Russisk medie kalder Putin for jammerlig diktator: 'Der har ikke været noget i så stor skala tidligere'

To russiske journalister plastrede stort russisk medie til med Putin-kritiske artikler.

Samme dag, som han holdt den vigtige tale under fejringen af 'sejrens dag', blev der publiceret flere kritiske artikler om krigen i Ukraine. (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Ritzau Scanpix)

Samme dag, som præsident Putin mandag holdt tale på 'sejrens dag' og fejrede Sovjetunionens sejr over Nazityskland, fik den russiske præsident voldsom kritik på et af landets største medier.

Det russiske medie Lenta.ru, der betegnes som det fjerdestørste russiske netmedie, publicerede ifølge The Guardian mere end 40 Putin-kritiske artikler.

Her blev Vladimir Putin blandt andet kaldt en "jammerlig, paranoid diktator", og han blev beskyldt for at føre "den blodigste krig i det 21. århundrede".

Desuden blev Putin beskyldt for at lyve om krigen og for at efterlade de faldne russiske soldater i Ukraine.

Artiklerne er efter publiceringen blevet fjernet.

Vil ikke længere acceptere situationen

Ifølge den britiske avis står to journalister bag artiklerne. En af dem er den 30-årige Egor Polyakov. Han begrunder artiklerne med, at de ikke længere kan acceptere situationen.

- Det er ikke det, sejrens dag handler om. Almindelige mennesker dør, fredelige kvinder og børn dør i Ukraine. Ud fra retorikken vi ser, ser det ikke ud til at stoppe, siger Egor Polyakov ifølge The Guardian.

Valentyna Shapovalova, der forsker i russiske medier, har selv set 20 overskrifter på de artikler, der i går lå kortvarigt på forsiden af Lenta.ru.

- Der har ikke været noget i så stor skala tidligere. Det fyldte hele forsiden på netmediet, siger Valentyna Shapovalova, der er ph.d. ved Institut for kommunikation ved Københavns Universitet.

Der har været flere demonstranter på gaden i Rusland for at vise deres modstand til krigen i Ukraine. Billedet her er tilbage fra anden marts i år. Det viser en demonstrant i St. Petersborg, som har malet et fredstegn i håndfladen. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

Hvor stor en effekt det egentlig har, er svært at vurdere ifølge hende.

- Folk er blevet forberedt på, at der kommer "propaganda" og "desinformation" fra Vesten. Derfor er det svært at bryde igennem muren ind til folks bevidsthed, fordi folk allerede sidder med et bestemt verdensbillede. Et verdensbillede, som passer med den russiske stats verdensbillede.

Kritiske artikler dukker jævnligt op

Det er ifølge Valentyna Shapovalova ikke første gang, at der er dukket kritiske artikler op på russiske netmedier.

- Der dukker en gang imellem artikler op på for eksempel de store russiske medier Tass eller RIA, som har småkritiske overskrifter. Men de bliver hurtigt fjernet, og så skriver de, "det er en fejltagelse". De russiske medier er propaganda-fabrikker – alle historier skal passe ind i narrativet, siger hun.

Om de kritiske artikler vil få betydning for den almindelige russers holdning til krigen er svært at svare på, lyder det fra Flemming Splidsboel, der blandt andet forsker i russiske forhold på Dansk Institut for Internationale Studier.

- Det er en politisk manifestation, som er bemærkelsesværdig, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at der er et oprør på vej.

Han forklarer, at han aktuelt ikke ser, at der er noget alternativ til Putin som russisk leder, selvom han kalder Putin mere afdæmpet, da han mandag holdt tale i forbindelse med 'sejrsdagen'.

Ifølge Splidsboel er der dog to faktorer, som på sigt kan få betydning for modstanden mod præsidenten.

- Det, vi skal holde øje med, er tabstal for de russiske soldater, og så hvordan de økonomiske sanktioner slår igennem og rammer befolkningen, siger han.

Tilbage i marts valgte journalisten Marina Ovsyannikova fra den russiske statsegede TV-station Channel One at protestere under en nyhedsudsendelse. Se videoen her.

Kritik kan give fængselsstraf

En ny lov, der blev vedtaget i forbindelse med krigen, betyder, at russiske borgere risikerer at tilbringe 15 år i fængsel, hvis man spreder "falske nyheder" om krigen. Indtil videre er 46 personer ifølge The Guardian sigtet for det. Af den grund frygter journalisten Egor Palyakov også for sin fremtid.

- Selvfølgelig er jeg bange. Det er jeg ikke bange for at indrømme. Men jeg ved, hvad jeg gjorde, og hvad konsekvenserne kan blive, siger han til den britiske avis.

Valentyna Shapovalova vurderer, at journalisterne står overfor en fyring, men også risikerer en bøde eller fængselsstraf.

Ifølge hende har hændelsen været omtalt i nogle uafhængige russiske medier, som er blokeret i Rusland, men som kan tilgås via VPN, så man kan komme uden om blokeringen.

På de medier spekuleres der blandt andet i, om de to journalister skrev artikler for at søge politisk asyl i udlandet.

Flere russiske programtekster på on-demand-tv blev i øvrigt hacket under Putins tale på 'sejrsdagen'.

Her blev beskrivelserne erstattet med teksten: "Blodet fra tusindvis af ukrainere og hundredvis af myrdede børn er på jeres hænder. Tv og myndigheder lyver. Nej til krig".