Tema Krigen i Syrien

Rusland: Våbenhvile i Aleppo er forlænget med tre døgn

Den krigshærgede by får yderligere 72 timers pusterum fra kampe ifølge det russiske forsvarsministerium.

Den midlertidige våbenhvile i den syriske storby Aleppo er blevet forlænget i yderligere tre døgn.

Det oplyser Ruslands forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

I en pressemeddelelse skriver ministeriet, at våbenhvilen "i Latakia-provinsen og byen Aleppo er forlænget fra klokken 00.01 7. maj med 72 timer".

Aftalen om midlertidigt at lægge våbnene kom i stand via pres fra USA og Rusland. Den har været i kraft siden midnat natten til torsdag.

Siden 22. april er omkring 300 civile blevet dræbt i de mest intense kampe i Aleppo i over et år.

/ritzau/NTB