Republikanske Nebraska afskaffer dødsstraf som 19. stat

For første gang i 40 år dropper en republikansk-domineret stat dødsstraf - trods guvernørs anbefaling.

I øjeblikket venter ti personer på dødsgangen i delstaten Nebraska, og de ventes at få deres dødsdom ændret til fængsel på livstid (arkivfoto). (Foto: ap graphics © DR)

Den republikanske guvernør Pete Ricketts havde nedlagt

veto
mod et
lovforslag
, der vil afskaffe dødsstraffen i den amerikanske delstat Nebraska, men det ignorerede den lovgivende forsamling ved en afstemning.

Med 30 stemmer for at tilsidesætte guvernørens

veto
og 19 imod har Nebraskas politikere vedtaget, at det fremover ikke længere er muligt at dømme statens forbrydere til døden.

Den hårdeste straf skal i stedet være fængsel på livstid uden mulighed for

prøveløsladelse
.

Guvernør er rystet

Nebraska er den første republikansk-dominerede stat siden 1973, der har valgt at slette dødsdommen fra listen over, hvilken straf forbrydere kan idømmes. Dengang var det North Dakota, som ændrede i straffeloven.

I alt har 19 stater samt District of Columbia sagt stop for henrettelser.

Guvernør Pete Ricketts er kendt som fortaler for dødsstraffen, og han er derfor ikke overraskende utilfreds med, at hans indvendinger er blevet tilsidesat.

- Jeg kan ikke beskrive, hvor rystet jeg er over, at vi har mistet et vigtigt redskab til at kunne

håndhæve
vores love og beskytte Nebraskas familier, lyder det fra Ricketts.

Har købt henrettelses-medikamenter

Guvernøren
kalder muligheden for at dømme forbrydere til døden et afskrækkende middel.

Nebraska har for nylig købt medikamenter, som anvendes i dødelige sprøjter ved henrettelser, men staten har ikke henrettet en indsat siden 1997.

På delstatens dødsgang sidder ti personer. De vil ifølge AFP få deres straf omgjort til fængsel på livstid.

Siden 2007 har seks andre stater forbudt dødsstraffen. Det gælder Maryland, Connecticut, Illinois, New Mexico, New Jersey og New York.

/ritzau/Reuters