Ruslandsekspert: Putin fremstår bekymret over Trumps uforudsigelighed

USA's præsident siger, at han vil droppe en 31 år gammel kernevåbentraktat med Rusland.

Et russisk Iskander-missil affyret under en øvelse i 2017. (Foto: Savitskiy Vadim © Scanpix)

Det var en tilsyneladende oprigtigt bekymret russisk præsident, som i går udtalte sig til pressen om mulig atomoprustning.

Det vurderer Flemming Splidsboel Hansen, som er seniorforsker og ruslandsekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Putins bemærkninger faldt efter meddelelsen om, at USA vil træde ud af den såkaldte INF-traktat, som forbyder mellemdistance-missiler, der kan transportere atomsprænghoveder.

Rusland har generelt haft travlt med at reagere på den amerikanske melding og har blandt andet foreslået en genforhandling af INF.

- Jeg så en nervøs Putin, som frygter et nyt kapløb - egentlig ikke så meget for kapløbets skyld, men fordi Rusland ikke kan være med, siger Flemming Splidsboel.

Voldsom Trump overrasker Putin

Han understreger, at Rusland ellers ikke virkede som om, det var frygten for oprustning på området, der trykkede hårdest, da Vladimir Putin i en stor tale 1. marts præsenterede fire nye våbensystemer.

To af dem var langtrækkende atommissiler, som fortsat er tilladt. En aftale fra 2010 betyder, at Rusland og USA hver især må råde over 1.550 sprænghoveder til fremføring over lange afstande.

Men INF-traktatens mulige sammenbrud har tilsyneladende rystet den russiske ledelse.

Donald Trump har selv begrundet det med, at Rusland ifølge efterretninger har udviklet et mellemdistance-atommissil de seneste år. Det har Rusland afvist.

- Rusland er blevet vant til, at man kan være fræk og gå helt til og over stregen, uden at der rigtig sker noget. Det har man også troet, at man kunne med INF-traktaten, siger Flemming Splidsboel.

- Det virker som om, Trump ikke gider den slags. Og at han er så impulsiv og voldsom og smider det hele ud af vinduet, tror jeg, overrasker dem helt oprigtigt. Det gør det vanskeligt og ubehageligt for dem at føre politik, for konsekvenserne er meget anderledes i dag end for nogle år siden, siger Ruslands-eksperten.

Har ikke råd til oprustning

Problemet for Rusland er, at landet er en langt mindre økonomi end den amerikanske. De senere år er det alligevel lykkedes at modernisere militæret - og trods små midler at nå militære resultater.

Det gælder for eksempel den russiske invasion af Georgien i 2008, Ukraine-krisen og de senere års borgerkrig i Syrien, hvor Rusland har kæmpet på landets præsident Assads side.

Men at skulle konkurrere med USA på endnu et område og udvikle moderne mellemdistancemissiler kan blive svært at finansiere.

- Det ligger i selvopfattelsen, at hvis de andre gør det, er Rusland også nødt til at følge med. Men de massive investeringer, som det vil kræve at gå ind i et kapløb af den her type, har Rusland hverken lyst til eller råd til, siger Flemming Splidsboel.

Rusland har haft mellemdistancemissiler før. Men det er ikke nok at trække de gamle tegninger op af skuffen.

- De skal jo moderniseres, fordi modpartens også bliver mere avancerede. Samtidig vil man ikke opnå at vise, at man er forrest på teknologien, hvis man trækker 1980'er design frem, siger Ruslands-eksperten.

Atomragnarok i Vesteuropa

På gårsdagens pressemøde pegede Putin på, at det særligt er Vesteuropa, som kommer på sigtekornet, hvis USA bryder med INF-traktaten.

Årsagen er, at de missiler, som den forbyder - dem med en rækkevidde mellem 500 og 5.500 kilometer - skal opstilles hos blandt andet europæiske allierede for at kunne nå Rusland.

Rusland vil slet ikke kunne nå USA med den klasse af missiler, men kan til gengæld slå igen mod europæiske lande, hvorfra de bliver sendt afsted. Og det vil man gøre hurtigt og effektivt, lover Putin.

- Han vil fremmane et billede, hvor Europa står på kanten af atomragnarok, lidt ligesom den frygt vi havde i 1980'erne. En kamp om hvem som kan opstille flest forholdsvis prisbillige mellemdistancemissiler, forklarer Flemming Splidsboel.

- Putins bedste kort er at forsøge at finde europæiske allierede i sagen og påvirke den europæiske offentlighed til at være aktiv. Måske begynder vi at se nogle atommarcher igen, siger Flemming Splidsboel.