Russisk: Nyt officielt sprog i EU?

Efter dansk, italiensk, estisk og 20 andre sprog er russisk måske på vej til at blive et nyt officielt tungemål i EU. Letland afgør det i dag, og det skaber ophedet debat

En ældre mand betragter et skilt ved et stemmelokale i det lettiske hovedstad Riga, forud for en folkeafstemning i dag. Letlands indbyggere skal afgøre, om russisk skal være et officielt sprog i landet. (Foto: ILMARS ZNOTINS © Scanpix)

- Afstemningen kan være farlig for Letland, siger Tatiana Zdanoka, et lettisk medlem af Europa-Parlamentet.

Hun henviser til et valg for eller imod at gøre russisk til det baltiske lands andet officielle sprog - efter lettisk. Det valg skal letterne i stemmeboksene for at træffe i dag.

Radikale midler

Zdanoka er bekymret for, at afstemningen risikerer at optrappe den hadske stemning, der i forvejen er mellem etniske lettere og russere i Letland.

- Hvis der ikke kommer positive signaler fra det lettiske flertal, så får det russiske mindretal også brug for en mere radikal måde at opnå deres mål, forklarer hun.

Den europæiske politiker er selv russisktalende lette, og hun håber på et ja.

Det vil nemlig betyde, at russisk kan bruges i det offentlige, og det vil ifølge Zdanoka gøre livet nemmere for de russisktalende og få dem til at føle sig mere som en del af det lettiske samfund.

Oversættelse i EU

Siger letterne ja til forslaget, bliver russisk også EU's 24. officielle sprog. Så skal Unionen oversætte alle dokumenter til russisk og tilbyde russisk oversættelse ved møder og høringer, som det sker nu med de officielle sprog.

Meningsmålinger viser dog, at et flertal har tænkt sig at stemme imod.

De russisktalende udgør en tredjedel af landets to millioner indbyggere. Og Rusland beskriver afstemningen som et råb om hjælp fra Letlands russiske mindretal. Letterne har lukket dem ude af det politiske liv og overtrådt deres menneskerrettigheder i årevis, lyder det.

Svækker suveræniteten

Men lettiske nationalister mener, at forslaget er et forsøg fra den russiske regering på at svække deres lands suverænitet, og at et ja vil give russerne mere indflydelse i Letland.

Det russiske mindretal har været et følsomt emne i det baltiske land, siden det fik sin frihed fra den sjovetiske overmagt i 1991.

Efter uafhængigheden fik russere, som kom til Letland, ikke automatisk lettisk statsborgerskab, og mange russere er officielt stadig en slags andenrangsborgere uden ret til at stemme.

Det er pro-russiske grupperinger dybt forurettede over. De ser det som diskrimination fra den lettiske stats side - Letland begrænser brugen af deres sprog i skoler og i offentligheden, mener de.