Rodney King fundet død

Rodney King hvis sag om politivold var årsag til voldomme uroligheder i Los Angeles i 1991, er fundet død i en swimmingpool

Rodney King, hvis sag om politivold var årsag til store uroligheder i Los Angeles i 1992, er fundet død i en swimmingpool, fortæller CNN.

Intet tyder på en forbrydelse i forbindelse med dødsfaldet, oplyser politiet.

Gennemtæsket på video

Rodney King blev verdensberømt, da han i 1992 var offer for brutal politivold, i en sag der udløste en voldsom opstand Los Angeles. En gruppe betjente gennemtæskede ham med alvorlige skader til følge.

Alle fire blev dog frikendt i retten, på trods af at episoden var optaget på video.

Rodney King har sagt, at han formentlig kun overlevede den brutale behandling, fordi hans far havde banket ham som barn, og at han derfor var "trænet" til at få tæsk.

Udløste massive protester

Frikendelsen af de fire betjente udløste massive protester, og den primært hvide jury blev anklaget for racisme.

Tusinder af unge sorte og latinoer i Los Angeles gik på gaden i en af de mest voldsomme optøjer i USA's historie. 53 mennesker mistede livet, mere end 2.000 blev såret, og der blev begået hærværk mod mere end 3.100 butikker.

Samlet set kostede skaderne mere end 1 milliard dollar, og opstanden stoppede først da militæret blev sat ind.

Omtulmet tilværelse

Rodney King har siden episoden levet en omtumlet tilværelse, hvor han adskillige gange har været på kant med loven og har kæmpet for at komme af med et alkoholmisbrug.

I en senere retssag blev to af betjentene dømt for overfaldet. Rodney King har senere sagt, at han har tilgivet politibetjentenes vold mod ham,

- For jeg er også blevet tilgivet mange gange, forklarede han.

Facebook
Twitter