Rusland beskyldes for gps-forstyrrelser under Nato-øvelse

Norge og Finland beskylder Rusland for at sende støjsignaler under Nato-øvelse i Norge.

Rusland forstyrrede gps-signalerne under en omfattende nylig NATO-øvelse, Trident Juncture, i Norge, meddeler det norske forsvarsministerium. (Foto: AFP PHOTO/JONATHAN NACKSTRAND © Ritzau Scanpix)

Rusland forstyrrede gps-udstyret under en omfattende nylig Nato-øvelse, Trident Juncture, i Norge tidligere på måneden.

Der mener både Norge og Finland.

Der er ifølge det norske forsvarsministerium blevet sendt støjsignaler fra 16. oktober og 7. november. Signalerne er ifølge det norske forsvarsministerium blevet sendt fra den russiske Kolahalvø.

- Vi følger situationen nøje sammen med de berørte myndigheder, skriver ministeriet.

Både Norges og Finlands luftfartsmyndigheder fremsatte en advarsel til civil luftfart om forstyrrelserne i Laplandsregionen.

Den russiske regering har fra Kreml benægtet, at den har kendskab til støjsignalerne.

Samtidig med Trident Juncture var i gang, holdt Rusland militærøvelser langs norskekysten.

Finland er ikke medlem af Nato, men landet har alligevel deltaget i Trident Juncture.

50.000 soldater, 250 fly og 10.000 kampvogne, lastbiler og andre køretøjer var med i Nato-øvelsen, som strakte sig over to uger.

/ritzau/NTB

Facebook
Twitter