Rusland bomber løs mod Ukraines infrastruktur – men det vil formentlig ikke virke efter hensigten

Til gengæld bringer den massive bombning af civile mål millioner af ukrainere i livsfare.

Ukrainere står løbende uden vand som følge af russiske luftangreb mod landets kritiske infrastruktur. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Tidligere i dag blev to ansatte ved det ukrainske el-selskab DTEK såret ved et russisk luftangreb.

Det skriver den ukrainske virksomhed på det sociale medie Telegram.

Og det er langt fra uhørt med sådanne russiske angreb mod civile ukrainske mål. Over 700 gange har Verdenssundhedsorganisationen, WHO, registreret russiske angreb mod ukrainske sundhedsfaciliteter i løbet af krigen.

Men i takt med den russiske tilbagegang på slagmarken har Rusland skruet op for angrebene mod Ukraines kritiske infrastruktur, hvor granater, missiler og kamikazedroner er haglet ned over alt fra hospitaler til skoler og varmeværker.

Alene DTEK's foretagender er blevet angrebet 16 gange i løbet af de seneste to måneder, lyder det fra den ukrainske virksomhed, der siger, at 40 procent af Ukraines el-infrastruktur er beskadiget, mens dusinvis af ansatte i energisektoren meldes dræbt eller såret som følge af russiske missilangreb.

Nu er det blevet vinter, og millioner af ukrainere risikerer at stå uden varme i en tid, hvor temperaturen kan falde til 20 minusgrader.

Sætter millioner af menneskeliv på spil

Den seneste tids mange russiske angreb på civil infrastruktur betyder, at der ofte mangler vand i hanerne og varme i rørene, mens store dele af landet ligger hen i mørke fra aften til tidlig morgen, hvilket blandt andet betyder, at ukrainske læger må operere med hjælp fra lommelygter.

Herunder på dette hospital i Kherson, som AP har besøgt:

Den kommende vinter kommer til at true millioner af ukrainere på livet, lød den dystre melding fra Hans Kluge, regional direktør i Europa for Verdenssundhedsorganisationen, WHO, i sidste uge, hvor 10 millioner ukrainere stod uden strøm.

De russiske angreb tilspidser en allerede farlig situation, siger Jakob Harbo, ansvarlig for Ukraine-indsatsen i Dansk Røde Kors, der peger på, at civilbefolkningen allerede er presset i konfliktzonen i det østlige Ukraine.

- Nu kommer vinteren så, og infrastrukturen bliver ramt. Så angrebene forværrer en meget slem situation for hele den østlige frontlinje, som gør, at vi forventer, at folk begynder at flygte vestpå i større tal end hidtil, siger han til Verden Ifølge Gram.

Og hvis angrebene fortsætter hen over vinteren, så risikerer man, at situationen i storbyer som Kyiv, Dnipro og Odesa bliver så uholdbar, at folk flygter, siger Jakob Harbo.

Her er den største trussel for civilbefolkningen en gentagelse af scenariet, man oplevede i Kyiv i sidste uge, hvor både varme og vand forsvandt.

Indbyggere i Kyiv måtte i sidste uge stå i kø for at få adgang til en offentlig vandpumpe. (Foto: © GENYA SAVILOV, Ritzau Scanpix)

- Det er en situation, vi frygter ret meget, siger Jakob Harbo, der peger på, at kombinationen kan få vandrørene til at sprænge på grund af is.

- Og det er noget af et skrækscenarie. Som det er i øjeblikket, kan ukrainerne reparere meget af det, der opstår, men hvis vandrørene begynder at sprænge mere generelt, så kommer vi ud i en situation, hvor de slet ikke kan følge med, siger Jakob Harbo.

Han fortæller, at han ikke tidligere har set angreb på civil infrastruktur i det omfang, som man er vidne til i Ukraine.

- Vi har set tidligere konflikter, hvor man havde forskellige stater, der forsøgte at ødelægge typer af infrastruktur, men det her er meget mere systematisk og i meget større omfang, end vi nogensinde har set.

Beboere foran en ødelagt boligblok i Vyshgorod nær Kyiv i mandags. (Foto: © GENYA SAVILOV, Ritzau Scanpix)

Har ikke den ønskede effekt

De russiske bombardementer af civil infrastruktur beskyldes for at være brud på folkeretten og ses som et forsøg på at knække den ukrainske befolknings modstandskraft.

Ser man på det i en historisk kontekst, så er det dog som regel ødelæggelsen af modstanderens militær - og altså ikke civile mål - der afgør krige.

- Men sagen er, at hvis ikke man kan andet, så er det en mulighed. Og Rusland spiller på alle de tangenter, de har. Det ser vi, og det har de gjort i mange herrens år – måske altid, lyder vurderingen fra Kristian Lindhardt, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Så russerne gør, hvad de kan, men vi skal ikke forvente, at det har en egentlig militær afgørelse, siger majoren.

De russiske angreb kan komme uden varsel, som ved dette angreb mod Dnipro den 17. november:

En lignende vurdering finder man hos det britiske forsvarsministerium. Her lyder meldingen, at Ruslands fortsatte missilangreb fører til omfattende humanitære lidelser, men at taktikken formentlig ikke er effektiv som militær strategi. Blandt andet fordi den kommer efter ni måneders succesfuld ukrainsk mobilisering.

Rusland har allerede brugt en stor del af sine egnede missiler mod taktiske mål, vurderer det britiske forsvarsministerium i sin seneste briefing. (Foto: © Screenshot fra Twitter)

De seneste syv ugers intensiverede bombardementer mod den civile infrastruktur i Ukraine har utvivlsomt påvirket ukrainerne, men ikke nødvendigvis som Moskva havde håbet, siger Louise Brodthagen, DR's udsendte i Kyiv.

- Der er ikke nogen tvivl om, at angrebene, vi har set gennem de seneste uger har en effekt, men jeg er ikke sikker på, at det er den tilsigtede. For det er ikke mit indtryk, at ukrainerne generelt set ser noget alternativ lige nu, siger hun.

- Modstandskraften tror jeg sådan set kun er blevet forstærket af de heftige angreb, som vi har set, fordi det er alle, der bliver ramt - høj som lav. Der er ikke nogen, der går fri i øjeblikket, siger Louise Brodthagen.

Hun forventer, at ukrainerne, som har valgt at blive i landet, "holder ud lidt endnu". Hun peger på, at man planlægger sine dage ud fra de planlagte daglige strømafbrydelser, og at ukrainere blandt andet gør brug af såkaldte 'uovervindelighedscentre' for at få varmen, lade telefonen op og komme på internettet.

I de opvarmede telte - også kaldet uovervindelighedscentre - kan ukrainere lade telefonen op og komme på internettet. Røde Kors forventer, at de massive problemer med strømsvigt vil få over en million ukrainere til at flygte internt i løbet af vinteren. (Foto: © Oleg Petrasyuk, Ritzau Scanpix)

- Men jeg hører også om folk, der er begyndt at pakke deres ting og tage væk, og det er i særdeleshed familier med små børn.

Dyre russiske bombardementer

Mens de seneste ni måneders russiske bombardementer har forvoldt skader i Ukraine for utallige milliarder, så koster de daglige angreb også russerne enorme beløb.

Herunder i form af krydsermissiler til i omegnen af ti millioner kroner pr styk.

Er det militært rationelt at bruge den slags mod civile mål i stedet for militære mål?

- Det er det, hvis det lykkes, og det kommer an på analysen og den efterfølgende konklusion, siger Kristian Lindhardt.

- Men umiddelbart vil jeg sige nej, siger majoren.

Resterne af et russisk krydsermissil anes ved et smadret ukrainsk elværk i Kharkiv. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

- For det ser ikke ud til at knække den ukrainske befolkning, og den ukrainske politiske ledelse er i hvert fald slet ikke i tvivl om, at de skal fortsætte kampen, og så er det ikke rationelt, siger Kristian Lindhardt.

I oktober angreb Rusland en række civile mål som reaktion på eksplosionen på den milliarddyre russiske Krim-bro. Det gik blandt andet ud over en fodgængerbro i Kyiv:

Han peger på, at tommelfingerreglen omkring de dyre våbensystemer normalt er, at de skal bruges mod såkaldte højtlønnende mål.

- Netop fordi det er dyre dråber. Det skal være kommunikationscentre, central infrastruktur som større banegårde, broer eller motorvejssammenfletninger, som forsvaret har brug for til at flytte deres enheder. Så det skal virkelig være noget, der batter, siger Kristian Lindhardt.

Men det er ikke tilfældet, vurderer han.

- Vores egne folkeretseksperter fra Forsvarsakademiet har også sagt, at den her slags bombning har karakter af brud på internationale konventioner. Det er der simpelthen ingen tvivl om, men det skal selvfølgelig undersøges.

Mulige krigsforbrydelser

Rusland risikerer først og fremmest at blive anklaget for krigsforbrydelser, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, ph.d. i folkeret og militær forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet.

- Det har noget at gøre med, at man ikke overholder, hvad der hedder proportionalitetsprincippet, siger han.

- Det kan godt være, at de her mål har et militært formål, men den militære værdi står ikke i forhold til den skade, det forvolder i forhold til civilbefolkningen, forklarer han.

Redningfolk fjerner et lig fra kulturhuset i den ukrainske by Chuhuiv. (Foto: © Nacho Doce, Ritzau Scanpix)

Derudover er der også eksempler på, at russiske styrker formålsløst har ødelagt civil infrastruktur uden noget militært formål, siger han.

- Jeg vil også mene, at man kan medinddrage noget som forbrydelser mod menneskeheden, fordi der her kan være tale om omfattende og systematiske angreb på civilbefolkningen eller i hvert fald noget, der går ud over civilbefolkningen.

En kvinde reagerer på sin mors død på gaden i Donetsk. (Foto: © ALEXANDER ERMOCHENKO, Ritzau Scanpix)

Derudover kan man se den russiske krigsførelse i et større narrativ, der omhandler folkedrab, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der peger på russiske kommentatorer, som udtaler, at Ukraine ikke har ret til at eksistere som selvstændig stat.

- Og netop det, at man bruger det her til at retfærdiggøre angreb på civile og dehumanisere den ukrainske befolkning, kan også blive en del af en anklage om folkedrab.

Ukraine har i mange måneder forsøgt at få skabt en særlig domstol til at retsforfølge russere for deres rolle i krigen i Ukraine, men har måttet konstatere, at der umiddelbart kun var opbakning fra østeuropæiske lande som Polen og de baltiske lande.

Men i går valgte Frankrig som det første vestlige lande offentligt at støtte op om etableringen af en særlig domstol, der kan retsforfølge russiske topfolk - herunder potentielt også præsident Putin, skriver The Guardian.