Russisk frygt for forfatningsændring: 'Det her er slutningen på demokratiet'

Vladimir Putin kan fortsætte som præsident til 2036, hvis forfatningsændringerne bliver gennemført.

Natalia Gryaznevitj er en del af oppositionen og lokalpolitiker i Sankt Petersborg. Selv tror hun ikke på, det bliver et nej til forfatningsændringerne, men mener, at det er vigtigt at stemme nej for at vise modstand i en tid, hvor det ikke er muligt at demonstrere på grund af corona-udbruddet. (Foto: Natalia Gryaznevich)

- Vi har brug for en ny præsident, vi har brug for et magtskifte, og nu ser vi en situation, hvor Putin prøver at omskrive

forfatningen
for personlig vindings skyld. Han vil være præsident i 16 år mere, og han vil kontrollere alle demokratiske institutioner i Rusland.

Sådan lyder konklusionen fra Natalia Gryaznevitj. Hun er 31 år, en del af oppositionen og valgt ind i et lokalråd i en kommune i Sankt Petersborg.

Hun er medlem af oppositionsbevægelsen Åbent Rusland, der fører

kampagne
for et nej til de forfatningsændringer, som russerne i dag har sidste chance for at stemme om.

- Det her vil ikke være en forfatning for et demokratisk land, mener Natalia Gryaznevitj om ændringerne i den russiske forfatning. Hun er en del af oppositionen i Rusland. (Foto: GEORGE_MALETS)

Bliver de gennemført, som alt tyder på, så bliver det muligt for den russiske præsident, Vladimir Putin, at genopstille og blive valgt helt frem til 2036.

Putin har argumenteret for, at forfatningsændringerne er nødvendige for at sikre Ruslands

stabilitet
.

Men kritikerne kalder afstemningen for et kup og anklager Putin for at klamre sig til magten, som han har haft i mere end 20 år.

Natalia Gryaznevitj formulerer sig heller ikke mindre slagkraftigt overfor

DR
.

- Jeg vil sige, at det her er slutningen på demokratiet, konstaterer hun.

Gud og ægteskab

Folkeafstemningen
i verdens største land har varet en uge, og ved
stemmeboksen
er det et simpelt ja eller nej til en omfattende pakke af forfatningsændringer: 'Troen på Gud' vil blive indskrevet i
forfatningen
, og det vil også blive gjort klart, at et ægteskab er mellem en mand og en kvinde.

  • Medlemmer af en lokal valgkommission iført beskyttelsesdragter modtager en stemmeseddel fra en 90-årig dame, der stemmer fra sit hjem. (Foto: MAXIM SHIPENKOV)
  • Folkeafstemningen blev afholdt midt under udbruddet af coronavirus. Rusland har registreret tredjeflest smittede i verden, ifølge Johns Hopkins University. (Foto: Yuri Kochetkov)
  • Putin har fået kritik for at gennemføre folkeafstemningen på trods af smitterisikoen. Afstemningen er blevet udskudt en gang på grund af corona. (Foto: Yuri Kochetkov)
  • Omkring 110 millioner russere kunne stemme, skriver BBC. (Foto: MAXIM SHIPENKOV)
1 / 4

Men nede i pakken af de mange forfatningsændringer er én løbet med al opmærsomheden i internationale

medier
.

En såkaldt nulstilling af Putins nuværende

embedsperiode
, så han igen kan stille op, når hans nuværende
mandat
udløber i 2024.

Men

myndighederne
og Putin har fået kritik for at nedtone nulstillings-delen op til afstemningen.

Det seneste eksempel var, da Putin tirsdag talte til nationen og opfordrede folk til at stemme for at skabe "

stabilitet
, sikkerhed og velstand", skriver Moscow Times.

Men han nævnte ikke nulstillingen på noget tidspunkt.

- De prøver at skjule hovedændringen, der handler om at forlænge Putins præsidentperiode, siger Natalia Gryaznevitj og fortsætter:

- Det er en måde at snyde vælgerne på, fordi vælgerne går ned og stemmer for pension, familieværdier osv. Men i virkeligheden stemmer de om at udvide præsidentens magt, siger hun.

Putin vil med forfatningsændringerne få mulighed for at stille op til yderligere to præsidentperioder, som varer seks år i Rusland. Dermed kan han

potentielt
sidde til 2036.

Desuden vil forfatningsændringerne give præsidenten magt til at nominere topdommere og offentlige anklagere, der dog skal godkendes af det russiske

parlaments
overhus. Det skriver BBC.

Generation Putin

Vladimir Putin har været ved magten i Rusland i over 20 år som henholdsvis præsident og

premierminister
.

- Det bedste for vores land, ville være et magtskifte, siger Jekaterina Mikhailova. Hun stemmer nej til forfatningsændringerne. (Foto: TATIANA GOMOZOVA © Tatiana Gomozova)

Det betyder, at den yngste del af vælgerkopset kun har kendt et liv under Vladimir Putin.

- Jeg ønsker ikke, at han skal blive der indtil slutningen af mit liv, siger Jekaterina Mikhailova til nyhedsbureauet Reuters.

Hun er 20 år og medlem af Det Libertarianske Parti, som er et mindre parti uden pladser i det nationale

parlament
.

Hun planlægger at stemme nej til forfatningsændringerne.

- Jeg ser ikke noget dårligt i det her. Jeg tvivler på, at den nuværende præsident vil stille op til endnu en periode, siger Iya Barsegyan til nyhedsbureauet Reuters. (Foto: Tatiana Gomozova/Reuters/Ritzau Scanpix)

Modsat forholder det sig for Iya Barsegyan, der også er 20 år. Hun ser intet problem i at stemme ja til forfatningsændringerne og nulstillingen af Putins

embedsperiode
.

- Flertallet af forfatningændringerne er vigtige, og de burde

gavne
hele landet, siger hun til Reuters.

Iya Barsegyan peger blandt andet på garantien for en minimumsløn, der også er en del af forfatningsændringerne.

Historisk lav opbakning

Den russiske økonomi er blevet hårdt ramt af corona-pandemien og lave oliepriser.

Arbejdsløsheden
er skudt i vejret, og Den Internationale Valutafond, IMF, forudser, at Ruslands bruttonationalprodukt vil falde med 6,6 procent i år.

Samtidig viser den seneste måling fra det uafhængige meningsmålingsinstitut Levada, at

opbakningen
til Putin ikke har været lavere siden 1999, da han første gang kom til magten som
premierminister
.

Andelen af russere, der bakker op om Putin ligger nu på 59 procent, viser målingen fra maj, hvilket - sammenlignet med andre lande - stadig er et pænt tal, og der er en klar forventning om, at

folkeafstemningen
vil falde ud til Putins fordel.

Forfatningsændringerne er allerede blevet vedtaget af

parlamentet
i
Moskva
og landets forfatningsdomstol.

Derfor er en

folkeafstemning
ikke nødvendig, men Putin har insisteret på en
folkeafstemning
for at give ændringerne legitimitet i befolkningen.

Men der er udbredt frygt for valgsvindel blandt Putin-kritikere som Natalia Gryaznevitj.

- Det er kun et billede af et valg, men det er ikke et rigtigt valg, som man kan se i andre demokratiske lande, siger hun.

'Vi har tabt slaget, men ikke krigen'

Natalia Gryaznevitj er også overbevist om, at der vil blive

svindlet
med stemmerne, men hun håber alligvel, at mange vil møde op og stemme nej for at sende et vigtigt signal i en tid, hvor demonstrationer er forbudt på grund af coronapandemien.

- Det her er en måde at protestere på. Vi har ingen lovlige måder at protestere mod den her forfatningsmæssige

reform
, for alle demonstrationer og vælgermøder er nu forbudt på grund af
epidemien
, siger hun.

Oppositionspolitikeren
Aleksej Navalnyj har
opfordret
sine tilhængere til at boykotte valget.

- At stemme om forfatningsændringerne er ulovligt, formålsløst og farligt for folks helbred, skrev han før afstemningen, ifølge Reuters.

Men for Natalia Gryaznevitj giver det stadig mening at gå til

stemmeboksen
og kæmpe for nej-kampagnen.

- Vores mål er at vise til det russiske folk, at de her forfatningsændringer ikke handler om pensioner og sociale garantier, de her forfatningsændringer handler om Putin og hans evige præsidentembede, siger hun.

Natalia Gryaznevitj tror, at der er grænser for, hvor meget

myndighederne
kan svindle med valgresultatet, og derfor er det muligt at vise modstand, hvis nok kommer ud og stemmer.

Hun håber, at det kan medføre yderligere fald i Putins popularitet frem mod de kommende valg til

regioner
og
parlamentet
, men også til det kommende præsidentvalg i 2024.

- Vi har tabt dette lille slag, men vi kommer ikke til at tabe krigen.

Facebook
Twitter