Russisk tv: Ukrainsk kampfly skød MH17 ned

Et foto viser angiveligt, at det malaysiske passagerfly blev skudt ned af et ukrainsk kampfly. Eksperter og USA afviser beskyldningerne.

Her ses billedet, som ifølge russisk tv viser, at MH17 blev skudt ned af et ukrainsk kampfly. Billedets ægthed har flere eksperter sået tvivl om. (Foto: Reuters TV © Scanpix)

De russiske tv-stationer Channel One og Rossiya TV hævder at have foto-beviser for, at det malaysiske passagerfly, som i juli styrtede end over Østukraine, blev skud ned af et ukrainsk kampfly. Det skriver nyhedsburauet AP og BBC.

Satellitfotoet, som også kan ses øverst i artiklen, skulle være sendt til russiske ingeniører i Moskva i en e-mail. Angiveligt er e-mailen fra en George Bilt, som har sin eksamen fra det anerkendte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology, og som har 20 års erfaring som ekspert inden for flyindustien.

På billedet kan man se, hvordan et kampfly angiveligt nedskyder MH17, som var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur 17. juli i år.

Eksperter sår tvivl

Ukraine og Vesten har indtil nu hævdet, at pro-russiske separatister stod bag nedskydning af flyet fra Malaysia Airlines, som kostede 298 mennesker livet.

Derfor har det amerikanske udenrigsministerium kaldt billedet for et absurd forsøg på at sløre for en tragedie fra Moskvas side. Samtidig opfordrer amerikanerne Rusland og de pro-russiske separatister til at give efterforskere mulighed for at foretage en grundig undersøgelse af nedstyrtningsstedet i det østlige Ukraine.

  • 1600 familiemedlemmer og venner var samlet i Amsterdam for at mindes de omkomne passagerer. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Der var tændt et lys for hver passager, det omkom ved nedskydningen af MH17. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Den hollandske premierminister, Mark Rutte, holdt tale ved dagens mindehøjtidelighed. (Foto: Jasper Juinen © Scanpix)
  • Det var en følelsesladet mindehøjtidelighed. Hollands premierminister sagde blandt andet i sin tale - De vil ikke blive glemt. De smukke, varme og rørende minder vil vi huske for altid. (Foto: Jasper Juinen © Scanpix)
  • En pårørende læste navne og alder op på alle de passager, der omkom ved nedskydningen af MH17. (Foto: Frank Van Beek © Scanpix)
  • Passagerflyet MH17 fra Malaysian Airlines blev den 17. juli ramt af et missil i godt 10 kilometers højde og styrtede ned i det østlige Ukraine. Her ankommer Dronning Maxima og prinsesse Beatrix til RAI Convention Center i Amsterdam, hvor mindehøjtideligheden blev afholdt. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Hollands kongefamilie, kong Willem Alexander, dronning Maxima og prinsesse Beatrix deltog alle ved den rørende mindehøjtidelighed. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Flere steder i Amsterdam var flaget på halvt i respekt for de omkomne passagerer. Her i Schiphol Airport. (Foto: Robin Van Lonkhuijsen © Scanpix)
  • Under højtideligheden blev der vist billeder af de afdøde, samtidig med at alle deres navne og aldre blev læst op. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Flyet, der var på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur, havde 298 passagerer ombord, 193 af dem var hollændere. Alle passagerer omkom ved udlykken. (Foto: Frank Van Beek © Scanpix)
  • Flere børn ved højtidligheden satte blomster til minde om de omkomne. (Foto: Frank Van Beek © Scanpix)
  • Her ankommer Hollands kong Willem Alexander og premierminister Mark Rutte til mindehøjtideligheden. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Flere hundrede pårørende og venner til de afdøde var samlet i RAI Convention Center i Amsterdam. (Foto: Pool © Scanpix)
  • Det var en følelsesladet højtidelighed, og de pårørende måtte støtte sig til hinanden. (Foto: Pool © Scanpix)
1 / 14

Ifølge AP sår flere eksperter tvivl ved ægtheden af billedet. Blandt andet skal fotoet kunne dateres tilbage til 2012, altså to år før flystyrtet i Ukraine. Flere eksperter mener desuden, at der er tale om en helt anden flytype på det frigive billede end det nedstyrtede MH17, som var en Boeing 777.

Hovedparten af de omkomne fra flytragedien kom fra Holland. I september fastslog et hollandsk efterforskningshold, at MH17 højest sandsynligt var styrtet ned som følge af "talrige objekter, som i høj hastighed trængte ind i flyet udefra".

Flere ting peger mod øst

De pro-russiske separatister har hele tiden afvist, at de skulle stå bag nedskydning og peget mod styret i Kijev.

  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
  • (Foto: Alexander Khudoteply © Scanpix)
1 / 7

Uafhængige foto- og videoanalytikere har tidligere sagt, at de via åbne kilder kan påvise, at et russisk missilsystem af typen BUK befandt sig i området, hvor MH17 styrtede ned.

Lokale øjenvidner har bekræftet, at de har set en BUK i det område, som eksperter har udpeget som muligt affyringssted.

Ifølge AP skulle en leder for de pro-russiske separatister kort efter ulykken i et interview have forklaret, at MH17 blev skudt ned af separatisterne i samarbejde med det russiske militær, da de frygtede, at passagerflyet var et ukrainsk kampfly.

Vidnerne har desuden fortalt til BBC, at det var russiske soldater, som betjente missilsystemet.

Rusland har, lige som separatisterne, skyldt skylden på de ukrainske styrker.

Facebook
Twitter