Rusland-ekspert: Tre ting står i vejen for, at russiske protester kan skabe forandringer

Lige siden den delvise mobilisering har flere russere været på gaden for at demonstrere.

Demonstrant anholdt i Sankt Petersborg i forbindelse med protester mod den delvise mobilisering, der vil sende 300.000 russere til slagmarken i Ukraine. (Foto: © -, Ritzau Scanpix)

Putins delvise mobilisering har bragt krigen ind i de russiske hjem på en helt ny skala.

Nu kan russiske mænd pludselig risikere at blive sendt til fronten for at kæmpe mod den ukrainske krigsmaskine, der især i den seneste del af krigen har vist sig som en uhyre velsmurt en af slagsen.

Og det har skabt en gnist af utilfredshed, der i flere end 30 byer har antændt demonstrationer mod mobiliseringen. Noget, der har fået det russiske styre til at slå hårdt ned på demonstranterne.

Ifølge menneskeretsgruppen OVD-Info er over 2.000 russere blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne, og der har samtidig været flere eksempler på, at de anholdte er blevet indkaldt til hæren i forbindelse med deres anholdelse.

Men vi er alligevel et godt stykke vej fra, at demonstrationerne vokser til noget, der kan få Putin og resten af Kreml til at ryste på hånden, vurderer Katrine Stevnhøj, der forsker i politisk aktivisme i Rusland som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

- Det er svært at se det, der foregår i Rusland lige nu, som en egentlig protestbevægelse. Der skal vi op på egentlige masseprotester, så regimet ikke kan undgå at forholde sig til det.

- Derudover er det også sjældent, at man ser sådan nogle protester her lykkes, hvis ikke der er andre faktorer i samfundet, der kan hjælpe med at omstyrte systemet, lyder hendes vurdering.

Hun peger på tre faktorer, der lige nu spænder ben for, at protesterne i Rusland overhovedet kan komme i nærheden af en folkelig opstand, der kan presse Putins politik.

1

Manglende fri presse

Også udenlandske medier er blevet tvunget ud af Rusland på grund af den omfattende censur, som medier i landet er underlagt. (Foto: © SERGEI BOBYLEV / SPUTNIK / KREML, Ritzau Scanpix)

Selvom billederne af demonstranter fra blandt andet den muslimsk region Dagestan har fyldt meget i vestlige medier, så bliver de i den grad dysset ned på de store russiske medier, der er underlagt klare retningslinjer fra styret.

Og det betyder, at både omfanget af demonstrationerne og de centrale budskaber ikke når hele den russiske befolkning.

- De bliver ikke rigtigt beskrevet i de statsstyrede russiske medier, siger Katrine Stevnhøj.

Ifølge flere uafhængige russiske medier er muslimerne i Dagestan i langt højere grad blevet indkaldt end andre befolkningsgrupper.

Kort efter krigens begyndelse blev der indført en lov, der gør det muligt at straffe aktører, der spreder "misinformation" om krigen, med op til 15 års fængsel.

Der er stadig uafhængige russiske medier, men flere af dem er blevet tvunget til at operere uden for Rusland. Og samtidig er det begrænset, hvor meget russerne får deres nyheder derfra, vurderer Katrine Stevnhøj.

- Hvis demonstrationerne skal have momentum, så skal det ikke bare ud til de mennesker, der følger med i de forbudte medier, siger hun.

2

Opposition skal støtte demonstranters sag

Russisk politi anholder demonstrant. (Foto: © REUTERS, Ritzau Scanpix)

Foruden Ruslands effektive krigscensur, så hæmmes demonstranternes mulighed for at nå deres mål også af, at der ikke for alvor er en opposition, der taler deres sag, siger Katrine Stevnhøj.

- Det er sjældent, at man ser de her massebevægelser få succes, hvis der ikke er en eller anden form for indblanding fra den politiske elite. Det kan både være politikere eller personer, der har en eller anden forankring i medielandskabet.

- En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin, siger Katrine Stevnhøj.

Enkelte røster er dog begyndte at tale højt om Ruslands manglende resultater på slagmarken og mobiliseringen. Blandt andet har formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiseret, at syge og uerfarne mænd er blevet indkaldt ved en fejl.

- Vi kan se, at der er nogle mere lokale aktører, der har været ude og givet lidt indrømmelser. Man medgiver, at der måske er sket fejl i forbindelse med mobiliseringen, men det er ikke på Kreml-niveau, lyder med henvisning til, at Sergei Melikov, guvernør i Dagestan, har været ude at indrømme, at "der er sket fejl" i mobiliseringen.

3

Ruslands system er gearet til at håndtere protester

Demonstrationer mod Belarus' præsident Lukashenko tilbage i 2020. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

Mens langt størstedelen af demonstranterne først er gået ind i den politiske kamp, da meldingen om den delvise mobilisering kom sidste uge, så har det russisk regime forberedt sig på kampen mod indre utilfredshed i årevis.

- Problemet for demonstranterne i Rusland er, at der er installeret et system, der er designet til at lukke ned for de her masseprotester, siger Katrine Stevnhøj.

Hun peger blandt andet på den ti år gamle lov om "udenlandske agenter", der har givet meget svære vilkår for blandt andet menneskerettighedsorganisationer og aktivister.

- Man har siden Det Arabiske Forår og en række revolutioner i det tidligere sovjetiske områder installeret nogle love, som man kan bruge i tilfælde af, at det her skulle ske i Rusland. Så man har skabt nogle rammer, der gør det enormt svært for en protestbevægelse at lykkes.

Det betyder ikke, at det billede ikke kan ændre sig.

- Det er ikke umuligt, at demonstranter lykkes med at få ændret noget. Vi ved, at sådan nogle protester kan accelerere meget hurtigt, men lige nu er der langt for de russiske demonstranter.

Hvad tror du, Putins træk bliver, hvis de her demonstrationer fortsætter?

- Jeg tror, at han vil fortsætte med at slå hårdt ned på demonstranter, som vi så i Belarus.

- Man kan godt sammenligne Rusland med Belarus. Her gik revolutionen galt, fordi styret slog meget hårdt ned på det.