Rusland nægter at udlevere vraget af statsfly til Polen

Fem år efter flystyrtet, som dræbte Polens præsident Lech Kaczynskis og flere andre, nægter Rusland fortsat at udlevere vraget.

Fem år efter at polens præsident og flere andre vigtige personer døde ved et flystyrt, går polakkerne sørgemarch. Rusland nægter stadig at udlevere vragdelene fra flystyrtet. (© Scanpix)

For præcis fem år siden styrtede et polsk regeringsfly ned uden for den russiske by Smolensk.

Alle 96 passagerer blev dræbt. Blandt de dræbte var Polens præsident Lech Kaczynski, hans kone og flere vigtige personer i det polske samfund.

Men vraget efter flystyrtet er aldrig blevet udleveret til Polen. Det skriver The Scotsman.

Præsidenten blev dræbt

Flystyrtet anses for at være den værste tragedie i Polen siden Anden Verdenskrig.

Udover præsidenten og hans kone blev også lederne af hæren, flyvevåbnet, flåden og den polske nationalbank dræbt.

En russisk komité, der har efterforsket styrtet, har afvist gentagne polske forsøg på at udleveret resterne af Tupolev Tu-154M-flyet.

Afvist af russerne flere gange

Ifølge komitéen er grunden til afvisningerne, at Polen ikke har reageret på henvendelser om juridisk assistance.

- Jeg anser samarbejdet med de polske myndigheder gennem hele efterforskningen for at have været konstruktiv og frugtbar, siger General Vladimir Markin ifølge The Scotsman.

- Men der er stadig anmodninger fra russisk side, som ikke er blevet opfyldt af vores polske kolleger, som gør det umuligt at komme med en endelig afgørelse i sagen.

Alt tyder på en ulykke

Selv om både den oprindelige russiske efterforskning og en officiel polsk undersøgelse begge konkluderede, at tragedien var en ulykke, er Ruslands insisteren på at beholde vraget med til at holde liv i konspirationsteorier i Polen, der mener Moskva havde en finger med i spillet.

Den afdøde præsidents tvillingebroder, Jaroslaw Kaczynski, som i dag leder Polens oppositionsparti, har udtalt, at hans broder blev myrdet - og at både den russiske og den polske regering var involveret.

Ny rapport giver Rusland skylden

Torsdag udkom en rapport fra en komité i det polske parlament, der hævder, at flyet forulykkede på grund af en eksplosion kort før ankomsten til Smolensk.

Komitéens formand Antonin Macierewicz, en af den afdøde præsidents partikolleger, peger på Rusland som den skyldige.

Han hævder, at fjernelsen af Lech Kaczynski - en ørn til russisk politik - skyldtes, at han stod i vejen for en russisk ekspansion ind i Vesteuropa.

Facebook
Twitter