Rusland vil mægle mellem krigens parter i Nagorno-Karabakh

Udenrigsminister Sergej Lavrov inviterer udenrigsministrene fra Armenien og Aserbajdsjan til fredsmøde.

En soldat, der et dræbt under kamp i enklaven Nagorbo-Karabakh, bisættes onsdag i distriktet Beylagang i Aserbajdsjan. (Foto: TOFIK BABAYEV © Ritzau Scanpix)

Rusland tilbyder at være vært for et møde mellem udenrigsministrene fra Armenien og Aserbajdsjan om de to landes væbnede konflikt i enklaven Nagorno-Karabakh.

Det siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, ifølge en erklæring fra hans ministerium.

Lavrov siger, at Rusland vil fortsætte med at fungere som en aktør på egen hånd. Men også sammen med andre repræsentanter for Minsk-gruppen inden for den europæiske samarbejdsorganisation OSCE. Formålet er at mægle i konflikten mellem de to lande.

Opfordrer til "fuldstændigt" stop

Ruslands præsident, Vladimir Putin, talte onsdag i telefon med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. De to ledere opfordrer begge til "fuldstændigt" stop for kampene i Nagorno-Karabakh.

De drøftede også "konkrete parametre for yderligere samarbejde", lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP i en meddelelse fra den russiske regering.

Det er den seneste af flere opfordringer til at lægge våbnene fra internationale ledere, siden der i weekenden har været nogle af de hårdeste kampe mellem Armenien og Aserbajdsjan siden midten af 1990'erne.

Årtier gammel konflikt er blusset op igen

Nagorno-Karabakh ligger i Aserbajdsjan, men har siden 1990'erne været kontrolleret af det etniske armenske flertal i enklaven. Den lille nation har egen præsident, møntfod og flag og er støttet Armenien.

De to krigsførende lande er tidligere sovjetrepublikker. Oprindeligt opstod konflikten mellem de to lande, da Nagorno-Karabakh ved Sovjetunionens fald i slutningen af 1980'erne stemte for at slutte sig til Armenien. Dengang varede krigen mellem Armenien og Aserbajdsjan helt frem til der i 1994 blev indgået våbenhvile.

Der er siden blevet gjort flere forsøg på at nå frem til en reel fredsaftale uden held.

Senest blussede konflikten op i 2016, hvor 200 blev dræbt.

En etnisk armensk soldat under kampe med Aserbajdsjans styrker i Nagorno-Karabakh i tirsdags. (Foto: ARMENIAN MINISTRY OF DEFENCE © Scanpix)

Bekymret for "krigslignende budskaber"

Hverken Aserbajdsjan eller Armenien havde onsdag aften sagt ja til at deltage i møder med Rusland for bordenden.

Tyrkiet er allieret med Aserbajdsjan, og flere af Tyrkiets europæiske Nato-allierede er stærkt bekymrede for den tyrkiske regerings position i forhold til konflikten i Nagorno-Karabakh.

Onsdag sagde den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavusoglu, at Tyrkiet vil "gøre, hvad der er nødvendigt", da han blev spurgt, om hans regering er klar til at støtte Aserbajdsjan militært, hvis den bliver anmodet om det.

Frankrigs præsident Macron siger, at han er dybt bekymret for den slags "krigslignende budskaber".

Op mod 100 mennesker meldes dræbt under de seneste dages kampe mellem Armenien og Aserbajdsjan.

/DR NYHEDER/

Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at Nagorno-Karabakh ved Sovjetunionens fald i slutningen af 1980'erne stemte for at slutte sig til Armenien og Aserbajdsjan. Det er ikke korrekt. De stemte for at slutte sig til Armenien.

Facebook
Twitter