Røde Kors og ukrainere gør status efter tre måneders krig: 'Vi bliver stærkere end før krigen'

Tre måneders invasion betyder også tre måneders nødhjælpsarbejde. Røde Kors forbereder sig på to år mere.

En udenlandsk Røde Kors medarbejder står foran en ødelagt bygning i den ukrainske by Irpin, hvor organisationen leverer mad og førstehjælp til indbyggerne. (Foto: ICRC © Ritzau Scanpix)

For mange af os kan tre måneders forbipasseren føles som at blinke med øjnene. Men for millioner af ukrainerne har de sidste tre måneder haft en livsændrende betydning.

Fra den 24. februar til den 24. maj er der nemlig tre måneder. Og i dag er det tre måneder siden, Rusland chokerede det meste af verden og gik ind i Ukraine.

Tre måneder med krig markerer også tre måneder med humanitær krise i landet. Og nødhjælpsarbejdet vil minimum vare et par år endnu, vurderer Røde Kors Danmarks generalsekretær, Anders Ladekarl.

Han og en række civile ukrainere gør status over de seneste 90 dage i det krigshærgede land.

Svært at få civile ud og nødhjælp ind

Da sirenerne lød for tre måneder siden, og de russiske styrker krydsede grænsen til Ukraine, var Røde Kors' opgaver nogle andre, end de er i dag, siger Anders Ladekarl og understreger, at det mildest talt har været nogle hektiske måneder.

- Vi startede jo med en total panisk exodus af millioner af mennesker, der bare flygtede væk i frygten for, at Rusland skulle overtage landet hurtigt, siger han.

- Så først var fokus på dem, der flygtede ud. De millioner, der stod i kø ved grænserne, og som havde brug for hjælp der.

Sidenhen har flygtningestrømmene ændret sig til primært at foregå internt i Ukraine, så der i dag er otte millioner ukrainere, der er flygtet væk fra de områder, hvor der stadig er kampe, og til mere sikre områder i Ukraine.

I løbet af krigens første uger oplevede Anders Ladekarl og kollegerne, at situation blev mere stabil i takt med, at mange russiske soldater blev drevet væk fra centrale dele af Ukraine og nu primært befinder sig i de sydøstlige egne.

- Vores hjælpearbejdsfokus er lige nu at hjælpe dem så meget som muligt til at klare sig i værtsfamilier og i et land, som er ramt af krig.

- Den ændring har hele tiden betydet, at vores hjælpearbejdere har skullet tilpasse sig de forskellige strømme af flygtninge og den måde, krigen ret uforudsigeligt har udviklet sig på.

Anders Ladekarl peger på, at Røde Kors' største udfordringer de sidste tre måneder har været en blanding af det enorme antal flygtninge, og at det flere steder var umuligt at få civile ud og nødhjælp ind i de mest krigshærgede byer.

- Det er nu blevet lettere i den forstand, at mange af de civile, der nu opholder sig i områder, hvor der er kampe, har fået lov til at flygte, og derfor er det lettere at hjælpe dem. Men der er stadig store humanitære udfordringer, siger han.

'Vi bliver stærkere, end før krigen'

Spørger man ukrainerne selv om en form for tre-månedersstatus efter Ruslands invasion, så er der knapt så mange to-års planer. Tværtimod faktisk. Deres nye virkelighed har sat alt i perspektiv.

Èn af de mange ukrainske stemmer, som vi her i DR har talt med i løbet af foråret, er Victoriia fra hovedstaden, Kyiv. Selvom lidt af hverdagslivet så småt er begyndt at vende tilbage i Kyiv, så bliver hun konstant mindet om, at krigen stadig raser.

- Det føles, som om i morgen måske aldrig kommer, og jeg er begyndt at forstå ideen med at leve nu og her, siger hun til DR.

- Jeg var normalt den type menneske, der kunne planlægge alt måneder frem, men i disse tider har jeg ikke kunnet planlægge bare en uge frem.

29 årige Lesyk Yakumshuk skyndte sig hjem fra USA for at forsvare sit land, da krigen brød ud.

Når 29-årige Lesyk Yakumshuk spoler tiden tre måneder tilbage, så er hans liv også markant anderledes ud. Han var på studieophold i den amerikanske delstat Ohio, da krigen brød ud, men skyndte sig hjem for at forsvare sit land.

For ham har krigen betydet en erkendelse af, at det han rejste ud for, egentligt allerede var derhjemme.

- Jeg har ændret holdning - fra at prøve at finde noget godt uden for landet til at finde noget godt for mig selv inden for landet, siger han.

Men krigen er også kompleks størrelse for Lesyk, fordi den både splitter og samler hans nye virkelighed i Ukraine. Splitter, fordi han engang ikke troede på våben og vold som løsningen:

- Nu vil jeg have mine egne våben, og jeg vil lære at skyde for at kunne beskytte mig selv.

Og samler, fordi han og Ukraine de sidste tre måneder er rykket sammen for at gå en fælles vej, siger han:

- Krigen har gjort, at vi som samfund står sammen for at bevæge os fremad.

"Styrke" og "sammenhold" går igen, når ukrainerne, DR har talt med, forsøger at beskrive de sidste måneders krig.

For 28-årige Yana betyder det meget, at krigen, ifølge hende, har styrket Ukraines kultur og værdier.

Den 44-årige fotograf Nick fra Kyiv synes, ukrainernes kampgejst viser "styrken i vores land, som aldrig før". Og 28-årige Yana glæder sig over, at krigen vil gøre det klart for alle, hvad Ukraines kultur, værdier og historie er.

- Det giver mig håb, at vi bliver stærkere, end vi var før krigen. Jeg ser, hvordan ukrainsk kultur bliver genfødt, og jeg har håb for, at de næste generationer ikke glemmer, hvem vi er, og hvad Ukraine er, siger hun.

Er to år i Ukraine for Røde Kors nok?

Ukrainske Olena er flygtet flere hundrede kilometer til Dnipro fra det krigshærgede Mariupol, og hun tænker hver dag på sit gamle, smadrede hjem. Hun er så småt begyndt at acceptere, at virkeligheden er en anden nu end for tre måneder siden.

Før Olena kan vende hjem til Mariupol skal russerne trække sig ud, krigen skal afsluttes og byen bygges op påny. Det skal blandt andre Røde Kors Danmark hjælpe til med.

Olena er flygtet fra Mariupol til Dnipro, og prøver at fokusere på de små glæder i den nye hverdag. Forleden blev hun lykkelig for, at hun kunne fylde sin bil med benzin, der er en mangelvare i Ukraine.

Anders Ladekarl forklarer, at der lige nu parallelt er en voldsom nødhjælpsoperation i krigsområderne, en flygtningeoperation for de intern fordrevne flygtninge og lidt genopbygningsarbejde, dér hvor folk er begyndt at vende tilbage.

- For det første er det vores plan fremover at komme frem med hjælp til dem, der har allermest behov for det.

- Og så er vi så småt begyndt på nogle genopbygningsaktiviteter. Vi har genetableret vandforsyninger i nogle af de byer, russerne har trukket sig ud af, og nogle er i gang med at fjerne miner.

Lige nu går de planer to år ud i fremtiden. For Ukraine står over for enorme udfordringer, også når krigen en dag er slut, vurderer Anders Ladekarl.

- Vi skal hjælpe de internt fordrevne, indtil de kan vende tilbage. Så bliver der et kæmpe genopbygningsarbejde, og det kan tage årevis, før det er på plads.

- Hjælpearbejdet er ikke noget, der er overstået, hverken i dag eller i morgen, siger han.

Om to-års planerne ender med at være tilstrækkelige afhænger af, hvordan konflikten udvikler sig, siger Anders Ladekarl:

- Indtil videre har det være rigtigt svært at forudse, hvordan kampene og krigen udvikler sig, så derfor har vi hele tiden nødplaner i skuffen, så vi kan agere på næsten, hvilken som helst situation der måtte opstå.