Der er i øjeblikket hårde kampe i det østlige Ukraine, hvor russiske styrker langsomt gør fremskridt og nu kontrollerer næsten hele Luhansk.

Det vurderer den amerikanske tænketank Institute for the Study of War ifølge Ritzau.

I sin seneste rapport skriver tænketanken, at russiske kampbataljoner vil udnytte deres nylige fremskridt til at forsøge at omringe byen Sjevjerodonetsk, som man kalder Ukraines sidste bastion i Luhansk.

- Situationen i Donbass er meget vanskelig, medgav Ukraines præsident Zelenskyj ligeledes i aftes, men han forsikrede dog om, at de ukrainske styrker driver russerne tilbage.

Trods de hårde kampe afviser den ukrainske regering at indgå nogen form for våbenhvile, så længe russiske tropper stadig befinder sig i landet. Samtidig vil man ikke acceptere nogen aftaler med Rusland, hvis de betyder, at Ukraine skal afgive territorium, siger Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for præsident Zelenskyj.

Han siger, at en våbenhvile ville være at skyde sig selv i foden, da Rusland blot vil bruge tiden til at forberede sig på at slå tilbage endnu hårdere.

- Krigen stopper ikke af den grund. Den bliver bare sat på pause i noget tid, siger han ifølge Ritzau.

Og det er han ikke alene om at mene, fortæller DR's udsendte reporter.

Stoler ikke på russerne

DR-reporter Lasse Engelbrecht, der befinder sig i Odesa, har tilbragt de seneste dage med ukrainske soldater ved den sydlige front.

- Der ligger de og kæmper fra dag til dag om ganske små stykker land. Det er blandt andet lykkes for dem at skubbe russerne et par kilometer tilbage. Det har kostet masser af menneskeliv, og soldaterne vil ikke være med til give russerne en våbenhvile, hvor de så kan forberede sig, få materiel ind og så videre, fortæller Lasse Engelbrecht.

Og det er en holdning, man oplever overalt i Ukraine, siger han.

- De stoler ikke på russerne. De siger, at hvis man giver russerne den her mulighed for at holde pause, vil de kun bruge den til at komme igen og slå hårdt tilbage, siger Lasse Engelbrecht.

Han fortæller, at soldaterne ved den sydlige front ligefrem tror på en militær sejr over Rusland.

- De har kæmpet rigtig hårdt, og de kan se, at russerne ikke kommer fremad og i stedet angriber med artilleri, missiler og så videre.

- Derfor er der en indædt tro på, at de godt kan sejre. Og dermed er der også en tro på, at det er en rigtig skidt idé at give russerne en våbenhvile.

Militær forsker: Manglende lyst til våbenhvile

Trods meldingerne om de russiske fremrykninger i det østlige Ukraine er det ikke ensbetydende med, at Rusland har fuld kontrol over Donbass-regionen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Forsvarsakademiet.

- Man kan tolke det som, at de lokalt på nogle frontafsnit har overtaget, men ukrainerne rykker tilbage givetvis for at bevare kampkraften hos deres egne styrker, siger han.

- Men meldingerne tyder også på, at ukrainerne snart forventer forstærkninger i form af våbenleverancer fra USA og resten af Vesten, der kan være med til at vende slagets gang, og det ved russerne udemærket godt, og det er formentlig også anledningen til, at man ikke er interesseret i en våbenhvile lige nu, siger militærforskeren.

Han vurderer, at der i øjeblikket er et lige styrkeforhold mellem russerne og ukrainerne, selv om Rusland er i overtal. Ukrainerne er nemlig i en forsvarsposition, og tommelfingerreglen er, at man skal være tre gange så mange som modstanderen, når man angriber.

- Derfor kan man sige, at i takt med, at de russiske styrker bliver slidt mere og mere ned, så vil styrkeforholdet vende sig, siger den militære forsker, der peger på meldinger om, at russerne har svært ved at skaffe nye droner.

- Droner er et vigtigt element på den moderne kampplads til at opklare, hvor fjenden er. Så de har formentlig også problemer med at udpege, hvor ukrainerne er bag ved fronten, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Han peger på, at Ukraine står til snart at modtage nye, tunge våben og friske styrker. Omvendt tyder det på, at man fra russisk side vil omorganisere deres styrker til større enheder.

- Så begge sider er faktisk under et tidspres her, og hvem der kommer først i mål med de her ting, kan godt få betydning for, hvordan kampen udvikler sig.