Russisk professor: Mediernes propaganda er værre end i Sovjettiden

Den russiske presse er blevet et af Putins vigtigste våben til at kontrollere folkestemningen i Rusland.

På en militærfestival arrangeret af den russiske regering hyldes annekteringen af Krim og de russiske patrioter som fx lederen af motorcykelklubben Night Wolves, Alexander Zaldostanov. Han bliver interviewet af en journalist fra et af de store statsmedier, Life News. (Foto: Anne Sofie Hoffmann Schrøder © DR)

De russiske magthavere fører ikke kun krig i Østukraine.

Der bliver også ført krig mod kritikere i Rusland. En kold krig, som bliver ført gennem love og propaganda i de statsejede medier.

Ofrene er de regeringskritiske medier i Rusland, fortæller professor Boris Makarenko, der er formand for en af Moskvas ældste uafhængige tænketanke, Center for Politiske Teknologier.

- Statens propaganda har aldrig i mit liv været så omfattende og ondskabsfuld, og jeg er gammel nok til at huske fjernsynsudsendelserne under den tidligere sovjetiske præsident Bresjnev.

- I dag er der ingen grænser for, hvad der bliver sagt om ikke bare Ukraine og Vesten, men også russiske kritikere, siger Boris Makarenko.

Kritikere kaldes russofoberIfølge en meningsmåling fra analyseinstituttet Levada får 92 procent af russerne deres information fra de statsejede TV-stationer.

Disse medier er blevet Vladimir Putins vigtigste våben til at kontrollere folkestemningen i Rusland i kølvandet på udviklingen i Ukraine, uddyber han:

- Efter annekteringen af Krim skruede Kreml gevaldigt op for den aggressive retorik i statsmedierne. De lægger åbenlyst dem for had, der ikke støtter regeringens politik. Som de kritiske medier. De bliver beskyldt for at være russofober, 5. kolonne eller fjender af staten, siger Boris Makarenko.

Putins regering: Vi skal beskytte russerne mod ekstremismeMen i Moskva afviser den russiske regering, at politikerne styrer medierne i Rusland, erklærer regeringspolitiker Robert Shlegel.

- Det er en lodret løgn fremsat af vores modstandere. Til gengæld ser jeg de fleste vestlige medier som talerør for vestlig, politisk propaganda, siger Robert Shlegel på sit kontor i det russiske parlament ved Den Røde Plads.

Han har som højtstående medlem af Vladimir Putins regeringsparti været med til at vedtage seks medielove i løbet af det seneste år, siden protesterne begyndte i Ukraine.

Lovene har ramt en række regeringskritiske medier - herunder internetmediet Lenta.ru, som blev advaret mod at overtræde loven om ekstremisme, fordi journalist Ilya Azar havde interviewet en ukrainsk nationalist.

Utilsigtet

Det har imidlertid været nødvendigt at vedtage en lov, der beskytter russerne mod ekstreme udtalelser i medierne, mener Robert Shlegel.

- Rusland bliver konstant udsat for angreb fra mange slags ekstremister. Medierne skal ikke være platforme for ekstreme tanker eller ekstreme aktiviteter, siger han og hævder, at lovene kun utilsigtet rammer de regeringskritiske medier.

Facebook
Twitter