Russisk journalist opstået fra de døde: 'En meget bizar sag'

Ukraine gambler med sin troværdighed ved at fingere drab på Putin-kritiker, siger Rusland-kender.

JournalistenArkadij Babtjenko måtte i dag undskylde over for sin kone, at han var med i Ukraines efterretningstjenestes planer om at iscenesætte mordet på sig selv. (Foto: VALENTYN OGIRENKO © Scanpix)

Ukraine spiller et meget højt spil, efter det er kommet frem, at landets efterretningstjeneste har fingeret et attentat på en kendt journalist og Putin-kritiker.

Det siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker med fokus på Rusland ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Den russiske journalist Arkadij Babtjenko blev i går meldt dræbt uden for sit hus i Ukraines hovedstad, Kijev. Men i dag kom det frem, at han slet ikke er død alligevel.

Sagen kort

  • Den russiske Putin-kritiker og journalist Arkadij Babtjenko blev i går meldt dræbt foran sit hjem i Ukraines hovedstad, Kijev. Her bor han, fordi han frygter for sit liv i Rusland.

  • Konen fandt ham blødende, og han døde ifølge de første meldinger i ambulancen på vej til hospitalet.

  • I dag dukkede han pludselig op i live på pressemøde, hvor det ukrainske efterretningsvæsen fortalte, man selv havde iscenesat 'mordet' på journalisten.

  • Forklaringen var, at efterretningstjenesten ville lokke russiske agenter frem af busken, som havde reelle planer om at myrde journalisten.

  • En ukrainer er angiveligt anholdt i sagen for at have fået penge for at ville myrde Arkadij Babtjenko.

Ukraines efterretningstjeneste havde planlagt at erklære Arkadij Babtjenko myrdet for at afsløre konkrete planer, de havde opsnappet om, at Arkadij Babtjenko skulle myrdes af russiske interesser.

- Det kan få vidtrækkende konsekvenser for Ukraines troværdighed. Det er et meget stort problem, hvis man fabrikerer en historie og ikke har en god forklaring efterfølgende, siger Flemming Splidsboel.

Frem med beviserne

Flemming Splidsboel forklarer, at det kommer til at skade Ukraine og især Vestens tillid til landet, hvis ikke ukrainerne nu kommer med fuldstændig klokkeklare beviser på, at russere rent faktisk planlagde at myrde journalisten Arkadij Babtjenko.

- Ukraine har et forklaringsproblem i forhold til Vesten, der vil afkræve en god forklaring på, hvad der er sket, siger han.

Ukraines beviser på påståede russiske mordplaner skal være rigtig stærke for at retfærdiggøre den falske historie om mordet på Babtjenko. Nu venter der Ukraine et betydeligt oprydnings- og forklaringsarbejde, påpeger Flemming Splidsboel.

- Jeg kan ikke mindes en tilsvarende sag. Det er meget spektakulært og bizart, siger han.

Rusland vil bruge sagen om det falske mord på den russiske journalist i Ukraine til at påstå, at andre lande bevidst sværter Rusland til ved at fabrikere angreb og bagefter give Rusland skylden. Fx med kemiske angreb som her i Douma i Syrien, forudsiger Rusland-kenderen. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

Rusland går til modangreb

Rusland vil ifølge Flemming Splidsboel som konsekvens af ukrainernes beskyldninger bruge sagen til at vise omverdenen, at andre lande fabrikerer angreb og giver russerne skylden for at stille Rusland i et dårligt lys.

Splidsboel nævner som eksempel beskyldningerne mod Rusland om, at landet står bag kemiske angreb på civile i Douma i Syrien, giftangreb mod en tidligere russisk agent og hans datter i England, at russere stod bag nedskydningen af flyet MH17 over Ukraine i 2014.

Nu kan russerne sige: 'I skal ikke tro på, hvad de andre siger'. Se selv, hvordan de gav os skylden for mordet på Arkadij Babtjenko', forklarer Flemming Splidsboel.

- Nu må vi vente og se, hvad Ukraine kan hive frem af beviser mod Rusland. Men jeg tænker, det her er ukrainsk selvmål, siger han.

Hvem er Arkadij Babtjenko?

  • Journalist, 41 år og bosiddende i Kijev, Ukraine.

  • En af Ruslands mest kendte krigskorrespondenter og tidligere soldat (1994-2000). Har som korrespondent blandt andet skrevet om krigene i Tjetjenien og senere krigen i det sydøstlige Ukraine.

  • Han forlod Rusland i februar 2017 og flyttede først til Tjekkiet, så til Israel og herefter til Ukraine, fordi han frygtede for sit liv. Han havde gennem længere tid fået dødstrusler for opslag på Facebook om et flystyrt i 2016, der kostede bl.a. et russisk militærkor livet.

  • Kritikere ville have, at han skulle fratages sit russiske statsborgerskab.

  • Kendt for at være kritisk over for Kreml og præsident Vladimir Putin og over for Ruslands bombardementer i Syrien.

  • Har også kaldt Rusland for en aggressor mod Ukraine i forbindelse med Ruslands annektering af halvøen Krim.

  • Arbejder på en ukrainsk tv-station.

  • Fik i 2015 Tucholsky-prisen af den svenske forfatterforening Pen for sin kamp for ytringsfrihed.

Facebook
Twitter