Røde Kors efter orkaner: Folk ejer kun det tøj de har på

Flere hundrede tusinde mennesker vil stå uden et hjem i lang tid, fortæller nødhjælpsarbejder for Røde Kors.

Den seneste orkan har skabt massive ødelæggelser på blandt andet Dominica, Guadeloupe og Puerto Rico. (Foto: HELENE VALENZUELA © Scanpix)

Intet hjem. Ingen elektricitet. Intet rent vand.

Det er situationen for flere hundrede tusinde mennesker på øer rundt om i Caribien, der den seneste måned er blevet ramt af nogle af de mest ødelæggende orkaner i flere år.

Selvom orkanerne er drevet over, er den vanskelige og hårde tid først lige begyndt for myndighederne og de mange ramte mennesker. Det fortæller Hans Storgaard, der er nødhjælpsarbejder for Røde Kors og befinder sig på øen Antigua, der er en af de ramte øer.

- Situationen er kaotisk, fordi der blevet evakueret flere hundrede familier, som nu er her på øen og står uden hus og hjem. Det gik hårdest udover naboøen Barbuda. Den er helt smadret, og nogle af husene er fuldstændig styrtet sammen, fortæller han.

Hele befolkningen på Barbuda er blevet evakueret, og 90 procent af alle bygninger er blevet ødelagt. FN kalder situationen for en humanitær katastrofe.

Ifølge Hans Storgaard vil genopbygningsarbejdet tage lang tid. Hele infrastrukten er ikke eksisterende, og der er hverken vand eller elektricitet.

- Det gør det svært for folk at vende tilbage lige foreløbig. De er meget påvirkede. Vi taler om folk, der har mistet alt. De har kun det tøj, de står i. De vil gerne i gang med genopbygningsarbejdet, men det er ikke muligt lige nu, forklarer Hans Storgaard.

Fattige må vente længe på nyt hjem

Den første voldsomme orkan, der ramte det caribiske hav, var orkanen Irma i begyndelsen af september. Kun en lille uge efter den var stilnet af, ramte orkanen Maria de mange ø-stater. Den seneste måned er der fem orkaner, der har ramt Caribien og amerikanske områder i løbet af den seneste måned.

Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, befandt sig på øen St. Croix, da orkanen Irma hærgede. Ifølge ham er det de fattige, der er hårdest ramt af ødelæggelserne.

  • Den seneste måned har fem orkaner ramt Caribien. (Foto: Hector retamal © Scanpix)
  • For nogle mennesker vil der gå flere måneder, før de får et hjem igen. Lige nu bor mange i gymnastiksale og hos lokale, der har åbnet deres hjem på de øer, der ikke er så hårdt ramt. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)
  • Ødelæggelserne på øen Puerto Rico står til at koste flere milliarder kroner. (Foto: Hector retamal © Scanpix)
  • Mange er øerne er ødelagt, og ligner alt andet end et sted turister holder ferie. (Foto: HELENE VALENZUELA © Scanpix)
  • FN har kaldt situationen på øerne i Caribien for en humanitær katastrofe. (Foto: HELENE VALENZUELA © Scanpix)
1 / 5

- Dem der kommer til at vente rigtig lang tid på at få normaliseret deres tilværelse, er de fattige. Der er flere hundrede tusind mennesker, der har mistet deres hjem og som ikke får strøm før om et år og som kommer til at leve hos naboer eller i gymnastiksale. For dem er det en kæmpe stor katastrofe, forklarer han.

Røde Kors udfører forskelligt arbejde i området. De øer, der er under amerikansk territorium, får primært hjælp fra USA. Det er øer som St. Croix og Puerto Rico. På tirsdag besøger USA's præsident, Donald Trump, Puerto Rico, vis ødelæggelserne kan komme til at koste flere milliarder kroner, skriver CNN.

Ifølge Anders Ladekarl er amerikanerne rige nok og har militær og nødhjælpsstruktur, der kan klare situationen.

- På de små og mere fattige ø-stater, der ikke har USA bag sig, kommer Røde Kors til at være i lang tid. Både i forhold til at genopbygge, men også med at skaffe rent drikkevand og mad indtil folk kan få et normalt liv igen, siger generalsekretæren.

Oveni det begyndte de sociale spændinger på øerne allerede at blusse op efter orkanen Irma. Der var meldinger om plyndringer, hvilket i flere områder førte til udgangsforbud.

- Folk tog hvad de kunne komme til at tage, fordi tingene var ødelagt. Der er ingen tvivl om, at disse spændingerne vil fortsætte og der er stadig udgangsforbud i mange af områderne, fordi der ikke rigtig er kontrol med situationen, siger han.

Facebook
Twitter