Ritt og Mariann var helt tæt på EU's topjob: Seks ting, der gør en kommissionsformand god

Europa-Kommissionen skal have ny formand, og det er bestemt ingen let opgave.

(Foto: Grafik: Pernille Bækholm Sloth)

Bliver det den radikale Margrethe Vestager, den tyske kansler, Angela Merkel, eller en helt tredje dark horse, der bliver den næste formand for Europa-Kommissionen?

Det er spørgsmålet, som – hvis alt forløber som planlagt – gerne skulle blive besvaret i morgen, når EU’s 28 stats- og regeringschefer mødes til topmøde i Bruxelles.

Her skal de nemlig diskutere, hvem der skal være den næste kommissionsformand, når den nuværende, Jean-Claude Juncker, træder tilbage 1. november i år.

Kommissionsformanden er en af de mest magtfulde poster i EU, og derfor har personen stor indflydelse på de love, der kommer til at præge Danmark og resten af fællesskabet i de kommende fem år.

To af de danskere, der kender formandsrollen bedst, er Ritt Bjerregaard (S) og Mariann Fischer Boel (V). De har begge været EU-kommissærer – henholdsvis miljøkommissær fra 1994 til 1999 og landbrugskommissær fra 2004 til 2010 – og de har tilbragt et utal af timer sammen med de daværende kommissionsformænd.

- Det er bossen, ansigtet udadtil, chefen for det hele, forklarer Mariann Fischer Boel, som selv var kommissær under José Manuel Barroso.

DR Nyheder har bedt de to forhenværende politikere om at fortælle, hvilke egenskaber der skal til for at blive en god kommissionsformand.

1

En god kompromis-mager

Det er Europa-Kommissionen, der fremsætter de lovforslag, som skal gælde for hele EU.

Kommissionen består af 28 kommissærer – en fra hvert medlemsland – og den fungerer som et kollegium. Det vil sige, at der enten skal være enighed eller flertal for en beslutning, før den kan blive ført ud i livet.

Men det er kommissionsformanden, der lægger den overordnede politiske linje for arbejdet og sætter holdet. Og det er samtidig formanden, der leder møderne, og som skal sikre enighed på tværs af kommissærerne.

- Kommissærerne mødes til kommissionsmøder, hvor de fremlægger deres forslag. Møderne bliver ledet af kommissionsformanden, og det er kun de spørgsmål, hvor man i forvejen ved, at der er uenighed, som bliver drøftet, forklarer Ritt Bjerregaard og fortsætter:

- Det er kommissionsformanden, der foreslår kompromiserne – og i givet fald udsætter sager til næste møde, hvis der ikke er enighed. Derfor skal kommissionsformanden være dygtig til at finde kompromiser.

Det er Mariann Fischer Boel enig i.

- Selvom Europa-Kommissionen er et kollegium, der i fællesskab træffer beslutningerne, ved man godt, at personen for bordenden har en særlig rolle og forpligtigelse. Formanden skal skabe forlig og få det til at fungere, og derfor er det ufatteligt vigtigt, at det er en holdspiller, forklarer Marianne Fischer Boel.

- Det er helt afgørende, at det ikke bliver et ”one man” – eller ”one woman” – show. Hvis ikke kommissionsformanden kan få folk til at spille sammen, er det ikke sikkert, at man får de rigtige løsninger, siger hun.

I videoen øverst kan du se, hvilken rolle kommissionsformanden har.

2

Have et godt netværk i resten af EU

Her kindkysser Jean-Claude Juncker med den franske præsident, Emmanuel Macron, der er en af de tungeste spillere blandt EU's stats- og regeringschefer. (Foto: pool © Scanpix)

Det er ikke kun på de indre linjer i Europa-Kommissionen, at kommissionsformanden skal finde kompromiser.

Personen skal også have et godt forhold til ikke mindst europaparlamentarikerne og medlemslandenes ministre.

Det er nemlig Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor ministrene sidder, der i fællesskab skal forhandle de lovforslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt, på plads.

Derfor skal der også ofte laves kompromiser med dem.

- Kommissionsformanden spiller en vigtig rolle på de interne linjer, fortæller Ritt Bjerregaard.

Og det er ikke altid så ligetil, understreger Mariann Fischer Boel.

- Det er utrolig vigtigt, at kommissionsformanden har et godt samspil med dem. At der bliver opbygget tillid til hinanden, og at kommissionsformanden er villig til at hjælpe, være kreativ og finde fornuftige løsninger, hvis der er forespørgsler, der ikke kan honoreres, siger hun.

3

Have et godt internationalt netværk

Europa-Kommissionen er også EU’s ansigt udadtil på mange områder.

Det er Kommissionen, der forhandler internationale aftaler for EU, og det er også den, der taler på vegne af EU-landene i internationale organer.

- Hvis der kommer en handelskrig med eksempelvis USA, er det kommissionsformanden, der træder frem og forhandler, forklarer Ritt Bjerregaard.

Derfor skal det internationale netværk også være i orden.

- Man må formode, at man har et stærkt netværk – ikke kun i Europa, men globalt – hvis man overhovedet kommer i betragtning til jobbet som kommissionsformand, tilføjer Mariann Fischer Boel.

- Men hvis ikke man har de rette egenskaber, kan netværket ikke gøre det alene, understreger hun.

4

Skal være ”super robust”

Mariann Fischer Boel (th) ses her med den daværende kommissionsformand, José Manuel Barroso, og kronprinsparret. (Foto: THIERRY ROGE © Scanpix)

Der er mange interesser på spil i EU, og kommissionsformanden er i høj grad den, der skal få tingene til at hænge sammen.

Det kræver ifølge Mariann Fischer Boel en person, der er ”super robust” og stærk.

- Som kommissionsformand er man konstant under pres fra de forskellige medlemslande, og jeg er overbevist om, at der i løbet af en dag kommer flere opkald fra statsministre rundt om i Europa, der gerne vil have et eller andet igennem, fortæller hun og fortsætter.

- Der skal man være stærk og robust nok til at sige fra og sige ”hertil og ikke længere”. Har man først sagt ja til den ene, så bliver man måske nødt til at sige ja til en anden. Det kan ikke nytte noget, at man sætter en eller anden marionetdukke ind.

Ritt Bjerregaard understreger, at stats- og regeringscheferne historisk set har foretrukket en af deres egne, der har prøvet at sidde i spidsen for en regering. Men der er forskel på, om de vil have en stærk eller svag politiker på posten.

- Da jeg selv var kommissær, var Jacques Santer fra Luxembourg kommissionsformand. Jeg tror, han kom, fordi hans forgænger (Jacques Delors, red.) blev set som en meget stærk kommissionsformand. Regeringscheferne var trætte af at blive hundset rundt med, siger hun og tilføjer, at ”hun ikke vil gøre sig klog på”, hvordan man ser på den nuværende formand, Jean-Claude Juncker.

5

Skal være fleksibel og kreativ

Der sker mange ting i verden i disse år. Også ting, som ikke havde regnet med for blot få år siden.

Derfor skal kommissionsformanden have en god fingerspidsfornemmelse for, hvor verden bevæger sig hen, og hele tiden være klar til at justere kursen efter det, understreger Mariann Fischer Boel.

- Vi lever i et omskifteligt samfund. Hvem havde eksempelvis troet, at der ville komme en amerikansk præsident, der ville vende op og ned på alting? Derfor kan man ikke lave en strategi, der rækker fem år ud i fremtiden, og så sige, at den er carved in stone (mejslet i sten, red.). Kommissionsformanden skal derfor være omstillingsparat og fleksibel, siger hun og tilføjer, at den kommende kommissionsformand også skal være synlig.

- Jeg mener, det skal være en person, der kan genskabe tilliden og respekten om det europæiske projekt. Det sker ikke, hvis man bare murer sig inde i babelstårnet. Det er vigtigt at komme ud, så folk kan se, at det er et menneske af kød og blod og ikke blot en teknokrat, siger Mariann Fischer Boel.

I videoen øverst kan du høre, hvorfor danske Margrethe Vestager (R) vil være kommissionsformand.

6

Være en arbejdshest

Danske Margrethe Vestager (R), franske Michel Barnier, tyske Angela Merkel, tyske Manfred Weber og hollandske Frans Timmermans bliver nævnt som mulige bud på en ny kommissionsformand.

Da den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, for nylig blev interviewet om jobbet, sagde han, at han arbejder omkring 18 timer om dagen.

Det er i den grad et fuldtidsjob, den kommende kommissionsformand skal i gang med, og det skal personen indstille sig på.

- Det timetal, man bruger, er uendeligt. Der vil hele tiden være sager, der dukker op gennem kommissærerne eller regeringscheferne, siger Ritt Bjerregaard.

- Det har altid været en stor og meget omfattende opgave at være kommissionsformand. Der dukker hele tiden nye sager op.

Den nye kommissionsformand tiltræder formelt 1. november i år.

Facebook
Twitter