Rusland er igen Natos fjende nummer ét: 'Vi har været naive for længe'

Nato-landene har nu begravet al håb om et normalt forhold til Rusland.

Nato-landenes stats- og regeringschefer står sammen i deres kritik af Rusland. (Foto: Pierre-Philippe Marcou © Ritzau Scanpix)

Rusland har genindtaget pladsen som Natos fjende nummer ét, efter russiske styrker tidligere på året krydsede grænsen til Ukraine og indledte den blodige krig mod nabolandet.

Det står klart, efter at Nato-landenes ledere i dag har blåstemplet deres nye strategiske koncept på et topmøde i den spanske hovedstad, Madrid.

Konceptet opridser alle de trusler og sikkerhedspolitiske udfordringer, som medlemslandene står overfor, og det fungerer som en rettesnor for, hvor forsvarsalliancen har tænkt sig at bevæge sig hen i de kommende ti år.

Her fremgår det, at Rusland nu er "den væsentligste og mest direkte trussel" mod alliancen, og derfor har landene også besluttet at opruste betydeligt på den militær front for at kunne forsvare sig mod angreb østfra.

- Præsident Putins krig mod Ukraine har smadret freden i Europa, og den har medført den største sikkerhedskrise i Europa siden Anden Verdenskrig, siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, er nu formelt blevet kastet ud i kulden af Nato-landene. (Foto: GRIGORY SYSOYEV / SPUTNIK / KREM © Ritzau Scanpix)

'For naive'

Det er i den grad en kursændring i forhold til det nuværende strategiske koncept, som blev vedtaget på et Nato-topmøde i Lissabon i 2010. Dengang besluttede stats- og regeringscheferne nemlig, at russerne skulle betragtes som en "strategisk partner", som de skulle arbejde sammen med.

Flere af lederne betegnede det som et historisk vendepunkt i forholdet mellem de to gamle ærkefjender. Nato blev netop oprettet i 1949 for at beskytte de vestlige lande mod det daværende Sovjetunionen.

- Den Kolde Krig er virkelig ovre, konstaterede den tyske kansler, Angela Merkel, efterfølgende.

Og Ruslands daværende præsident, Dmitrij Medvedev, som højst opsigtsvækkende var blevet inviteret med som særlig gæst til topmødet, tilføjede, at han var ”meget tilfreds med, at Nato ikke længere betragter Rusland som en trussel”.

- Begge parter vil vinde ved det, forudså han ligefrem.

Men det skete som bekendt ikke. I 2014 annekterede russerne ulovligt den ukrainske Krim-halvø, og 24. februar i år gik de ind i nabolandet, som de efterfølgende har været i krig med.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har Nato-landene været alt for naive over for Rusland.

- Landene har jo gjort det af et godt hjerte, og der har kun været et ønske fra Europas og USA’s side om at have et samarbejde med Rusland. Men der er ingen tvivl om, at der har været en naivitet for længe, som heldigvis er slut nu, siger statsministeren.

Styrker den østlige flanke

Det afspejler sig også i en lang række af de andre beslutninger, som stats- og regeringscheferne har truffet på dagens topmøde.

De har blandt andet besluttet at styrke deres såkaldte østlige flanke, der løber fra Baltikum til Sortehavet, for at kunne beskytte den mod et eventuelt angreb fra Rusland.

Landene vil blandt andet øremærke flere end 300.000 soldater til deres fælles reaktionsstyrke, Nato Response Force (NRF), som kan sendes afsted på kort tid. Det er en markant opjustering i forhold til i dag, hvor der er omkring 40.000 soldater i styrken.

Ved siden af det har en lang række lande, heriblandt Danmark, besluttet at øge deres nationale forsvarsbudgetter. Derudover er Finland og Sverige i dag formelt blevet inviteret til at slutte sig til Nato. Når det sker, vil alliancen vokse fra 30 til 32 medlemmer.

- Vi kigger grundlæggende ind i et forandret Europa efter den russiske invasion i Ukraine. Jeg tror personligt ikke på, at vi vender tilbage til det Europa, der var. Og jeg tror heller ikke på, at vi kan vende tilbage til den relation til Rusland, som var der tidligere, siger statsminister Mette Frederiksen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) krammer her sin svenske kollega, Magdalena Andersson, efter at Sverige nu har udsigt til at blive optaget i Nato. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

En æra er slut

Ifølge Sten Rynning, der er professor i international politik ved Syddansk Universitet, og som forsker i Natos rolle i den globale verden, er det en enorm omvæltning, medlemslandene nu står overfor.

I de seneste 30 år har alliancen nemlig haft fokus på såkaldt kollektiv sikkerhed – det vil sige at sikre fred og stabilitet i medlemslandene ved at arbejde tæt sammen med omverdenen, herunder også Rusland, og løse potentielle konflikter i opløbet, inden de har fået lov til at udvikle sig.

- I de seneste årtier har Nato ikke været vant til at tænke på store, onde trusler. Man har derimod forsøgt at undgå misforståelser og sikre plads til alle. Og man har samtidig troet, at hvis man bare styrkede globaliseringen og blev ved med at handle med hinanden, så kunne det ikke længere betale sig for landene at gå i krig med hinanden. Men den ære er nu slut, siger Sten Rynning.

Den seneste tid har nemlig vist med al tydelighed, at hverken samarbejdsaftaler og milliardstor samhandel har kunnet forhindre russerne i at angribe Ukraine. Derfor fokuserer Nato nu igen på at styrke det kollektive forsvar.

- Der er en brutalitet ved den russiske stat, som vi fuldstændig har undervurderet. Derfor skal tropperne tilbage til fronten, og der skal være mange flere af dem. Fjenden står udenfor, og vi skal have forstærket havelågen. Russerne skal ikke engang tro, at de kan komme ind, siger Sten Rynning og tilføjer, at den nye kursændring kan få den tiltænkte effekt, hvis medlemslandene leverer det, de har lovet.

- Det handler om at forsvare Natos grænser og afskrække Rusland fra angribe, og jeg tror, at det vil få den effekt, hvis landene ellers leverer på det, de siger. Jeg synes dog, at Europa er for langsom om at komme op i gear, og Danmark bliver eksempelvis nødt til at sætte ekstra turbo på investeringerne i forsvaret, siger Sten Rynning.