Russisk militæranalytiker vækker opsigt på stats-tv: 'Hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det'

En russisk militæranalytiker siger i et russisk debatprogram, at ukrainerne med hjælp fra Vesten er overlegne.

Militæranalytiker og pensioneret oberst Mikhail M. Khodaryonok har flere gange deltaget i debatprogrammet '60 minutter' for at diskutere invasionen af Ukraine. (Foto: Russia-1)

Det russiske militær har ikke haft den nemme vej til sejr i Ukraine, som de havde håbet på. Her 83 dage efter Putins tropper invaderede Ukraine, hører man i stigende grad om, at de russiske tropper lider store nederlag.

Den besked blev også russiske tv-seere præsenteret for i bedste sendetid i mandags.

Hans udtalelser har fået mange vestlige medier til at spærre øjnene op. Men det er svært at konkludere, hvor stor effekt den tidligere obersts udtalelser har på den russiske befolkning.

I programmet kunne russerne på en af de to største kanaler se den pensionerede oberst og militæranalytiker Mikhail M. Khodaryonok give sit bud på, hvorfor Rusland ikke har mere succes på slagmarken og på, hvor alvorlig situationen mellem Rusland og Vesten egentlig er.

Det skete, da analytikeren medvirkede som gæst i det populære debatprogram '60 Minutter' påden russiske kanal 1.

- Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os, selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej, sagde Mikhail M. Khodaryonok.

Debatprogrammet '60 minutter' udkommer flere gange om dagen og er et populært tv-program i Rusland. (Foto: Russia-1)

Ifølge Flemming Splidsboel, som er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, kan udtalelserne nemlig være iscenesatte med et vist formål.

- Vi ved ikke, om han er blevet inviteret ind i studiet for at fortælle sine egne analyser, eller om han er blevet inviteret med et formål, siger Flemming Splidsboel.

Undervejs blev programmet styret af studieværten Olga Skabeyeva. Hun er en kendt vært i Rusland, og hun har stærke tråde til Kreml. Det fortæller Valentyna Shapovalova, der har en ph.d. i russiske mediers kommunikation ved Københavns Universitet.

Splidsboel: tilbagetrækning eller optrapning?

Hvor stor en betydning, vi kan lægge i udtalelserne, er der mange gæt på.

Valentyna Shapovalova mener ikke, at det er kontroversielt i forhold til at ændre den russiske befolknings syn på, hvad der sker i Ukraine.

- I Vesten er det her klip gået viralt, men i russiske medier er der stort set ingenting om det, fortæller Valentyna Shapovalova.

- Når man sidder som russisk seer, så er det ikke, fordi det her ændrer ens verdensbillede. Men det viser, at der er et massivt pres fra ukrainerne på slagmarken, siger hun.

Ifølge begge eksperter er det dog ikke tilfældigt, at den russiske militæranalytiker er inviteret i studiet.

- Det her kan tyde på, at den pensionerede oberst er blevet inviteret ind i studiet for at forberede den russiske befolkning på, at der vil ske en tilbagetrækning af de russiske tropper, siger Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS.

I debatprogrammet '60 Minutter' fortalte den russiske militæranalytiker også, at ukrainernes moral på slagmarken er større end russernes. Og at det var en af forklaringerne på, hvorfor Ukraine strategisk har haft større fremgang.

- Som de klassiske marxistiske-leninister sagde, så er det ultimativt moralen hos dem, som kæmper, der afgør sejren på slagmarken, sagde han i debatprogrammet.

Russiske pansrede mandskabsvogne eskorterede de busser, der kørte de ukrainske soldater væk, som havde været indespærret på Azovtal stålværket i Ukraine i flere uger. 17. maj, 2022. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Ifølge Flemming Splidsboel viser de seneste meningsmålinger blandt den russiske befolkning også, at støtten til invasionen i Ukraine er faldende, på trods af at støtten stadig er høj.

- En teori kan være, at Rusland måske forbereder en form for tilbagetrækning. Modsat kunne en teori også være, at Rusland ikke vinder, medmindre de bruger mere effektive våben som atomvåben, siger Flemming Splidsboel.

Sverige og Finlands medlemskab af Nato ses som en trussel

Her til morgen har vores naboer i Norden, Sverige og Finland officielt indgivet en ansøgning om medlemskab i Nato.

Ikke så overraskende er Putin ikke den største fan af Finland og Sveriges ansøgning om at blive en del af forsvarsalliancen Nato.

Krænkelser af grænser, øget militær aktivitet i grænseområdet og øget aktivitet i Østersøen er nogle af de ting, som Finlands præsident Niinistö overfor det finske medie Yle nævner som sandsynlige russiske reaktioner.

Men ifølge Mikhail M. Khodaryonok så er hjælpen fra Vesten en vigtig faktor for, hvorfor Ukraine står så stærkt, som de gør.

- Den generelle strategiske position viser, at Ukraine har midler til at bevæbne en million soldater. Det ville de ikke kunne alene, men hjælp fra de europæiske lande gør, at de har muligheden. For os betyder det, at situationen vil blive værre, sagde Mikhail M. Khodaryonok i debatprogrammet.

Sverige har i dag ansøgt om medlemskab i Nato. Her ses svenske hjemmeværnssoldater på militærøvelse på Gotland 17. maj 2022. (Foto: Jonathan Nackstrand © Ritzau Scanpix)

Danmark har meldt sig klar til at beskytte Nato-ansøgerne Sverige og Finland. Det fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i mandags.

Under den russiske tv-udsendelse '60 Minutter' sagde den russiske militæranalytiker også, at det ikke giver mening at rette trusler mod Finland.

- Lad os ikke tale om missiler i retning af Finland. Vi er i geopolitisk isolation, og hele verden er imod os – selvom vi ikke vil indrømme det. Vi skal finde en udvej, sagde Mikhail M. Khodaryonok.