Ruslands censuragentur truer med bøder: Bring kun vores version af sandheden

Putin ønsker at styre russernes version af historien, mener eksperter.

Hvis et af de ikke-statsejede russiske medier bringer informationer, der ikke ‘bygger på officielle informationer og data’, risikerer det en bøde. (Foto: RAMIL SITDIKOV © Ritzau Scanpix)

De sociale medier fyger til med videoer fra invasionen i Ukraine, så hvad er fakta, og hvad er propaganda?

For at komme forvirringen til livs kommer den russiske myndighed for presse og telekommunikation, Roskomnadzor, nu med en advarsel:

Det er forbudt at bringe nyheder, der ikke bygger på officielle, russiske kilder, understreger Roskomnadzor på sin hjemmeside.

Hvis et af de ikke-statsejede russiske medier bringer informationer, der ikke ‘bygger på officielle informationer og data’, risikerer det en bøde på op til fem millioner rubler eller 400.000 danske kroner.

- I de seneste timer er antallet af sager om spredning af uverificeret, upålidelig og unøjagtig information fra massemedierne og andre informationsressourcer på internettet steget markant, lyder det.

'Vil kontrollere dækningen af konflikten'

Advarslen sker i et forsøg på at styre den version af virkeligheden, russerne bliver præsenteret for.

Det siger ph.d.-studerende ved det Europæiske Universitets Institut og ekspert i misinformation Christiern Santos Rasmussen:

- De skriver det her for, at Kreml skal kunne kontrollere indenrigsdækningen af konflikten. Det er en optrapning af eksisterende statskontrol over mediesektoren, der længe har præget det russiske medielandskab, siger han.

Han nævner, at en række populære popmusikere og kulturpersoner har udtrykt deres harme over invasionen.

- Kreml vil stoppe denne modstand fra at spredes, siger Christiern Santos Rasmussen.

Ekspert: Falske videoer har en effekt

De seneste uger har der floreret videoer på sociale medier, som af vestlige faktatjekkere og undersøgende journalister er blevet afsløret som enten fabrikerede eller taget ud af en kontekst.

Ofte bliver videoerne også vist på russisk tv, og her kan de nemt få en effekt.

Det forklarer postdoc på Københavns Universitet Yevgeniy Golovchenko.

- Men vi ved fra medieforskning, at det generelt er supersvært at ændre folks politiske holdninger via medier om et emne, som de i forvejen har meget stærke politiske holdninger til. Så jeg vil gætte på, at hovedpublikummet (til videoerne, red.) er folk, der allerede er positivt indstillet overfor Putin, siger han.

Og det tyder på, at mange borgere i Rusland vælger Putins side.

- En måling fra sidste år viser, at en relativ stor andel af russere giver Nato og vesten skylden for den krise, der lige nu er i Østukraine. Det er en effekt af en mange år lang kampagne fra de russiske myndigheder, siger Yevgeniy Golovchenko.

En video af en russisk mand, der tilsyneladende havde fået skudt sit ben af i et ukrainsk angreb, blev delt flittigt i sidste uge. Problemet var bare, at manden havde en protese - et kunstigt ben, hvilket opmærksomme internetbrugere hurtigt opdagede.

TikTok ansætter russisktalende moderatorer

DR har kontaktet Google, Facebook, Twitter og TikTok for at høre, hvordan de håndterer de falske nyheder fra Rusland.

Google og Facebook svarer, at de følger situationen nøje, men henviser så til deres generelle retningslinjer for fjernelse af falske nyheder.

Det kinesiske videomedie TikTok skriver, at de har hyret flere russisktalende moderatorer. Det vil sige russisktalende personer, der arbejder på at fjerne kontroversielt indhold på det sociale medie, heriblandt misinformation, inden det når ud til brugerne.

Google skriver i et svar, at de endnu ikke har oplevet en mærkbar stigning af misinformation i forbindelse med konflikten.

- Vores systemer er indrettet til aktivt at fremme autoritativt nyhedsindhold i søgeresultater for forespørgsler om Rusland og Ukraine. Indtil videre har vores teams ikke oplevet nogen mærkbar stigning i koordinerede påvirkningsoperationer forbundet med Ruslands upload af misinformation om Ukraine.

Twitter er ikke vendt tilbage med et svar.

Trafikkaos da Ukrainere forsøger at forlade Kiev efter Ruslands invasion. (Foto: SERGEY DOLZHENKO © Ritzau Scanpix)