Ruslands oprustning nær Ukraine får EU til at 'forberede sig på det værste'

EU-landene er klar til at slå hårdt ned på Rusland, hvis det angriber Ukraine.

En russisk soldat deltager i en militærøvelse i Rostov-oblasten, der grænser op til Ukraine. Flere vestlige lande frygter nu, at Rusland vil angribe nabolandet. (Foto: SERGEY PIVOVAROV © Ritzau Scanpix)

Det vækker i den grad bekymring hos Danmark og de andre EU-lande, at Ruslands regering i den seneste tid har sendt tusindvis af ekstra soldater til landets grænse mod Ukraine.

Derfor understreger medlemslandene nu også, at det vil få alvorlige politiske og økonomiske konsekvenser for præsident Vladimir Putin og resten af styret i Kreml, hvis de vælger at angribe nabolandet.

I dag mødtes EU's udenrigsministre i Bruxelles for blandt andet at diskutere den tilspidsede krise langs den russisk-ukrainske grænse, som i de seneste uger har fået Ukraine og i særdeleshed også USA og Storbritannien til at råbe vagt i gevær.

Vestlige efterretningstjenester vurderer ifølge BBC, at der lige nu befinder sig op imod 100.000 soldater langs grænsen til Ukraine, hvoraf en del af dem er kommet til i de seneste måneder. Og selvom EU-landene fortsat håber, at de kan tale præsident Putin fra et eventuel angreb, så er de indstillede på at slå hårdt ned, hvis det alligevel skulle komme så vidt.

- EU-landene står samlet, når det kommer til støtte ukrainsk suverænitet og territorial integritet. Og alle ministrene sagde i dag meget tydeligt, at ethvert angreb på Ukraine vil få politiske konsekvenser og høje økonomiske omkostninger for Rusland, lød det efterfølgende fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell.

EU's udenrigschef, Josep Borell, håber, at der hurtigst muligt kan blive lagt låg på striden mellem Ukraine og Rusland. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

Siden 2014, hvor den russiske regering ulovligt annekterede den ukrainske Krim-halvø, har EU-landene løbende indført økonomiske sanktioner mod i alt 185 personer og 48 enheder.

Derudover godkendte udenrigsministrene i dag en række sanktioner mod den såkaldte Wagner-gruppe, der er et privat russisk militærfirma, som ifølge Josep Borrell står bag både vold og menneskerettighedskrænkelser i blandt andet Ukraine.

- Gruppens aktiviteter afspejler den måde, russerne fører hybrid krigsførsel på, sagde udenrigschefen og tilføjede, at hovedmålet nu og her er at forhindre, at krisen overhovedet når at udvikle sig til en reel militær konflikt.

Det skal ske ved at "afskrække" russerne og tale dem til fornuft, forklarede han.

- I sådan en her situation bliver man nødt til at håbe på det bedste og forberede sig på det værste, sagde Josep Borrell.

Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.
Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.

Voldsom bekymring i Vesten

Det har ikke skortet på utvetydige advarsler til det russiske styre i den seneste tid. Frygten i Vesten er nemlig, at den russiske regering vil gentage begivenhederne for syv år siden, hvor tropper blev sendt afsted for at annektere Krim-halvøen.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, slog for nylig fast, at Rusland vil blive mødt med "alvorlige konsekvenser, hvis de endnu en gang anvender magt mod en uafhængig, suveræn stat - Ukraine".

I sidste uge lød det så fra den amerikanske regering, at USA og dets allierede "vil reagere med kraftige økonomiske og andre tiltag i tilfælde af en militær optrapning". Det skete, efter at præsident Joe Biden under et videotopmøde med den russiske præsident havde understreget sin "dybe bekymring" over optrapningen langs grænsen.

Og i går advarede G7-landene, der udover USA består af Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan og Canada, også om "omfattende konsekvenser og store omkostninger", hvis den russiske regering fortsætter deres militære aggression mod Ukraine.

Her bekræftede de syv store industrinationer også, at de står skulder ved skulder med den ukrainske regering, som de samtidig roste for ikke selv at have pustet mere til striden. G7-landene vil for alt i verden gerne undgå, at Ukraine kommer til at provokere Rusland, så regeringen får et påskud til at gøre mere, end det er tilfældet nu.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, besøger her en af de ukrainske udposter i Donetsk-regionen i den østlige del af landet. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

Kryptiske signaler fra Putin

Det er ikke første gang i år, at den russiske regering opmarcherer langs grænsen til Ukraine, og en stor del af tropperne blev indsat allerede under og efter annekteringen af Krim i 2014.

Regeringen har da også afvist, at den har nogen som helst planer om at angribe Ukraine, eller at tropperne skulle udgøre nogen sikkerhedstrussel. Derudover har viceudenrigsminister Sergei Ryabkov ifølge BBC opfordret alle til at ”slå koldt vand i blodet”, så man ikke ender med at gentage Cubakrisen fra 1962, hvor USA og det daværende Sovjetunionen var tæt på at ende i en reel atomkrig.

For ifølge russerne gør Ukraine og ikke mindst Nato sig skyldige i alle de samme ting, som man fra Vestens side anklager Rusland for.

Men blandt de vestlige lande har man fortsat svært ved at afkode, hvad præsident Putin rent faktisk ønsker at opnå med den militære optrapning – om det eksempelvis blot er et spørgsmål om at fange præsident Bidens opmærksomhed, om de vil afskrække Ukraine fra at blive medlem af Nato-alliancen, eller om de ønsker at invadere Ukraine.

- Jeg kommer aldrig til at undervurdere præsident Putins risikovillighed, når det kommer til Ukraine, sagde CIA-direktør William Burns til avisen Wall Street Journal.

Derudover er der også spørgsmålet om, hvornår der i givet fald kan komme til at ske noget. Den ukrainske forsvarsminister, Oleksiy Reznikov, har udtalt, det et muligt angreb eller invasion kan komme til at finde sted i slutningen af januar næste år. Men ingen ved med sikkerhed, hvor stort tidspresset er - hvis det da overhovedet er der.

Striden mellem Ukraine og Rusland bliver også et af temaerne, når EU-landenes ledere på onsdag skal mødes med blandt andet den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, når der er østligt partnerskabstopmøde i Bruxelles. Derudover vil stats- og regeringscheferne diskutere mulige reaktioner over for Rusland, når de holder deres eget topmøde torsdag.