Retspsykiater: Ikke nyt at mordere skilter med deres kriminalitet

Mordere har tidligere lagt spor efter sig, siger en retspsykiater, efter et drab er blev postet på Facebook.

Politiet siger, at de leder efter Steve Stephens på billedet her som drabsmanden. (Foto: © handout, Scanpix)

Den 74-årige Robert Godwin var på vej hjem fra påskefrokost, da hans liv endte brat i søndags. For den ældre mand blev standset og filmet og derefter – ifølge politiet - skudt af den 37-årige Steve Stephens, som det amerikanske politi nu leder efter med lys og lygte. En dusør på knap 350.000 kroner er sat for informationer, der kan lede politiet til ham.

At den ældre mand blev skudt ned på åben gade ved højlys dag, efter at Stephens steg ud af sin bil, passede Godwin op og bad ham om at gentage et navn på en kvinde, er én ting. Dertil kommer, at selve ugerningen blev postet på Facebook.

Videoen af drabet på den ældre let foroverbøjede mand på fortovet blev uploadet, liket og delt – og videoen var online på Facebook i to timer, før den blev fjernet.

Ønske om berømmelse

Hvad enten man har set dele af videoen eller ej, så er der et spørgsmål, som runger i hovedet: Hvorfor?

At skilte med sin kriminalitet så åbenlyst er ikke noget nyt. Internettet har blot gjort det nemmere at begå den slags ugerninger, vurderer Mette Brandt-Christensen, der er retspsykiater og klinikchef på Psykiatrisk Center Glostrup.

- Selve det at flashe sin kriminalitet er ikke unormalt. Tidligere har massemordere lagt spor efter sig i et ønske om at blive kendte. Man kan næsten kalde det en form for pervers faglig stolthed, siger hun.

- Vi kender det blandt andet fra Anders Bering Breivik, der lagde sit manifest på nettet, inden han begik drab. Adgangen til nettet er så let.

Derfor vurderer hun også, at vi i fremtiden vil komme til at se flere af den slags ugerninger på sociale medier, som sagen i Cleveland er et eksempel på. Et andet eksempel er fra Sverige, hvor tre mænd er tiltalt for voldtægt eller medvirken til voldtægt af en kvinde i Sverige, og i Chicago viste en livesending på Facebook fem til seks mænd i et seksuelt overfald på en 15-årig pige. Mindst 40 mennesker så livesendingen uden at kontakte politiet.

Narcissistisk forstyrrelse

- Flere vil gøre det, fordi de kan, og det kan risikere at ”smitte” andre. Når en ugerning bliver eksponeret på de sociale medier, bliver den på en eller anden måde endnu mere bestialsk og respektløs overfor ofre og pårørende. Man kan spørge sig selv, hvad forskellen i grunden er på at se børneporno optaget i et andet land og så at svælge i og måske dele ”real life” forbrydelser som drab og voldtægt på nettet, siger Mette Brandt-Christensen.

- De lider af en svær narcissistisk forstyrrelse, hvor indre tomhed konstant skal fyldes op ad ekstern opmærksomhed - uden det er man ingenting. Alle har lyst til at blive set og beundret, men her bliver det stærkt personlighedsafvigende, da andre mennesker bruges som tilskuere til at opfylde ens umættelige behov for opmærksomhed, siger Mette Brandt-Christensen.

Men også de mennesker, som deler hændelser som vold, drab eller voldtægt på sociale medier spiller en rolle.

- De fleste vil klikke væk med det samme og føle afsky, når de ser den slags. Men de, som ser videoer af for eksempel vold, voldtægt eller drab, hvor man ved, at det er "real life" antyder en spændingssøgende adfærd hos tilskueren langt ud over det almene, siger Mette Brandt-Christensen.