Selvom krigen i Ukraine snart går ind i sin 12. måned, er der ingen der aner, hvor mange personer, der er blevet dræbt siden Ruslands invasion 24. februar.

Hverken Rusland eller Ukraine vil nemlig ud med deres tabstal.

Derfor har det uafhængige russiske medie Mediazona, i samarbejde med BBC's russiske afdeling og en række frivillige, løbende indsamlet informationer om dræbte russiske soldater fra sociale medier, lokale nyhedsmedier og publikationer fra officielle myndigheder.

De har dokumenteret, at mindst 10.711 russiske soldater er blevet dræbt i Ukraine mellem 24. februar og 30. december, hvor de seneste tal er gjort op. 514 af dem er mobiliserede styrker, der blev indkaldt til hæren i september.

Og her skal ordet "mindst" skal tages meget bogstaveligt. Tallet er nemlig langt fra et retvisende billede af de faktiske tabstal, skriver mediet selv:

- Det reelle dødstal er meget højere. Desuden er antallet af soldater savnet i aktion eller taget til fange ikke kendt.

Mange døde tidligt i krigen

Selvom antallet ikke er retvisende, giver de over 10.000 dokumenterede dødsfald et indblik i, hvilke soldater der har mistet livet i Ukraine, hvornår de blev dræbt, og hvor i Rusland de kommer fra.

Blandt de undersøgte dødsfald kan man se, at der blev dræbt langt flest russiske soldater i krigens første tre uger.

Og det giver god mening, siger Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet med Rusland som speciale.

- Rusland satte styrkerne ind i februar med forventninger om, at man ikke ville møde meget modstand i Ukraine, men man mødte en modstander, der var villig til at kæmpe imod, forklarer han.

- Samtidig havde man for høje forventninger til, hvad enhederne kunne. Mange grupper og delinger angreb, selvom de var underbemandet, og deres materiel var ikke i ordentlig stand og havde defekter af den ene eller anden art.

Mediazonas undersøgelse af dræbte soldater viser også, at det især er mænd i begyndelsen af 20'erne, der har mistet livet i krigen siden 24. februar. Der er flest dræbte i aldersgruppen mellem 21 og 23 år.

- Det vil typisk være unge mænd, der har meldt sig til tjeneste og er i de laveste grader som fx menige, korporaler eller befalingsmænd, og det er dem, der er ude i den forreste ende ved de kæmpende enheder, hvor man bliver slået ihjel, siger lektor ved Forsvarsakademiet og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, Claus Mathiesen.

Soldater, der enten er blevet mobiliseret eller har meldt sig frivilligt til krigen, er typisk ældre, hvilket også afspejler sig i Mediazonas opgørelse.

Soldater kommer fra fattige egne

363 soldater i optællingen kom ifølge Mediazonas undersøgelse fra den russiske republik Burjatien i det sydlige Sibirien. Nogenlunde samme tal er det lokale netmagasin "Folk fra Bajkal", der efterforsker russiske dødsfald i regionen, kommet frem til.

Det undrer heller ikke Claus Mathiesen, at det fordeler sig sådan.

- Det bekræfter, at mange soldater typisk bliver rekrutteret ude i de fattigste russiske regioner, hvor det er attraktivt at få et job i hæren. Det betyder samtidig, at tilsvarende mange herfra bliver slået ihjel, når de bliver sendt i krig.

62 af de dræbte soldater kom ifølge undersøgelsen fra Moskva, og 180 personer kom fra Moskva oblast, regionen omkring hovedstaden, der er de to folkerigeste områder i Rusland.

Tabstal varierer voldsomt

De tal, der løbende bliver rapporteret om både Ukraines og Ruslands tab i forskellige medier, varierer ekstremt meget.

I september sagde den russiske forsvarsminister, Sergei Shoigu, til den statsejede tv-station Rusland 24, at 5.937 soldater var døde i krigen i Ukraine.

Ukraines forsvar påstod i december, at Rusland havde tabt 100.000 soldater.

Ifølge den amerikanske generalstabschef har både Rusland og Ukraine mistet 100.000 soldater, enten fordi de er dræbt eller sårede og dermed ukampdygtige.

Efter et ukrainsk missilangreb på en gruppe russiske soldater i byen Makiivka i begyndelsen af året, påstod den ukrainske hær, at 400 russiske soldater var omkommet. Ifølge Rusland var tallet 89.

- Det er helt normalt i en krig, at man underdriver eller hemmeligholder egne tab og overdriver fjendens tab. Det er en del af informationskrigen.

- Hvis fjenden får indblik i tabstallene, kan det give en idé om, hvor mange ressourcer man har til at fortsætte kampene, siger Claus Mathiesen.

Han vurderer, at tallet af dræbte russiske soldater kan være mellem 30.000 og 50.000. Dertil er der et psykologisk aspekt, der skal gøre fjendens soldater bange.

- Man vil gerne have det til at fremstå som om, at man ikke selv mister soldater, mens der bliver slået en masse ihjel på fjendens side. Det er en måde at signalere, at man har succes, og at prisen for den succes ikke har været overvældende høj.