sabotere økonomien.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk