Rumfærgen Discovery sendt af sted

Rumfærgen Discovery på vej til Den Internationale Rumstation. Opsendelsen fra Cape Canaveral forløb perfekt.

De syv besætningsmedlemmer fik sent fredag lokal tid en perfekt start på deres tur med Rumfærgen Discovery til den Internationale Rumstation.

Discovery, som denne gang har en svensk astronaut blandt besætningen, har ikke mindre end 6,8 ton fragt med til rumstationen.

Herunder materialer til et nyt soveværelse, en trædemølle, et køleskab og fødevarer. Den 13-dage lange mission er den fjerde af de fem planlagte missioner i år.

Affyringen var planlagt til at foregå tirsdag, men er blevet udsat tre gange. Første gang af vejrmæssige årsager, og to gange på grund af problemer med en ventil.