Russisk gasledning splitter EU

EU-landene skal i dag beslutte, om de skal tale med én stemme om gasledningen Nord Stream 2.

EU's forhold til Rusland var markant bedre i 2010, da anlægget af den første Nord Stream-rørledning begyndte. (Foto: Sasha Mordovets © 2010 Sasha Mordovets)

EU-landenes energiministre mødes i dag i Luxembourg for at træffe en beslutning, der kan lyde teknisk, men som har storpolitisk betydning.

På opfordring fra blandt andet Danmark skal medlemslandene finde ud af, om EU-Kommissionen skal forhandle på hele unionens vegne i spørgsmålet om gasledningen Nord Stream 2.

Det statskontrollerede russiske selskab Gazprom står bag gasledningen, der efter planen skal løbe mellem Rusland og Tyskland gennem Østersøen - parallelt med den eksisterende Nord Stream-gasledning.

Sagen er politisk betændt, fordi den spiller ind i konflikten mellem EU og Rusland efter russernes militære indtog i Ukraine - og fordi EU-landene er dybt splittede.

Her er et overblik over EU-landenes holdninger til Nord Stream 2:

For: Tyskland, Østrig, Frankrig, Holland og Storbritannien

Tysklands kansler Angela Merkel har betegnet Nord Stream 2 som "et kommercielt projekt".

Derfor ser tyskerne ikke nogen grund til, at EU-Kommissionen skal have et særligt mandat i sagen.

Tyskland har opbakning fra Østrig, Frankrig, Holland og Storbritannien. De fire lande huser store selskaber, som har investeret i Nord Stream 2.

Alliancen mellem især Tyskland og Østrig blev meget tydelig tidligere på måneden, da de to lande i fællesskab sendte et usædvanligt skarpt svar til Senatet i USA. Årsagen var et forslag om, at USA's sanktioner mod Rusland skulle udvides til at omfatte firmaer, der investerer i russiske energirørledninger.

"Europas energiforsyning er et spørgsmål for Europa, ikke USA!", stod der blandt andet i erklæringen.

Imod: Østeuropa, Italien og Grækenland

Polen, Letland, Litauen, Estland, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien har alle udtrykt modstand mod Nord Stream 2.

De østeuropæiske medlemmer af EU er i forvejen utrygge over Ruslands aggressive adfærd og retorik, og de mener ikke, at Europa skal blive endnu mere afhængige af russisk naturgas, end det allerede er tilfældet.

Flere af modstanderne står også til at miste betydelige indtægter som transitlande for gas, hvis Rusland fuldbyrder sin plan om både at udvide Nord Stream og anlægge en rørledning over Sortehavet til Tyrkiet - et projekt, der hedder Turkish Stream.

De to rørledninger vil samtidig gøre det muligt at føre den russiske gas uden om Ukraine, som er meget afhængig af både gassen og de penge, man får for at være transitland.

Grækenland og Italien har tidligere bakket om den østeuropæiske protest mod Nord Stream 2.

Uafklaret: Danmark, Sverige og Finland

Ud over Rusland og Tyskland skal Danmark, Sverige og Finland formelt give tilladelse til den nye gasledning, fordi den efter planen går gennem de tre landes farvande.

Danmark har hidtil været mest aktiv i bestræbelsen på at få EU-Kommissionen på banen som chefforhandler for at stå stærkere i armlægningen med Rusland.

Den danske regering har også forsøgt at koordinere sin indsats med Sverige, men svenskerne ville højest gå med til at skrive en appel til EU på energiministerniveau.

Finland er endnu mere nølende og har hidtil kun betonet miljømæssige konsekvenser af rørledningen.

Facebook
Twitter