Rusland og Kina gør det. Nu vil Danmark have EU til at bruge vacciner som diplomatisk værktøj

Vacciner er ikke kun en vej ud af coronapandemien, men også en måde at vinde indflydelse på.

Vacciner er blevet sikkerhedspolitik, og EU har ikke råd til at sakke bagud, skriver de fem stats-og regeringsledere i et brev til formanden for Det Europæiske Råd. (Foto: pool © Scanpix)

I Argentina kan borgerne få et stik i armen med den russiske Sputnik V-vaccine, der er opkaldt efter landets kosmiske bedrifter.

Og i EU's egen baghave bliver der i Serbien brugt den kinesiske vaccine fra Sinopharm. Den har også fundet vej til armen på landets præsident, Aleksandar Vucic, der blev vaccineret i april.

Og det er langt fra de eneste lande, hvor vaccinerne fra Rusland og Kina har markeret sig.

For vaccinerne er ikke kun et redskab til at få verden ud af sundhedskrisen. De er også en måde at vinde diplomatisk velvilje hos de lande, man sender de gyldne dråber til.

Og den indflydelse vil Danmark nu have, at EU går ombord i.

I sidste uge sendte Danmark nemlig et brev sammen med fire andre EU-medlemslande, der var adresseret til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Og her lægger man ikke fingrene imellem, at der eksisterer et kapløb om vaccineindflydelse.

- Hvis ikke EU træder frem, vil andre udfylde tomrummet og bruge vaccinerne som et geopolitisk værktøj, står der i brevet.

Det er underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), den franske præsident Emmanuel Macron, den svenske statsminister Stefan Löfven, den belgiske premierminister Alexander De Croo og den spanske premierminister Pedro Sánchez.

Vacciner giver indflydelse

Konkret mener landene, at der skal laves en europæisk mekanisme for vaccinedeling, som skal bringe mere synlighed omkring de donationer, der kommer fra unionen.

- Andre lande bruger donation og salg af vacciner som instrumenter til at opnå indflydelse globalt, herunder også i vores nærområder. Her er EU nødt til at melde sig på banen og tydeliggøre den helt afgørende indsats, som vi yder, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), til DR Nyheder i et skriftligt svar.

Han skriver, at man fra dansk side presser på for, at mekanismen kommer op at stå hurtigt.

For professor i global sundhed på Københavns Universitet, Flemming Konradsen, er det tydeligt, at det handler om at vinde terræn.

Han forklarer, at mens EU har været i gang med at få dækket sin egen befolkning ind, så har kinesiske, russiske og indiske producenter i højere grad været engageret i at sende vacciner til andre lande. Og det har givet dem nogle point på den diplomatiske og kommercielle konto hos de lande.

- Det står nu klart for EU, at hvis de ikke sadler om, og i endnu højere udstrækning sikrer, at de og deres producenter kommer tilbage på banen og yder støtte til de lande, der så desperat har brug for vacciner, så falder EU i indflydelse og agtelse, siger han.

Rusland har eksempelvis sendt doser af Sputnik V til en række sydamerikanske lande.

Og Kina har sendt doser til Østeuropa samt en række afrikanske og mellemøstlige lande. Blandt andre har Guinea, Niger, Syrien og Bosnien modtaget donationer af den kinesiske vaccine Sinopharm.

Også inden for EU har den kinesiske vaccine gjort sit indtog, hvor Ungarn, som det første land, godkendte den til brug i slutningen af januar. Og i februar rullede landets premierminister, Viktor Orbán, også ærmet op for at få et stik med vaccinen.

Og det er vigtigt, at EU begynder at melde sig ind i kampen om vaccineindflydelse, mener Martin Lidegaard, som er udenrigsordfører hos Radikale Venstre. For vaccinerne kan bruges til at styrke EU's interesser i resten af verden.

- Der er andre stormagter i verden, der udnytter den her situation til at fremme deres egne interesser geopolitisk ved at forære eller sælge vacciner til verdens fattigste lande.

- EU bliver nødt til at indse, at det her også er et sikkerhedspolitisk spørgsmål, og at vi også skal omfavne de fattigste lande, ikke mindst i Afrika, siger han.

Den nationale branding

I alt har EU eksporteret omkring 200 millioner doser vacciner ud til andre lande.

Og der eksisterer allerede en international alliance for vacciner. Den hedder Covax og skal sikre lige adgang til vaccinerne, så verdens fattigste lande også får del i dem.

Målet er at skaffe mindst to milliarder doser til landene inden udgangen af 2021, men det går trægt med at nå op på tallet, fortæller Flemming Konradsen. Indtil videre har Covax sendt omkring 59 millioner doser vacciner ud.

Sammen med medlemslandene har EU, ifølge de seneste tal, ydet et bidrag på over 2 milliarder euro til Covax-samarbejdet.

Og selvom det er meget effektivt at gå sammen om at yde bidrag, så kan den nationale hjælp give mere PR, forklarer Flemming Konradsen.

- Det bliver måske ikke så synligt, som hvis der lander en flyvemaskine fra Kina med kinesiske flag. Og samtidig står der i lufthavnen en ambassadør sammen med journalister, der er klar til at modtage flyvet. Det er tydeligvis et kinesisk bidrag fra start til slut.

Men tiden er ikke til at lave en europæisk mekanisme for deling af vacciner, når Covax-samarbejdet allerede eksisterer, hvis man spørger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

- I stedet for at opfinde nye initiativer og lave bureaukratiske benspænd med forhandlinger, er det helt oplagt, at man går ind og bakker op om Covax-initiativet og får doneret nogle vacciner, der kan gøre gavn i lav-og mellemindkomstlandene, siger han.

I et svar til DR Nyheder skriver Udenrigsministeriet, at mekanismen "skal supplere og understøtte COVAX, som fortsat vil være den primære mekanisme til sikring af global og lige adgang til vacciner." Men hvordan de to skal hænge sammen, er stadig under udformning.

Vægter EU-stempel højere end sundhed?

Det bekymrer Peder Hvelplund, hvis hensigten med mekanismen er at tilsidesætte Covax-samarbejdet.

- Jeg synes ikke, at tiden er til at lave markedsføringstricks eller profilering fremfor at fokusere på at sikre, at vi hurtigst muligt får vacciner ud til de lav- og mellemindkomstlande, hvor der er et skrigende behov, siger Peder Hvelplund.

For Martin Lidegaard bliver vaccinerne allerede brugt et diplomatisk værktøj. Derfor bør EU gøre det samme for at sikre deres relationer.

- Man kan godt mene, at det er mærkeligt at bruge vacciner og sundhed i en udenrigspolitisk bestræbelse. Men helt ærligt der er ingen grund til at være naiv. Andre lande som Kina og Rusland bruger det meget offensivt i deres vaccinediplomati, siger Martin Lidegaard.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk