Rina Ronja Kari skal for anden gang være spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU ved et valg til Europa-Parlamentet.

Første gang var ved valget i 2014, hvor hun afløste Søren Søndergaard.

Her fik hun 63.673 personlige stemmer, hvilket sikrede hende og den EU-kritiske folkebevægelse én plads i Europa-Parlamentet.

34-årige Rina Ronja Kari blev født i København, hvor hun også er vokset op. Hun er student fra Det Frie Gymnasium og har en kandidatgrad i virksomhedsledelse fra RUC.

Allerede som teenager engagerede hun sig i EU-politik, da hun blev talsperson for folkebevægelsens ungdomsbevægelse, Ungdom mod EU.

I dag sidder hun blandt andet med i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, og hun er en del af den EU-skeptiske venstrefløjsgruppe GUE/NGL.

Udover Folkebevægelsen mod EU er hun også medlem af Enhedslisten, som for første gang selv stiller op til europaparlamentsvalget i år.

Hvad bliver det vigtigste, du kommer til at lave i Europa-Parlamentet efter valget?

- Jeg kommer til at kæmpe for at tage magten over vores arbejdsmarked, vores miljø og vores velfærdssamfund tilbage til danskerne. Vi skal simpelthen bestemme noget mere selv.

Hvordan vil du gøre det?

- Hver gang Europa-Kommissionen kommer med et nyt lovforslag, stiller jeg ændringsforslag om, at medlemslandene selv skal have lov til at bestemme og gøre de ting, Kommissionen lægger op til.

- Derudover vil jeg kæmpe benhårdt imod dagsordenen om, at EU skal have mere magt på alle områder. Det kræver jo først og fremmest, at man stemmer tingene ned og blokerer for dem.

Er der ikke områder, hvor du tænker, at det er en god ide, at man laver nogle fællesregler på EU-niveau?

- Der er masser af områder, hvor det giver mening at lave nogle fælles minimumsstandarder. Eksempelvis når man kigger på forbrugerbeskyttelse eller miljøet. Problemet i EU er, at man ikke laver mindstestandarder, men maksimumstandarder. På den måde får vi ikke mulighed for selv at gå længere og beskytte vores miljø, hvis det er det, vi gerne vil. Eller indrette vores velfærdssamfund, som vi gerne vil have det.

Her kan du møde de andre danske spidskandidater til europaparlamentsvalget:

Du skal til Bruxelles for at være bremseklods?

- Ja. Og vagthund. Jeg skal være den, der råber op, hver gang der sker noget nyt. En af de ting, der sker, er, at EU langsomt får mere og mere magt. Det skal borgerne have at vide, og min opgave er at råbe op hver gang.

Folkebevægelsen mod EU er i valgforbund med Enhedslisten, og I kommer formentlig til at sidde i samme politiske gruppe, hvis I begge bliver valgt ind. Hvad får vælgerne ved at stemme på dig fremfor på Enhedslisten?

- De får en, der har et benhårdt fokus på at tage magten tilbage til borgerne og stoppe det, når EU gerne vil have endnu mere magt. De får en, der har træning i at være vagthund og råbe højt, når der er misbrug af penge, eller når Europa-Kommissionen finder på noget mærkeligt bag lukkede døre.

- Jeg tror, det er super vigtigt, at vi fortsætter den kamp med at få skabt mere åbenhed og gennemsigtighed i systemet.

Kan du se nogen afstemninger i Europa-Parlamentet, hvor du ikke vil stemme det samme som Enhedslistens spidskandidat, Nikolaj Villumsen?

- Det er et lidt teoretisk spørgsmål. Nu må vi se, hvordan det går. Det svar kan du først få bagefter.

Er der noget, der gør den her valgkamp anderledes end tidligere valg til Europa-Parlamentet?

- Ja, to ting: EU er for det første i gang med en dagsorden, der handler om at tage mere magt. Eksempelvis at afskaffe vetoretten på udenrigs- og skattepolitikken og indføre en EU-præsident. Det er reformer, der ligger på bordet i dag, og som vi diskuterer i EU-systemet.

- Det andet er brexit. Vi har et kæmpe EU-land, som på en eller anden måde er på vej ud af EU. Det er klart, at det ændrer hele diskussionen om, hvordan EU så skal udvikle sig.

- Derfor er dette valg noget helt nyt og anderledes – men også utrolig meget en gentagelse.

Kan brexit bruges til det, der er dit store, overordnede mål: At få Danmark ud af EU?

- Det kommer lidt an på, hvordan det kommer til at gå. Som EU-modstander lærer jeg lige nu rigtig meget om processen i Storbritannien. Det er helt tydeligt, at man inden en folkeafstemning om EU-medlemskabet har brug for nogle lidt klarere køreplaner for, hvad der skal ske, hvis man vælger at melde sig ud. Det kan vi lære rigtig meget af.

- På længere sigt kan brexit være med til at løfte en dagsorden om, at man kan klare sig uden for EU. Men det er klart, at det afhænger af, hvordan de klarer den sidste del i Storbritannien.

Du vil helst have Danmark ud af EU. Er det så ikke et paradoks at stille op til det Europa-Parlament, der skal lave lovgivning?

- Jo, det er fuldstændig absurd på nogle områder. På den anden side er det utrolig vigtigt at have stemmen med her. Jeg repræsenterer alle de borgere, der er supertrætte af, at EU bliver ved med at hive mere magt herned i systemet. Jeg tror, det er lige så vigtigt at have den stemme med, så det ikke bare er alle super-jubel-EU’erne, der sidder hernede.

Så du bliver ikke forvirret af at stille op til et Europa-Parlament, som du helst så nedlagt?

- Overhovedet ikke. Jeg har en fuldstændig klar politisk dagsorden, som jeg også har fået opbakning til fra vælgerne. Det er den, jeg glæder mig til at arbejde videre med.

- Det er vigtigt, at de vælgere bliver hørt, og at de får lov til at sige: Det her er faktisk ikke i orden.

Nu har du været her i fem år. Kan man være sikker på, at du ikke bliver en del af systemet?

- Jeg er blevet endnu mere EU-modstander af at sidde hernede i fem år. Jeg er blevet så overbevist om, at det eneste rigtige er at give EU klar EU-modstand.