Rufus Gifford ser ud til at tabe amerikansk primærvalg

Den tidligere amerikanske ambassadør har ikke fået stemmer nok til at få plads en plads i Kongressen.

Demokraten Rufus Gifford er efter tre og et halvt år som ambassadør i Danmark stilt op til primærvalget i sin hjemstat Massachusetts. (Foto: Jens nøRgaard Larsen /Scanpix © DR ARKIV)

Rufus Gifford, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, ser med 61 procent optalte stemmer ikke ud til at vinde en plads i Kongressen ved primærvalget i tredje valgdistrikt i Massachusetts.

Han stiller op mod ni andre demokratiske kandidater, og har i meningsmålingerne ligget som nummer to, kun slået af Daniel Koh, tidligere stabschef for borgmesteren i Boston.

Men både Gifford og Koh ser ud til at blive overhalet af 44-årige Lori Trahan, der har været stabschef for demokraten Martin Meehan, da han var medlem af Repræsentanternes Hus.

Mens Trahan foreløbigt har fået 23,6 procent af de optalte stemmer, får Koh 19,5 procent, mens Gifford får 14,1 procent.

Også demokraten Juana Matias har sneget sig op over Gifford med 18,3 procent.

Ifølge Anders Agner Pedersen, redaktør på netmediet Kongressen.com, er Gifford en outsider, der er kommet tilbage til sin hjemstat, Massachussets, efter han har været tre og et halvt år i Danmark.

/ritzau/

Facebook
Twitter