Roman blev hentet ned fra himlen og fængslet, Stefan stak en kuglepen i sin hals. Historierne fra Hviderusland er ikke for sarte sjæle

Det er i morgen to uger siden, at et fly blev omdirigeret for at fængsle en systemkritiker. I Hviderusland er fængslinger af aktivister blevet tiltagende systematiske og brutale.

Så sent som i går var folk på gaden og demonstrerede til fordel for Roman Protasevitj - plakaten til venstre - og en anden aktivist, Ihar Losik. Demonstrationen foregik i Polen, arrangeret af Svetlana Tikhanovskaja. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

- Jeg beder jer: Red Roman. Red min søn.

Sådan lyder bønnen fra Natalja Protasevitj.

Hun er mor til den 26-årige journalist og aktivist Roman Protasevitj, der for 13 dage siden blev anholdt i Minsk, da ruteflyet, han var ombord på, blev tvunget på jorden af en påstået bombetrussel og et par MIG-jægerfly.

På et pressemøde nogle dage efter beder begge Romans forældre med rystende stemme verden om hjælp til at få deres søn ud af den hviderussiske præsident Alexandr Lukasjenkos arme.

- Da vi hørte, han var anholdt, fik vi bekræftet vores værste anelser, siger faren, Dmitrij Protasevitj.

De hviderussiske myndighedsarme er nu så lange, at de kan fange systemkritikere i ti kilometers flyvehøjde.

Hverken den første eller sidste

Og Roman Protasevitj er langt fra den første systemkritiker, der er havnet i Lukasjenkos arme, for at blive sat bag lås og slå. Og han bliver formentlig ikke den sidste. For listen over hviderussiske systemkritikere bag tremmer er lang.

Efter demonstrationerne sidste sommer er aktivister én efter én blevet idømt fængselsstraffe.

Det har ført til, at der ifølge den hviderussiske menneskerettighedsorganisation Viasna nu sidder mindst 470 personer fængslet som politiske fanger i Hviderusland - eller Belarus, som det danske udenrigsministerium nu officielt kalder landet. Det er fanger, der udelukkende tilbageholdes grundet politisk tilhør og ytringer derom.

Det er ikke længere kun oppositionspolitikere, der bliver sat i fængsel. Det er helt almindelige mennesker, der støtter op om kritikken af Lukasjenko.

- Alle er nu et mål med en skydeskive på ryggen. Man tager helt almindelige mennesker, der ikke får en retfærdig rettergang eller gennemsigtighed omkring deres sag, og fængsler dem med gummiparagraffer. Der er hundredvis af de sager, og de ligner alle sammen hinanden. Det er systematisk nu, siger Evguenia Jane Klementiva, Eurasia ekspert på Institut for Menneskerettigheder:

- Siden august er der, ifølge anklagemyndighederne, blevet rejst 667 sager imod 944 mennesker, anklaget for deres deltagelse i protesterne. 682 af dem er allerede dømt, fortsætter hun.

  • Da demonstrationerne var på sit højeste, var tusindevis af hviderussere samlet landet over. Her er de mødt op på Uafhængighedspladsen i Minsk i august sidste år, for at demonstrere mod det omstridte valgresultat. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
  • Det var de demonstrationer, der endte med stor politibrutalitet i gaderne og voldelige anholdelser af demonstranter. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
  • Det tidligere hviderussiske flag er blevet oprørenes symbol for kampen mod Lukasjenkos styre. Da Lukasjenko overtog magten i 1994 ændrede han landets flag. (Foto: VASILY FEDOSENKO © Ritzau Scanpix)
  • For under et år siden var gaderne fyldt med demonstrerende hviderussere. Nu er en del af dem flygtet ud af landet, andre er fængslet og nogle tør ikke længere demonstrere. (Foto: VASILY FEDOSENKO © Ritzau Scanpix)
1 / 4

Én af dem, der er blevet rejst sag imod, forsøgte tirsdag at begå selvmord i en retssal i Minsk. Manden, der forsøgte at tage sit eget liv med en kuglepen gennem halsen, hedder Stefan Latypau. Han blev i september 2020 anholdt i forbindelse med demonstrationerne mod Lukasjenkos styre.

Den 41-årige aktivist skulle ifølge Ritzau inden retssagen have sagt, at anklagemyndigheden havde presset ham til at erklære sig skyldig og have truet ham med at anholde hans familie og venner.

På en anklagebænk, omgivet af tremmer, sad Stefan Latypau så i tirsdags. Han tog ifølge Nasha Niva, et uafhængigt hviderussisk medie, en kuglepen ud af retsdokumenterne, hvorefter han stak sig selv i halsen. På optagelser fra retssalen ser man, at retsbetjentene havde svært ved at komme hurtigt ind til den sårede aktivist, da de øjensynligt ikke havde den rigtige nøgle til tremmedøren.

Det er kutyme på de kanter, at den anklagede afhøres i tremmeburer i retssalen.

- Domstolene gør, hvad de bliver bedt om af Lukasjenko. Hele retssystemet er ejet af ham. Det er hans private hær, som han bruger til egne interesser, siger Evguenia Jane Klementiva.

- I Belarus har man en lovgivning, der skrives, så den kan tolkes. Det er bevidst og belejligt. Myndighederne har meterelastik, så hvis myndighederne vil, skal de nok finde en paragraf, der kan bruges mod dig, forklarer hun videre.

Med blod på den hvide skjorte blev Stefan Latypau båret ud til en ambulance foran retssalen.

En hændelse, som er blevet delt på blandt andet Franak Viacorka's twitterprofil. Han er seniorrådgiver for den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanouskaya.

Det lykkedes ikke Stefan Latypau at tage sit eget liv.

Men det gjorde det for en hviderussisk teenager.

18-årige Dmitry Stakhovsky hoppede i slutningen af maj ud fra et højhus. Han var ifølge den hviderussiske menneskerettighedsorganisation Viasna under mistanke for at have deltaget i demonstrationerne mod Lukasjenkos regering sidste år.

Viasna har også fortalt, at den hviderussiske teenager tog sit eget liv, få timer efter at være blevet forhørt af sikkerhedsembedsmænd.

Et screenshot fra den 18-åriges sidste opslag på sociale medier har floreret på internettet. Der skulle ifølge Reuters have stået 'hvis du læser dette, er jeg ikke i live. Det er Undersøgelsesudvalgets skyld. Hvis det moralske pres på mig var fortsat, havde jeg ikke turde gøre noget så slemt som at tage mit eget liv. Men min styrke var ved at løbe ud'.

Dmitry Stakhovsky er ikke den eneste hvis styrke er ved at løbe ud. For da demonstrationerne sidste sommer var på sit højeste rullede en bølge af undertrykkelse ind over de steder, hvor de store demonstrationer blev afholdt. Opgøret blev slået brutalt ned.

Nu er de gader, der sidste år var fyldt med demonstrerende hviderussere, stille igen.

De fleste har holdt sig fra gadeprotesterne. Mange tusind hviderussere har forladt landet af frygt for repressalier. De holder nu deres protester i sikkerhed i nabolandene.

I takt med de mange anholdelser, er retssikkerheden kommet under pres. For i Hviderusland findes ingen uafhængig domstol, forklarer Evguenia Jane Klementiva.

- Lukasjenko har brug for at lægge låg på den civile ulydighed i landet. Alle fra studerende til pensionister, mødre og fædre til små børn bliver anholdt for at sikre, at befolkningen ikke har lyst til at gå på gaden, siger hun.

En 50-årig politisk aktivist var blandt dem der gik på gaden sidste år. Nu er han død i Lukasjenkos varetægt: Den 21. maj døde den politiske fange Vitold Ashurak. Han blev i januar idømt fem års fængsel i en straffekoloni for grov forstyrrelse af den offentlige orden og vold mod politiet.

De hviderussiske myndigheder har forklaret at den 50-årige oppositionspolitiske aktivist døde af et hjertestop. Efterfølgende har der floreret videoer fra Vitolds fangenskab, hvor han to gange kollapser i fængslet og slår hoved mod væg og gulv.

Videoen som formentligt viser Vitold Ashurak i en meget svag tilstand, er blevet delt på mange oppositionspolitiske aktivister og journalisters sociale medier.

Evguenia Jane Klementiva, der følger den systematiske anholdelse og behandling af politiske fanger, siger om Vitold Ashurak, at:

- Vi ved ikke, hvordan han døde. Men hans ansigt var dækket af bandager fra pande til næse, da liget blev udleveret til familien, hvilket nok skyldes andet end hjertestop.

’Hans næse ser ud til at være brækket’

Natalja og Dmitri Protasevitjs søn sidder lige nu spærret inde i et fængsel i Minsk, og det sidste de har set til ham, er flere tilståelsesvideoer, som ordensmagten har lavet.

I videoen, der er gjort tilgængelig af de hviderussiske myndigheder, fortæller Roman, at han har det fint, og at han samarbejder. Men Romans forældre frygter for hans liv i fængslet.

Et stilbillede fra den tilståelsesvideo, der blev gjort tilgængelig af hviderussiske myndigheder.

- Vi, hans familie og venner, ser beviser på vold. Vi ser, at de har sminket ham, og hans næse ser ud til at være brækket. Jeg er jo ikke ekspert, men at der har været slag - der er jo blå mærker og... Jeg tror også, I kan se det, siger Romans mor på det pressemøde, de har stablet på benene sammen med sønnens gamle kompagnon fra det kritiske oppositionsmedie NEXTA.

Det var det medie, den unge journalist var chefredaktør for sidste sommer, da systemkritikere prøvede at vælte Lukasjenko.

Her var tusindevis af hviderussere på gaden efter et bestridt valgresultat, der viste en stor sejr til Lukasjenko.

Roman Protasevitj er blandt dem, der var utilfredse med valgresultatet. Og han har haft en kritisk tilgang til Lukasjenkos styre siden sine teenageår, hvor han blev anholdt for første gang som 17-årig.

I sommer fulgte hans forældre så med og bosatte sig i Polen. De var bange for, at regimet ville bruge dem til at lægge pres på Roman.

Aktivister i eksil

Roman Protasevitj boede sammen med sin russiske kæreste Sophia Sapega i Litauen, indtil de for to uger siden, efter en ferie, steg ombord på et fly fra Athen til Vilnius. Det fly, der kort før landing blev omdirigeret og tvunget til at lande i Minsk, hvor de begge blev anholdt.

I Polen sidder Romans forældre. Uden kontakt til deres søn og svigerdatter.

- Hvis vi havde haft kontakt med ham, havde vi helt sikkert sagt til ham, at han ikke skulle gå om bord på det fly. Vi ville have advaret ham. At det ikke var risikoen værd. Desværre havde vi ikke kontakt med ham. Vi kunne jo ikke forudse begivenheder. Men vi havde en intuition om, at noget ikke var, som det skulle være. Og da vi så hørte, at han var anholdt, siger Romans far, men bliver nødt til at stoppe. Han er tydeligt berørt, siger moren, Natalja.

pressemødet vender Romans forældre en computer over mod dem, kigger ind i kameraet, for at sende et direkte budskab til deres søn. Med tårer i øjnene siger Natalja Protasevitj:

- Min elskede søn, hold ud. Hold nu ud. Du er en helt. Vi får dig ud. Der er så mange mennesker, der forsøger at hjælpe med at få dig fri. Hold nu ud. Du er stærk, og vi vinder, siger hun, selvom hun nok godt ved, at han ikke får det at se.

Men Roman Protasevitjs forældre er ikke alene i Polen.

For det er et af de nabolande, som flere hviderussere flygtede til efter Lukasjenkos brutale undertrykkelse mod demonstranterne.

Forældrene er derfor en del af et hviderussisk eksil-miljø i hovedstaden Warzawa.

Og det er Stasia Glinnik også. Hun er ligesom mange andre aktivistiske hviderussere flygtet fra sit hjemland.

Men hun er også flygtet ud af dét land hendes bedstefar var præsident i. Hun er barnebarn af Hvideruslands første, demokratiske præsident, Stanislav Sjuskevitj. Altså ham, der var præsident inden Lukasjenko.

Og på en stol foran EU-kommissionens kontor i den polske hovedstad sidder Stasia Glinnik nu. Hun sultestrejker.

- Belarus er de seneste måneder blevet til en koncentrationslejr. Protesten er gået ind i en skjult fase. Den er der. Folk har ikke overgivet sig. Folk har ikke sagt, at han (red. Lukasjenko) kan fortsætte. Men folk vil ikke slås ihjel, siger Stasia Glinnik med det tidligere hviderussiske flag viklet om sine skuldre. Det flag der indtil Lukasjenko overtog magten fra hendes bedstefar i 1994, var nationalflag. Nu er det blevet et symbol for oprøret mod Lukasjenkos regime.

Stasia og en række andre aktivister vil have EU til at komme med endnu hårdere sanktioner mod Lukasjenko. For da Roman Protasevitj blev anholdt for to uger siden i morgen, bredte det stor bekymring i det hviderussiske eksil-miljø.

Anholdelsen af den 26-årige journalist har allerede mødt international fordømmelse og en række sanktioner mod Hviderusland. Ursusla von der Leyen, der er formand for Europa-kommissionen, har sagt, at dét som flere ledere har kaldt en 'kapring' vil få alvorlige konsekvenser.

De konsekvenser er yderligere sanktioner, der bliver præsenteret senest den 21. juni 2021.

Du kan høre mere om historien på DRTV i Horisont fra tirsdag den 01. juni 2021.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk