Robotterne overtager tusindvis af job i USA: Borgmester eksperimenterer med borgerløn

Automatisering vil fjerne millioner af jobs. Ikke bare servicefag, men også kontorjob er i fare.

Hvad vi stiller op med os selv, når millioner af job forsvinder og bliver erstattet af ny teknologi, computerprogrammer og algoritmer?

I dag er der ikke ret mange funktioner, som ikke kan udføres af robotter - hverken på fabriksgulvet eller bag skrivebordet - og i USA går den udvikling nu så hurtigt, at det har rejst en debat om, hvad vi skal leve af, når vi ikke længere har et job:

Og om hvem, der skal købe alle varerne, når de fleste borgere ikke længere tjener penge?

48 procent af amerikanerne støtter nu tanken om borgerløn til arbejdere der har mistet deres job til automatisering, viser en undersøgelse, analyseinstituttet Gallup sendte ud tidligere i år.

Et højt tal i lyset af, at USA er bygget på tanken om, at enhver har friheden og retten til at klare sig selv.

Men automatisering og robotter har kostet Amerika millioner af job - mange flere job, end der er forsvundet til billig arbejdskraft i Kina og Mexico. Og mange millioner flere job vil forsvinde i de kommende år, mens nye funktioner vil komme til.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, ved et vælgermøde i Tampa, Florida. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Tabet af arbejde var med til at skabe den frustration og vrede, som var en stor del af grundlaget for Donald Trumps succesfulde præsidentvalgkamp i 2016.

Og flere steder i serviceindustrien har robotterne allerede taget over, fordi den teknologiske udvikling går så stærkt, at de nu kan klare det arbejde, der førhen beskæftigede tusindvis af mennesker.

Roomservice leveres via en robot - ikke bare i USA, men også i Japan. Her er det på et hotel i Tokyo. (Foto: Toru Kawata)

Roomservice leveres af Wally

Alt fra populære roomservicerobot Wally, der får gæster til at booke et særligt hotel i Los Angeles til bilfabrikken Tesla lidt udenfor San Francisco, hvor de populære el-biler bliver samlet af rækker af super-effektive industrielle robotter, hvis millimeter præcise metal-arme samler køretøjerne.

De få personer, som man kan få øje på på fabrikken er iført hvide kitler og en iPad, og deres job er at sørge for, at robotterne har det godt.

Men det stopper ikke, når bilerne forlader produktionshallen. For alle store bilfabrikanter arbejder intenst med at komme først med selvkørende person- og lastbiler.

Der gøres allerede forsøge med begge typer køretøjer på gader og stræder i USA, og meget tyder på, at det bliver lastbilerne, der først kan køre selv:

Det første skridt bliver efter al sandsynlighed, at lastvogns trailere hægtes sammen i lange rækker, som selv kører på motorvejene, hvorefter de igen styres af mennesker, når den enkelte trailer skal fra motorvejen og ind i byerne.

Perspektivet er klart: De tre millioner amerikanere, som i dag lever af at være lastbilschauffører, kan se deres job forsvinde.

Heller ikke hvis du er jurist, revisor eller arbejder på kontor, er dit job sikkert.

Allerede i dag har software overtaget det arbejde, som nyuddannede jurister traditionelt udfører på store advokatkontorer i USA. For det er hurtigere og billigere at fodre et software program med lovparagraffer og retspraksis og samle grundmaterialet til en sag, end det er at have et menneske til at gøre det samme.

Det er ikke kun bilfabrikker i USA, der benytter sig af automatiseret arbejdere. Svejserobotter ses her i arbejde på en Volkswagen-fabrik i Emden i Tyskland. (Foto: Fabian Bimmer © Scanpix)

På samme måde overtager software programmer arbejde, som revisorer før udførte, og en række programmer kan nu også tage sig af sekretæropgaver og administration og kommunikere direkte med et firmas kunder via email uden, at kunderne behøver at opdage, at det ikke er en person, de er i dialog med.

Selv journalisters job er i fare: En række især sportsmedier i USA bruger nu software programmer til at levere hurtige sportsnyheder på skrift.

Programmerne kombinerer friske resultater og citater med historiske data og udfylder selv det, der skal ind i mellem for at få det til at ligne en klassisk sportsartikel.

Eksperimenterer med borgerløn

For at imødegå udviklingen har borgmester i byen Stockton i delstaten Californien planer om at gennemføre et mindre eksperiment.

Michael Tubbs vil begynde at dele gratis penge ud til en udvalgt gruppe borgere.

Formålet er enkelt: At undersøge, hvad der sker, når folk hver måned får en pose penge dumpende ind af døren uden nogen former for krav til, hvordan de skal bruges.

Pengene er et forsøg og betales af én af rigmændene i den nærliggende Sillicon Valley, som er hjemsted for de teknologi-virksomheder, der i høj grad er med til at afskaffe manuelle job.

Ideen hedder borgerløn. Måske ikke et helt ukendt begreb i Danmark. Men en meget fremmed tanke i USA, hvor friheden og retten til at klare sig selv og forfølge sin egen lykke er grundliggende.

Men noget radikalt er ved at forandre sig: Automatisering og robotter har allerede fjernet millioner af job, og mange flere job vil forsvinde i de kommende år.

Så borgmesteren vil være på forkant med udviklingen.

- Allerede nu har folk det virkelig svært. Og det problem vil kun blive større, hvis folk ikke længere kan finde arbejde, siger han.

- Lad os finde en løsning nu, for jo tættere vi kommer på den situation, jo færre muligheder har vi, for så vil vi træffe beslutninger på baggrund af frygt, følelser eller vrede, lyder det fra Michael Tubbs.

Kigger mod Danmark

Og for at finde ud af, hvordan voldsomme strukturelle ændringer i samfundet kan foregå fredeligt, kigger nogle af landets økonomer faktisk mod Danmark.

- Vi i Amerika ser til Danmark for at finde et land, som anerkender, at når arbejdere bliver erstattet af maskiner, så er det også samfundets og regeringens ansvar sammen med fagforeningerne at være med til at danne nye arbejdsmuligheder, siger John Zysman, der er professor i økonomi på Berkeley Universitet i Californien.

Men det gør man ikke i USA, siger økonomiprofessoren.

- Det faktum, at vi har efterladt folk med en følelse af, at de ikke har nogen fremtid og ikke noget håb, giver styrke til den demagogi, som vi alle er bekymret for, siger han med henvisning til den vælgervrede, som bragte Donald Trump til magten.

Du kan se mere om både borgerløn og robotternes indtog på det amerikanske arbejdsmarked i 21Søndag klokken 21 og på dr.dk/tv.

Facebook
Twitter