Ruslands-ekspert om mord-iscenesættelse: Ukrainerne har dummet sig gevaldigt

Rusland har fået en kæmpe propagandafordel ud af Ukraines iscenesatte mord på journalist.

Den ukrainske præsident Petro Poroshenko (bagerst til venstre) mødtes i dag med Arkadij Babtjenko (bagerst til højre). (Foto: handout © Scanpix)

Rusland har vundet et stik i propagandakrigen, også selv om Ukraine kan bevise, at russerne ville dræbe journalist Arkadij Babtjenko.

Det siger Mette Skak, ruslandsforsker og lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, dagen efter, at Babtjenko, som tirsdag blev erklæret myrdet, pludselig dukkede spillevende op på et pressemøde.

Den ukrainske efterretningstjeneste forklarer, at journalisten blev løjet død, så de kunne sikre beviser for, at Rusland har bestilt et drab på den Putin-kritiske russiske journalist.

- Sagen er klart til Ruslands fordel. På mange måder fremstår den ukrainske efterretningstjeneste meget forpjusket, siger Mette Skak.

Den fingerede drab på journalisten gik verden rundt, hvor flere medier skrev nekrologer, og for eksempel den britiske udenrigsminister Boris Johnson nåede at fordømme det på twitter.

- Ukraines vestlige allierede sidder nu med en dårlig smag i munden. Ukrainerne, som skal til valgurnerne snart, må også være rundt på gulvet, siger Ruslandsforskeren.

Kan være blevet snøret af Rusland

Hun vurderer, at sagen fra russisk side fremover kan bruges, når landet beskyldes for at jage kritiske journalister, stå bag drab og attentater og sprede falsk information i anden sammenhæng.

Særlig i ukrainsk sammenhæng, hvor Rusland er engageret i en konstant informationskrig efter annekteringen af Krim og de fortsatte væbnede sammenstød med russiskstøttede separatister i det østukrainske Donbass-område.

- Russerne behøver slet ikke at lave spin på den her sag - det kører helt af sig selv som et prestigetab for Ukraine, siger Mette Skak.

Hun vil ikke afvise, at sagen skal ses som et forsøg på russisk indblanding i den ukrainske præsidentvalgkamp sammen med optrapningen af kampene i Østukraine.

- Den her sag kan jo godt hænge sådan sammen, at den ukrainske efterretningstjeneste er gået i en eller anden form for fælde lagt af Rusland. Det er spekulation, men efterretningstjenesternes verden er jo notorisk røget og speget. Her er der endda tale om to lande, som er på krigsfod, siger hun.

- Rusland bruger ofte disinformationsmetoder og alle mulige mærkelige stunts. Det er i Ruslands interesse, at vi allesammen skal komme fundamentalt i tvivl om, hvad der er sandt og falsk, siger hun.

Vil næppe ramme Rusland

Hun tvivler på, at Rusland behøver frygte, at sagen giver bagslag.

Heller ikke, hvis det rent faktisk lykkes ukrainerne at føre bevis for, at en af landets efterretningstjenester har bestilt et lejemord på Arkadij Babtjenko.

Tværtimod vil sagen internationalt skabe tvivl om, hvorvidt det er rigtigt, at Kreml-kritiske journalister er i risikozonen. Babtjenkos indblanding undergraver måske ligefrem journaliststandens troværdighed.

- Spørgsmålet er, om verdensoffentligheden hænger på under hele optrævlingen af sagen, og om Ukraine kan vende det her umiddelbare prestigetab til en propagandagevinst for Ukraine, siger Mette Skak.

- Sagen er jo, at folk lynhurtigt bliver optaget af andre nyheder, så tiden arbejder ikke for den ukrainske optrævling af sagen, uanset at de mener at have gode grunde til at have handlet, som de har gjort, siger hun.

Hvem er Arkadij Babtjenko?

  • Journalist, 41 år og bosiddende i Kijev, Ukraine.

  • En af Ruslands mest kendte krigskorrespondenter og tidligere soldat (1994-2000). Har som korrespondent blandt andet skrevet om krigene i Tjetjenien og senere krigen i det sydøstlige Ukraine.

  • Han forlod Rusland i februar 2017 og flyttede først til Tjekkiet, så til Israel og herefter til Ukraine, fordi han frygtede for sit liv. Han havde gennem længere tid fået dødstrusler for opslag på Facebook om et flystyrt i 2016, der kostede bl.a. et russisk militærkor livet.

  • Kritikere ville have, at han skulle fratages sit russiske statsborgerskab.

  • Kendt for at være kritisk over for Kreml og præsident Vladimir Putin og over for Ruslands bombardementer i Syrien.

  • Har også kaldt Rusland for en aggressor mod Ukraine i forbindelse med Ruslands annektering af halvøen Krim.

  • Arbejder på en ukrainsk tv-station.

  • Fik i 2015 Tucholsky-prisen af den svenske forfatterforening Pen for sin kamp for ytringsfrihed.

Facebook
Twitter