Rusland udvider sine militære mål i Ukraine - men 'intet tyder på, at de har kapaciteten'

Ruslands udenrigsminister advarer om, at målene udvides mere, hvis Vesten fortsat leverer langtrækkende våben til Ukraine. Analytiker kalder det tomme trusler.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, fortalte i går, at Ruslands mål i Ukraine var mere end Donbas. Samtidig advarede han Vesten mod at sende flere langtrækkende våben. (Foto: RUSSIAN FOREIGN MINISTRY)

Ruslands militære mål i Ukraine er nu ikke længere begrænset til den østlige Donbas-region.

Sådan lød budskabet fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i går.

- Det er ikke kun Donetsk og Luhansk. Det er Kherson, Zaporizjzja og mange andre territorier. Det er en igangværende proces, som er konsistent og vedholdende, så længe Vesten i ønsket om at forværre situationen pumper Ukraine op med langtrækkende våben, sagde den russiske udenrigsminister.

Selvom Rusland nu rasler med sablen, skal man tage udmeldingen med et gran salt, fortæller Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

- Jeg ser det som tomme trusler. Rusland har formentlig større ambitioner på den længere bane, men der er intet, der tyder på, at de har kapaciteten til at gøre det, Lavrov snakker om.

- Rusland har indsat 100 procent af deres kapacitet, de kan ikke presse hårdere, end de gør lige nu, og de kommer ikke rigtig nogle steder på slagmarken, siger Anders Puck Nielsen.

USA sender flere våben

Udmeldingen fra den russiske udenrigsminister fik hans ukrainske kollega, Dmytro Kuleba, til at sende en opfordring til Ukraines allierede på Twitter. Han bad dem om at fremskynde det, som Sergej Lavrov advarede imod: våbenleveringer fra Vesten.

Sådan skrev den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter i går.

- Ved at indrømme sine drømme om at få fat i mere ukrainsk land, beviser den russiske udenrigsminister, at Rusland afviser diplomati og fokuserer på krig og terror. Russere vil have blod, ikke forhandlinger. Jeg opfordrer alle allierede til at øge sanktionspresset og fremskynde våbenleveringer til Ukraine, skriver den ukrainske udenrigsminister på Twitter.

Det ønske skulle hurtigt blive opfyldt. For et par timer efter at Lavrov advarede om Ruslands nye mål, annoncerede den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, at fire HIMARS-missilsystemer, nu var på vej til Ukraine, som en del af USA's seneste våbenleverance.

Her står amerikansk militær foran et såkaldt HIMARS-missilsystem. Det står for High Mobility Artillery Rocket System. USA har i alt sendt 16 af disse missilsystemer til Ukraine. (Foto: FAYEZ NURELDINE © AFP or licensors)

Og det er nogle af dem, der står højest på den ukrainske ønskeliste over våben, fortæller Anders Puck Nielsen.

- Det er lige præcis dem, som Lavrov taler om. Så det ser ikke ud til, at Vesten har tænkt sig at holde op med at levere våben til Ukraine.

Ifølge Anders Puck Nielsen, kan de langtrækkende våben, som dem USA nu har sendt afsted, udgøre en stor trussel for den russiske indsats i Ukraine.

- Ukrainerne bruger det til at ramme den russiske logistik, og det kan på sigt betyde, at russerne får væsentlig mindre ildkraft, de rent faktisk kan bruge ved frontlinjen, siger militæranalytikeren.

Ukraine hævder, at de på det seneste, ved brug af blandt andet missilsystemer leveret fra Vesten, har udført 30 angreb på russiske logistiske- og ammuntionslagre. Det skriver Reuters.

Her er de områder, som Rusland kontrollerer skraveret med rødt. Opgørelsen er lavet af Institute for The Study of War.

Har Rusland annekteringsplaner?

Selvom Rusland, ifølge Anders Puck Nielsen, ikke ser ud til at have kapaciteten til at rykke krigen, kan landet godt have planer for de områder i Ukraine, de allerede har kontrol over.

- Alt tyder på, at de er i gang med en annektering, siger militæranalytikeren og tilføjer:

- Med Lavrovs udmelding bliver det ikke kun italesat på den måde, at man skal ind og hjælpe russisktalende indbyggere i Ukraine, som bliver undertrykt. Det er det narrativ, der har været i en periode. Nu bliver det mere italesat, som at man skal ind at genskabe et større russisk imperium.

Ifølge mediet Bloomberg er "Kreml allerede i gang med at forberede folkeafstemninger i ukrainske områder besat af russiske styrker". Mediet henviser til folk, de har talt med, som er bekendt med strategien.

  • Rusland er begyndt at uddele russiske pas til lokale i Melitopol. Det hævder de russiske styrker, der nu har kontrol med byen, skriver BBC. DR kan ikke bekræfte, hvorvidt det er korrekt. (Foto: OLGA MALTSEVA © Ritzau Scanpix)
  • Melitopol ligger i Zaprorizjzja-regionen, som er delvist kontrolleret af Rusland. (Foto: SERGEI ILNITSKY © Ritzau Scanpix)
1 / 2

- Målet er at gennemføre folkeafstemninger om tilslutning til Rusland inden den 15. september, skriver Bloomberg.

Tidligere på ugen advarede også talspersonen for det amerikanske forsvarsministerium, John Kirkby, om Ruslands mulige annekteringsplaner, skriver Reuters.

- Rusland er begyndt at udrulle en version af det, man kan kalde en "annekterings-drejebog", der minder meget om den, vi så i 2014, siger John Kirkby og refererer til Ruslands annektering af Krim-halvøen.

Kirkby slog samtidig fast, at USA vil reagere "hurtigt og hårdt, hvis Rusland går videre med planerne om falske folkeafstemninger for at retfærdiggøre en annektering".

Tidligere har medlemmer af det russiske parlament også advaret om folkeafstemninger i en række ukrainske regioner. Det kan blandt andet ses som et led i en informationskrig og som et forhandlingsvåben, sagde Rusland- og Ukrainekorrespondent Matilde Kimer tidligere på sommeren. Det kan du blive klogere på i artiklen her: