Russerfrygten kradser hos bornholmerne

Hele livet har Carl Ilsøe fra Bornholm levet med frygten for Sovjetunionen. Nu prikker det dårlige forhold til Rusland igen til russerfrygten.

Carl Ilsøe oplevede Sovjetunionens bomber over Bornholm i 1945. Han er ikke tryg ved den dårlige stemning, der er mellem Vesten og Rusland i dag. (Foto: Torsten Raagaard)

Nogle gange er det flere gang om ugen, at bornholmerne kan høre de tunge drøn af F-16 jagerfly, der hurtigere end lyden blæser hen over øen.

Oftere og oftere må de danske jagerfly på vingerne for at afvise russiske jagerfly, der flyver lidt for tæt eller nogle gange helt ind i dansk luftrum.

- Det prikker lidt til mig. Det får mig til at tænke på den tid, jeg har oplevet, når der flyver sådan et par jagerfly hen over os. Så gipper det lidt, siger 74-årige Carl Ilsøe, der er bornholmer og tidligere reserveofficer.

- Man er begyndt at tænke nå, ja … den kolde krig er måske ikke helt slut endnu, siger han, mens han kigger ind over Rønne fra et lille mejeri i Nyker.

Det var her, i Nyker, at Carl Ilsøes russerfrygt blev grundlagt for næsten 70 år siden.

Bombardementet af Rønne og NexøDet skete, da 2. Verdenskrig sluttede og hele Danmark festede. Den tyske øverstbefalende på Bornholm, Gerhard von Kamptz, havde imidlertid fået ordrer om kun at overgive sig til briterne, men de havde ikke fået besked om at tage til den danske ø i Østersøen.

Det fik Sovjetunionen til at angribe øen den 7. maj 1945. Mens de bombede øen, smed de flyverblade ud, der opfordrede von Kamptz til at overgive sig.

10 bornholmere og et ukendt antal tyskere døde, mange blev såret og flere tusinde bornholmere blev hjemløse.

- Det var uforståeligt for bornholmerne, for krigen var jo slut, siger Carl Ilsøe.

Frygtede at de ville blive for altid

For Carl Ilsøe og hans familie, der måtte flygte ud af Rønne til Nyker Mejeri, blev det startskuddet til en frygt for Sovjetunionen og russerne, som kun blev forværret i tiden under den kolde krig, hvor Bornholm lå bag jerntæppet.

- Alle følte russerskrækken. Den opstår jo helt naturligt, fordi bornholmerne var smadderhamrende bange for, at russerne ikke ville trække sig tilbage igen, fortæller Carl Ilsøe.

Det gjorde de imidlertid, men først 11 måneder senere, den 5. april 1946.

Den kolde krig raser

Med sin udsatte position som en slags forpost i Østersøen kom Bornholm og dens 40.000 indbyggere til at føle en ekstrem kulde under den kolde krig. Og samtidig blev øen en vigtig brik i vestens efterretningspuslespil.

Det fortæller Klaus Linnert, der er museumsleder på Bornholms Forsvarsmuseum.

- I 1971 fandt man nogle gasmasker og andre uniformsgenstande oppe ved Hammerknuden på Bornholm. Senere identificerede man dem så til at tilhøre Spetsnaz - altså Sovjetunionens svar på Frømandskorpset, siger Klaus Linnert.

Han er ikke i tvivl om, at det var russerne, der havde været på øen.

- I min verden kunne det meget vel være en form for skræmmekampagne. Altså, vi lader lige de her ting ligge, så I ved, at vi er her, siger Klaus Linnert.

Den store misforståelse

For at forstå hvorfor Vesten og Rusland stadig strides, skal man tilbage til Murens fald i 1989 og Sovjetunionens kollaps et par år efter.

Vesten sælger nemlig sig selv som vindere af den kolde krig, og det er en torn i øjet på russerne, fortæller Flemming Splidsboel, lektor på Københavns Universitet og tidligere ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste.

- Alene det, at man taler om Sovjetunionen som taber af den kolde krig, det er noget, man ikke anerkender i Rusland i dag. Vi vandt alle sammen den kolde krig, det var Sovjetunionen, der valgte at reformere sig - sådan ser man på det i Rusland, siger Flemming Splidsboel.

Så den måde vi ser på den kolde krig - dens begyndelse, optrapning og afslutning - har en enorm betydning for Rusland og Vestens forhold i dag, siger han.

Russerfrygten i dag

Forholdet mellem Rusland og Vesten er igen på frysepunktet, og russerfrygten lever videre på Bornholm.

- Det kan godt være, at man siger, at den kolde krig sluttede i 1989 ved Murens fald. Men på Bornholm siger vi, at den kolde krig ikke er slut endnu. Der er kun et kortvarigt vakuum efter Murens fald, men frygten er aldrig forsvundet, siger Klaus Linnert fra Bornholms Forsvarsmuseum og hentyder til de ugentlige overflyvninger af jagerfly.

- Det har vi ikke været vant til før nu. Jeg har boet her i syv år, og da jeg kom til øen skete det kun en sjælden gang i mellem. Nu sker det ofte flere gange om ugen. Det bekymrer især de ældre, siger Klaus Linnert.

Carl Ilsøe er da heller ikke overbevist om, at russerfrygten vil dø med hans generation. Han tror ikke, den vil forsvinde helt.

- Nu ved vi jo ikke, hvad der kan ske. For man kan jo tirre den russiske bjørn så meget, at der også kan komme uroligheder i vores del af verden, siger Carl Ilsøe.

Facebook
Twitter