Republikansk forslag: Giv amerikanerne et corona-beløb i støtte

Senatsleder har fremlagt en krisepakke på 7.000 milliarder kroner til amerikanske familier under viruspandemi.

7.000 milliarder kroner skal ifølge Republikanernes plan hjælpe amerikanere under viruspandemien og stabilisere USA's økonomi. (Foto: TOM BRENNER © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Republikanerne i

Senatet
i USA har fremlagt en krisepakke på 1.000 milliarder dollar og vil blandt andet give amerikanere kontant støtte under coronaviruspandemien.

Krisepakken, der svarer til knap 7.000 milliarder kroner, blev præsenteret af

Republikanernes
flertalsleder i
Senatet
, Mitch McConnell, torsdag.

Ifølge forslaget vil hver amerikaner i udgangspunktet modtage et beløb svarende til godt 8.000 kroner i støtte. Ægtepar modtager det dobbelte.

Kontanthjælpen
gives efter behov, men ingen vil få mindre end 4.000 kroner.

Ifølge forslaget skal der også gives støtte til børn, således at hvert barn berettiger til en støtte på cirka 3.400 kroner.

Republikanerne håber, at pengegaven til amerikanske familier kan få gang i den amerikanske økonomi, der er ved at gå i stå.

Krisepakken skal nu fremlægges for Demokraterne i

Senatet
og debatteres, før der bliver fastsat en dato for en afstemning.

Derefter skal forslaget behandles i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, før det til sidst skal underskrives af præsident Donald Trump.

- Dette forslag indeholder modige skridt på fire prioriterede områder, som

haster
og er meget nødvendige, sagde Mitch McConnell, da han fremlagde planen i
Senatet
.

- For det første indeholder dette direkte hjælp til det amerikanske folk. For det andet, hurtig støtte til små virksomheder og deres ansatte. For det tredje, væsentlige skridt mod at stabilisere vores økonomi og beskytte vores

arbejdspladser
.

- Og for det fjerde, mere støtte til vores modige sundhedsarbejdere og patienter, som kæmper mod coronavirusset, sagde han.

/ritzau/AFP