Robert Mueller vil alligevel vidne om Trump og Rusland

Præsidenten kalder en aftale mellem særlige anklager og demokrater for "chikane".

Robert Mueller har kun udtalt sig en enkelt gang om sin Rusland-undersøgelse. (Foto: Jim Bourg © Scanpix)

"Min rapport er mit vidneudsagn".

Sådan sagde den særlige anklager i USA Robert Mueller i sin hidtil eneste offentlige udtalelse om sin 448 sider lange rapport om Ruslands indblanding i præsidentvalget i 2016.

Men nu er Mueller alligevel gået med til at vidne ved to offentlige høringer om Rusland-undersøgelsen i Repræsentanternes Hus i Kongressen 17. juli.

Formanden for retsudvalget, Jerrold Nadler, og formanden for efterretningsudvalget, Adam Schiff, siger i en fælles udtalelse, at Mueller vil svare på spørgsmål om konklusionerne i sin omdiskuterede rapport, der blev offentliggjort i april efter knap to års efterforskning.

- Den amerikanske befolkning fortjener at høre sandheden direkte fra dig om din efterforskning, siger Nadler og Schiff i udtalelsen henvendt til Mueller.

Robert Muellers udtalelse fra 29. maj:

Trump: Chikane

Høringerne er kommet i stand efter to ugers forhandlinger mellem de to demokratiske udvalgsformænd og den særlige efterforsker. Adam Schiff medgiver, at Robert Mueller ikke har den store lyst til at medvirke, men han vil imødekomme de stævninger, som udvalgene har afleveret for at få ham til at vidne.

Andre ansatte i det amerikanske regeringsapparat er også blevet stævnet af udvalg i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal. Men Det Hvide Hus har instrueret alle om ikke at imødekomme stævninger, der handler om Rusland-undersøgelsen.

På Twitter kalder præsident Donald Trump høringerne med Robert Mueller for "præsidentiel chikane".

Undlod at frikende

I sin rapport konkluderede Robert Mueller, at der var adskillige og systematiske bestræbelser fra Ruslands side på at påvirke den amerikanske valgkamp i 2016.

Rapporten konkluderede også, at der havde været kontakter mellem Donald Trumps valgkampagne og russere. Men der var ikke tilstrækkeligt med beviser til at føre en sag om et kriminelt samarbejde, sagde Robert Mueller.

Rapporten undlod dog samtidig at frikende præsidenten fra at have forsøgt at hindre efterforskningen:

Robert Mueller nævnte i stedet elleve tilfælde, hvor Donald Trump havde forsøgt at hindre efterforskningen. Den særlige anklager anførte dog, at han ikke havde bemyndigelse til at retsforfølge præsidenten for at forhindre rettens gang, som det hedder på jurasprog.

Det har Kongressen til gengæld i form af en rigsretssag; Et drastisk værktøj, som den demokratiske ledelse hidtil har afstået fra at bruge.

Rigsretssag mod Trump?

  • Det amerikanske underhus, Repræsentanternes Hus, er det eneste organ, som har magt til at stille en person for en rigsret. Det foregår ved simpelt flertal.

  • Rigsretssager kan handle om "forræderi, bestikkelse eller andre alvorlige forbrydelser og forseelser."

  • Hvis Repræsentanternes Hus indleder en rigsretssag, overgår sagen til overhuset, Senatet, der fungerer som domstol.

  • Under rigsretssagen fungerer retsudvalget i Repræsentanternes Hus som en slags anklager, Senatet som nævningeting og præsidenten for Højesteret som dommer.

  • Efter rigsretssagen stemmer Senatets medlemmer - det kræver to-tredjedels flertal - mindst 67 stemmer - hvis den tiltalte skal kendes skyldig og fjernes fra sin post.

  • Til dato har der været 19 rigsretssager i USA - to af dem blev rejst mod præsidenter: Andrew Johnson i 1868 og Bill Clinton i 1998. Begge blev frikendt i Senatet.

Facebook
Twitter